biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Re-premiere på "ELVIS That's the way it is"

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Redaktøren Dato: 26.02.2020
Brancheblade Variety skriver den 19. februar 2020, at Trafalgar Releasing genudgiver MGM's dokumentarfilm fra 1970 "Elvis: That's the Way It Is" den 22. april 2020 i 14 forskellige lande - herunder Danmark. Den digitale re-premiere sker i anledning af koncerternes 50 års fødselsdag.

I denne anledning bringer biografmuseet.dk den originale MGM pressemeddelelse, der beskriver filmens fortræffeligheder.

"Elvis: That's the Way It Is" havde oprindeligt Danmarkspremiere i Imperial Bio i København i det storslåede 70mm filmformat den 14. maj 1971.

"Elvis: That's the Way It Is" havde også repremiere i 2001. Det var i en nyredigeret version af den oprindelige film. I Variety's artikel gøres det ikke klart om den aktuelle genudgivelse er versionen fra 1971 eller 2001.
 
Læs mere her:

Historien om 70mm Film i Danmark

Internet link:

ELVIS "That's the way it is"

 
METRO-GOLDWYN-MAYER
Præsenterer

ELVIS "That's the way it is"

Instruktør: Denis Sanders. Cheffotograf: Lucien Ballard. Klip: Henry Berman, A.C.E. George Folsey, Jr. Produktionsleder: Dale Hutchinson.

Instruktør-assistent:
John Wilson. Lyd: Larry Hadsell, Lyle Burbridge. Elvis' garderobe tegnet af: Bill Belew. Teknisk rådgiver: Col. Tom Parker. Tekniske assistenter: Richard Davis, Tom Diskin, Joe Esposito, Lamar Fike, Felton Jarvis, Jim O'Brien, Al Pachucki, Bill Porter, Sonny West. Coordinering for RCA Records: George L. Parkhill. Elvis' musikere: James Burton, Glen Hardin, Charley Hodge, Jerry Scheff, Ronnie Tutt, John Wilkinson. Kor: Millie Kirkham, The Sweet Inspirations, The Imperials. International Hotel Orchestra Dirigent: Joe Guercio.

Optaget i Panavision® & Metrocolor

En film af Denis Sanders

Slaglinier:

• Han startede den nye popmusik og han er stadig på toppen i hele verden!

• Se og hør Elvis i hans store show i Las Vegas og følg alt det, der går forud!

• Elvis synger over 25 af sine største træffere!

• Den sansationelle dokumentariske film om vor tids mest berømte popstjerne!

• Oplev Elvis Presley og hans dynamiske personlighed — på scenen og bag den!

• Se og hør det fabelagtige Elvis Presley-show i Las Vegas - og følg arbejdet, der går forud!
 
 

Pressen skrev

 
Elvis filmen blændende fotograferet! Filmen er fremragende fotograferet af mesteren Lucien Ballard.

B.T.


Myten Elvis Presley vil givet blive forstærket af filmen »That's The Way It Is«, som MGM var kvik til at få realiseret. Det er show i stort format Elvis selv er en glimrende sanger, der er lækre farver og smældende musik. Det er underholdning for millioner

BERL. TIDENDE


Man var ellers ved at blive lidt usikker med Elvis I samfulde 13 år tournerede han ikke. Publikum hørte kun fra ham gennem plader af svajende kvalitet og flere dusin sødsuppefilm. Mens ungdomsoprøret rasede gennem tresserne, holdt Elvis sig hjemme. Og da han dukkede frem i et TV show tidligt i 1969, var hans kommentar til den nye musik, at den var meget god — han ku' li' den — men var det særligt nyt? Og så i august 70 lader han sig engagere for en måned til Hotel International i ørkenbyen Las Vegas — MGM er på pletten og filmer hele seancen Det er blevet til »Elvis — sådan gik det til« for kameraer er ubarmhjertige, og alligevel lykkes det dem ikke at fange ham i en grimasse eller gestus som man føler er uægte. Han er stadig hvad han altid har været: En hæderlig fyr med en særlig humor. Og på scenen er han en krudttønde. Filmen når sit klimaks da man ser ham ryste nervøsiteten af sig og gå ind på scenen. Elvis er i fornem form, dynamisk og professionel. Elvis, denne frække gesandt for folket. Efter alle de år kan han stadig synge. Man kan virkelig anbefale alle musikinteresserede at gå ind at se denne film.

AKTUELT


Resultatet er fascinerende, farvestrålende, rytmisk levende og atmosfæreladet. Filmen er stilistisk beundringsværdig og sikker, klipningen er præcis og kameraet laver aldrig numre på bekostning af musikken. Der er rig lejlighed til at beundre Elvis' dødsikre frasering, dynamiske kunstratering og spændingsopladning indenfor hvert nummer. Hans traditionelle skoling i Rhythm and Blues og hans fortrolighed med Gospel-musik giver hans foredrag en solid basis. Han styrer de arbejdende baggrundstropper med fast hånd, men fastholder hele tiden en spændt opmærksom kontakt med sin trommeslager, som sandelig også er mere end almindelig dygtig.

Det er karakteristisk, at selve livesituationen, den direkte aktion, den nervøse spænding og den fysiske anstrengelse er et plus for musikken. Det er i det hele taget en stimulerende film, en hit-film om man vil, et stykke godt gyngende, kulørt pop-art.

INFORMATION
 
 

Handlingen

 
Elvis Presley er et fænomen. I popverdenen, hvor så mange stjerner kun stråler klart et par år for derefter at blegne eller måske helt slukkes, har den mørke, kønne sanger fra Tupelo i Tennessee USA bevaret sin højglans i over 15 år Hans plader sælges i millionoplag og der har siden hans karrieres start ikke været et år, hvor hans navn ikke har været øverst på toplisterne. Mange af hans sange er blevet evergreens - men kun i hans udgave. For selv om der har været utallige efterlignere, er det kun Elvis, der kan synge som Elvis!

Han har til dato medvirket i 31 film - og den 32., som vi nu skal se, har ikke bare Elvis i hoved- og titelrollen, men handler udelukkende om ham, hans publikum, hans medarbejdere og hans arbejde! Det var instruktøren Denis Sanders, der fandt på at skabe denne film, hvor man følger den forgudede sanger i tiden før og under en af hans koncerter - nemlig The Elvis Summer Festival på International Hotel i Las Vegas.

Vi hører ham i prøvestudiet, hvor han gennemgår aftenens program med sine musikere, af hvilke de fleste har arbejdet sammen med ham i mange år. Vi ser det store organisationsarbejde, der ligger bag en sådan koncert. Hans manager Oberst Tom Parker, der har en stor del af æren for Elvis' strålende karriere, tilrettelægger sammen med det kæmpemæssige hotels stab reklamen, arrangementet af koncerten og fordelingen af billetter til de mange berømtheder indenfor show- og musikverdenen, der har meldt deres ankomst til premieren.

Vi hører om de talrige Elvis Fan Clubs, ser scener fra den årlige Elvis Fan Kongres, som sidst afholdtes i Luxembourg med deltagere fra mange lande, overværer hvordan kvindelige beundrere stormer op på scenen for at få et kys af deres idol - og først og sidst hører vi Elvis synge på sin specielle måde.

Gamle og nye numre alle foredraget i den stil der erobrede verden. Som The Beatles sagde:

- Det var Elvis, der satte det hele i gang.

I sin barndom i sydstaterne hørte han negrenes rock-stil, som han tog til sig, ændrede på sin personlige måde og foredrog med en dynamik og charme, der vakte sensation og gjorde ