Panorama Hafnia, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 05.05.2025 |
 Amagertorv 6,
set den 14. december 2022. Foto: Thomas HauerslevPanorama Hafnia Amagertorv 6 Åbnet 3. september 1899 Lukket 29. april 1900 Panorama Hafnia åbner den 3. september 1899 på Amagertorv 6 omme bag en fornem bygning fra 1616 for nuværende ejet af Forsikringsselskabet Hafnia, som opført i nederlandsk stil bare året forinden var blevet gennemgribende restaureret. Dengang indrettedes til højre i et langt nyere baghus fra 1880 med indgang fra gården et ganske overdådigt udsmykket såkaldt videnskabeligt teater kaldet Panorama Elektra, der skulle være startet i december 1898 med forevisning af lysbilleder. Bænket på stolerækker med klapsæder skulle man introduceres for elektricitetens mysterier, heraf navnet, hvis idé var undfanget af grosserer Axel Prior inspireret af et tilsvarende Urania i Berlin. Et mindre antal levende billeder var tillige anskaffet fra Lumières atelier i Lyon og i kælderen indrettes et Panorama International, hvor det for den halve pris skulle være muligt at gå på videre opdagelse i en større samling vekslende billeder fra den store, vide verden. ’De mænd der staar bag ved det nye foretagende, har det gode fortsæt, at de vil holde alt gjøgl borte fra Panoramaet’, lød det allerede i november, mens pressen inviteres indenfor i december. Da Prior i mellemtiden er død, består det nye konsortium af et aktieselskab med Heinrich Odewahn i spidsen. Langt fra færdigt udskydes åbningen gevaldigt til den 8. april 1899 og kælderetagen først endnu senere, hvor der mod ekstra betaling gives adgang til et kæmpestetoskop og en tilhørende samling med over 14.000 fotografier. I april er man dog allermest benovet over et prangende, elektrisk oplyst billetkontor i forhallen bag farvede glasdøre, mens salen i forlængelse med 160 pladser i sig selv er smukt dekoreret med billeddraperier og tapeter naturligvis badet i lys. Filmene ligger på lager og det elektriske fremvisningsapparat er også på plads, men Odewahn vil, som han forklarer, vente med at fremvise de levende billeder, til varietéerne går på sommerferie. Her rundede filmene ofte en afvekslende forestilling af endda sommetider som hovedattraktion. På Rådhuspladsen findes desuden Kjøbenhavns Panorama, der også disker op med levende billeder som Kinoptikon. I Panorama Elektra har man til en begyndelse 6.000 lysbilleder at gøre godt med, men interesseren daler lynhurtigt, da al den nævnte virak om nymodens tekniske tryllerier lader til at være blevet erstattet af simple folkelivsbilleder fra det nordlige Algeriet suppleret med fransk billedhuggerkunst udi marmorstatuer og den annoncerede foredragsholder droppet til fordel for lysende numre i billedfeltet, der henviser til relevante tekstsider i et medfølgende program. Mest interessant forekommer to spidsfindige indslag, der foruden måneskinsstudier viser lysets brydning i krystaller. Fra et rum bag endevæggen lyder bløde, afdæmpede toner fra et piano og hele forestillingen varer en lille times tid. For denne må voksne slippe 50 øre, mens børn nøjes med 30, hvilket måske de færreste har glæde af, da der på hverdage kun er åbent mellem kl. 18 og 22. Ligeledes forekommer det temmelig dyrt, men noget måtte der i kassen, da etableringen har stået i den formidable sum af 43.000 kroner svarende i dag til 3,5 millioner. |
Læs
mere her: Pionerbiografer i København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Panorama
Elektra og efterfølgende Hafnia th. i baghuset her i 1898 - stueplanFor manufakturhandler Holger Gleesen lokkede kunsten, da han gav sig i kast som tekstforfatter til bl.a. Tivolirevyen og havde tidligere været sekretær ved Folketeatret, da han i januar 1899 overtog ledelsen af panoramaet på Rådhuspladsen. Her havde direktør Pacht nemlig rigeligt at gøre med at indrette sit nye Panoptikon, hvor Kinoptikon skal flyttes over her til sommer. Panorama Elektra har desværre vist sig en eklatant fiasko og er i første omgang lukket ved udgangen af maj. Således indgår Gleesen aftale om sammen med tidligere fotograf Albert Schou, der senest har fungeret ved Koncertpalæet (Odd-Fellow) som inspektør, om at overtage lejemålet, hvor Gleesen straks i juni rejser til Wien og Berlin for at hjemtage ’adskillige nyheder’ til Elektras efterårssæson, der med helt nyt udseende skifter navn til Panorama Hafnia. Der vil blive lagt vægt på et både afvekslende og fængslende program, noteres det, endda langt billigere at besøge. Fornemmelsen er alle steder, at disse film kan noget mere, selvom man endnu mestendels ser det samme, nemlig øjebliksbilleder fra begivenheder eller attraktioner rundt om i verden som regel af et minuts varighed sat sammen i kortere programmer. Elektra nåede aldrig at vise dem. Der kunne i varieteerne også forekomme billeder med lagkagekomik, men langt det meste er at placere i kategorien ’rejsefilm’, hvis ikke optagelserne er helt lokale. Pacht havde netop denne sommer præsenteret sine seneste – og sidste – optagelser i Panoptikon-salen, men Gleesen ville have mere af det samme og Lumières apparat havde han endnu. Åbningsforestillingen i Panorama Hafnia består således af et program med levende billeder fra København og omegn samt lysbilleder fra det store udland, bl.a. interessante motiver fra Paris og vulkanen Vesuv i udbrud. Der er forestillinger fra kl. 14 til 21 med nu bare 25 øre i entré for voksne og beskedne 10 øre for børn samt yderligere rabat til skoler og foreninger. Godt tre uger senere er lørdag den 23. september 1899 en ganske særlig dato at bemærke, hvad angår både dansk film- og biografhistorie. Pacht havde overdraget sit optageudstyr til fotograf Peter Lars Petersen, der som en af sine første (og åbenbart hemmelige) gerninger filmede den kongelige familie samlet på Bernstorff Slot den 7. september i forbindelse med en større fejring af dronning Louises fødselsdag her et år efter hendes bortgang. Selv enkekejserinde Dagmar af Rusland var meget begejstret for optagelserne, hun fik at se, da filmapparatet efter ordre måtte transporteres ud på slottet, hvor det i aviserne havde lydt, at ’den snedige fotograf, hvis navn vi ikke vil nævne, havde taget et fotografiapparat til levende billeder med i lommen og ’snuppede’ paa den maade, uden at nogen anede noget derom, de kongelige personer, medens de under spøg og latter trængte sig sammen paa slotstrappen’. Dog måtte man ikke dreje for hurtigt på apparatet, da de kongelige ufrivilligt kunne tage sig endnu mere komisk ud. Fotografen selv var man åbenbart meget tilfreds med i de royale kredse, da han et par uger senere står skoleret foran kejserinden. Fra hoffet lød det, at man havde pjanket bevidst, da det opdagedes, at der blev lavet film, men omvendt var der åbenbart ingen, der havde tænkt på, at filmen skulle vises offentligt for det publikum, der snart stod i kø langt ned ad gaden. Næste søndag sælges 2.100 billetter og salen rummer på dette tidspunkt nu bare 150 pladser. Filmen er i første omgang på plakaten i næsten seks uger. To år senere bliver hoffotograf Petersen forfremmet til Kgl. hoffotograf og skifter navn – til Peter Elfelt. ”De kongelige skal fotograferes” har følgeskab af øvrige optagelser gjort af Petersen i ugerne forinden, nemlig ”Badende drenge i Skovshoved” samt ”Damperen lægger til i Havnegade” foruden et ”Cyklesammenstød ved Nørrevold”. Som en yderligere kuriositet er der i gården opsat store udhængningsskabe med billeder fra programmerne inde i salen. Det var ikke set før og lignede umiskendeligt reklamerne for de biografer, vi siden kender. Et ekstra trækplaster fra Petersen den efterfølgende søndag byder på en brandvarm brydekamp med den voldsomt populære cirkusdirektør Bech-Olsen. Den ville såmænd kongen gerne se, så også den måtte han tage med sig den tunge vej ud til Bernstorff, men nu kender vi jo allerede udfaldet. |
|
 Panorama
Hafnia foreviser "De kongelige skal fotograferes" her på 2. uge i
oktober 1899Ugen derpå byder Petersen (og Gleesen) på nye delikatesser fra Skovshoved, denne gang badende damer, hvor det lader til, at han i henhold til Politiken har benyttet sin gamle taktik vedrørende de ’unge, elegante damer, som bader med en ugenerthed, der tyder paa, at de ikke aner den mandlige fotografs tilstedeværelse’. Andetsteds refereres ulykkeligvis, at af tre nærværende, topløse damer, sørger den ene pænt for at have et afdækningstæppe klar, hvor handlingen måtte nærme sig et klimaks. Sammen med de badende drenge og en sort puddel, der stirrer længselsfuldt udover Øresund – ’intet mindre end henrivende’, som Aftenbladet skriver – er programmet godt fyldt med danske specialiteter. Publikum er øjeblikkeligt begejstret for den kommende Elfelts talenter, der de næste måneder jævnligt fylder salen med stadigt nye programmer, som direktør Gleesen spæder op med udenlandske film og skiftende lysbilleder. Ligesom hos Pacht tre år forinden skal man igen ”På Strøget mellem 2 og 3” tage sig i agt for kameraet, men det er begyndt at kede en smule – ikke mindst, da strøgprogrammet er på plakaten helt frem til jul med repremiere på Bernstorff-filmen suppleret med nye optagelser af den lille prins Frederik. Nogle dage har det uheldigvis været nødvendigt at lukke på grund af manglende strømforsyning til hele kvarteret. I november var det gået ekstra dramatisk til, da man fra en tyrefægtning i Spanien ser toreadoren blive dræbt. Elfelt – for nu bare at kalde ham det allerede nu – ser naturligvis med på det hele og kan være blevet inspireret, efter Gleesen nogle uger lidt usædvanligt har kørt med et stærkt krydret, udenlandsk repertoire. Julen går stille for sig med et klædeligt hyggeprogram, men 14. januar 1900 byder på en overraskelse i form af ”Den østrigske barnemorderskes sidste dag” i to scener, hvor anden del præsenteres som ”Skapretteren følger hende til galgen”. En barnemorderske er få dage forinden netop blevet henrettet i Wien, ligesom en tilsvarende sag har været for retten i Danmark, hvor en kvinde akkurat dagen før premieren er bleven ’dømt fra livet’, efter et barnelig i november var fundet i en lejlighed på Christianshavn. ’Selvom skeptikerne ikke vil tillægge billederne et altfor virkelighedstro præg’, skriver Dannebrog , der samtidig minder om, at de nylige optagelser fra Dreyfus-processen forevist i både Københavns Panorama og Cirkus Variété heller ikke var ’tagne efter virkeligheden – maa det indrømmes, at Hafnia sørger for at være hurtig i vendingen.’ Francesca Nathansen, der spiller barnemordersken i Elfelts film ”Henrettelsen”, som man ikke har kunnet stedfæste, forklarer mange år senere i et interview, hvorledes filmen samlede stuvende fuldt hus i Panoptikonhallen og mener dermed Panoptikon-salen, men husker nok forkert. Derovre blev der aldrig vist en titel med et indhold som dette frem mod lukningen den 30. september 1900, men indsnævrer da tidsrummet, optagelsen kan have fundet sted og være blevet premiereført. En film med nævnte handling ses kun her i Panorama Hafnia, der jo netop viser Elfelts film. Den titel, der senere er berømt som Danmarks første fiktionsfilm, antager vi derfor, er netop denne ubestemte i forhold til optagelsesår og premieretidspunkt – ’antageligt før 1903’, mener historikerne, men således – mener vi – helt præcist altså den 14. januar 1900. Filmen er tydeligvis optaget en iskold vintermåned i sne, hvilket København havde rigeligt af i netop disse uger. |
|
 Wargraf-Tournéen,
24. februar 1900 i Horsens: ’Man
ser hende - med præsterne under armen - komme gående ned ad den lange
fængselsgang, ud imod publikum. Der var ingen rysten, som forstyrrede
illusionen, og billedet virkede meget gribende’.’Man ser, da den dødsdømte træder ud af fængslet, ledsaget af præsten, der har trøstet hende i hendes sidste timer’, skriver Aftenbladet, hvilket passer på en prik med scenen fra filmen, hvis hele midterparti er bevaret. ’Paa et andet billede ser man hende bliver overtransporteret til bødlen, der bemægtiger sig sit offer og fører hende op paa skafottet’. Første del af denne scene er også med i ”Henrettelsen”, hvor ingen – i fald vi har ret – bemærkede, at fængslet var på Christiansborg og buerne omkring Ridebanen skulle forestille fængselsgangen. Wien har bygninger af helt samme art. At det er samme film bestyrkes ved, at Nathansen forklarer, at optagelserne fandt sted således, at man måtte afbryde optagelserne og krybe i skjul, for ikke at blive opdaget og samle opløb. I et referat fra Horsens i februar lyder det endvidere om fru Hummels henrettelse i filmen, at ’Man ser hende – med præsterne under armen – komme gående ned ad den lange fængselsgang, ud imod publikum’. Nøjagtigt sådan ser det også ud i ”Henrettelsen”. ’Det var ganske rigtigt mig, der startede den danske dramatiske produktion’ supplerede Elfelt i en artikel i Aarhus Stiftstidende fremme i 1956 som refereres til også af Marguerite Engberg i sit hovedværk om ”Dansk Stumfilm”, ’men ærlig talt saa fortrød jeg meget senere de rystende meters tilblivelse. Det var en kedelig historie’. Igen en indikation på, hvorfor han holdt lav profil. Få dage senere er Elfelt tilbage i sin gamle gænge, da ”Vagtparaden trækker op paa Amalienborg’ efterfulgt af flere i samme dur. Andre danskere er først ved at se lyset, når det kommer til fiktionsfilmen som Elfelt herefter ikke forsøger sig med yderligere. Til gengæld er han tilpas filminteresseret også udi muligheden for selv at drive foretagendet, da Panorama Hafnia ligesom Elektra året forinden kommer i problemer i løbet af april, hvor en tidlig sommervarme trænger sig på. Til en begyndelse lukker Gleesen den 29. april for blot at gå på præmatur sommerferie tynget af, at Schou er død blot 51 år gammel tilbage i februar, men det bliver ikke til nogen genåbning. |
|
 Constantin
Philipsens "The
American Bioscope" 1. januar 1904 i Studentersamfundets Festsal i
Studiestræde overfor Vor Frue Kirke.Fire uger forinden er Københavns Panorama lukket definitivt for at blive revet ned og ved udgangen af september lukker som nævnt også Panoptikons Kinoptikon officielt, selvom der stadig ved sjældne lejligheder vises film i huset, inden stedet genopstår i 1910 som Panoptikon Teatret. På Amagertorv ville forsikringsselskabet ikke længere have noget, der overhovedet lignede gøgl indenfor sine døre. Man var allerede i 1898 bebrejdet, at noget sådant stads skulle placeres i et så fint hus, der havde været en fornem borgmestergård, men dog formildet af de omstændigheder, at stedet var kørt ganske respektfuldt endda med kongelig pryd pr. efterkrav i flere henseender. Gleesen vil ikke mere, men går med tiden hen og bliver direktør for Nordisk Musikforlag. Gennem dette slår han sig sammen med den største biografpionér af dem alle, Constantin Philipsen, om at drive Royal-Biograf på Vesterbrogade og i fællesskab med ham mange af provinsens kosmoramaer. De har helt uofficielt knyttet forbindelse i januar 1904, hvor billetterne til Philipsens visninger i Studentersamfundets Festsal i Studiestræde overfor Vor Frue Kirke var blevet solgt gennem musikforlagets kontor. Gleesen var i juli 1902 indtrådt som foretagendets økonomiske leder. I efteråret bliver en del inventar solgt til Arena Teatret i Tivoli, der også sporadisk viste korte film som supplerende underholdning her ofte i den helt lette ende. Det gamle filmapparat og strimlerne har Elfelt selv taget med sig og finder en ny adresse på Frederiksberggade 27, hvor han den 13. november 1901 oppe på første sal åbner et nyt Kinoptikon mere primitivt end Hafnia med mere af det samme udi lysbilleder og film, hvor mange af hans egne travere kommer på plakaten, inden han må lukke igen. Først herefter starter han i november 1906 – ansporet af den unge ingeniør Alexander Christian – Kinografen akkurat ved siden af i Frederiksberggade 25, som med netop Panorama Hafnias elegance lige fra gaden til salens dekoreringer skaber det udtryk, der for alvor lokker publikum i biografen på Strøget, hvor Philipsen som den første har indrettet Kosmorama i den anden ende op mod Kgs. Nytorv, mens Ole Olsen, før han stifter Nordisk Films Kompagni, har placeret sig i midten med sit Biografteater. Amagertorv 6, som også er en del af Strøget, bliver i 1911 til Den Kongelige Porcelænsfabrik og her ligger Royal Copenhagen såmænd endnu. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Pionerbiografer | Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon | Panoptikons Kinoptikon | Kinoptikon | Odeon Teatret |
|
 • Gå til Panorama Hafnia |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 28 maj 2025 17:52:15 |
|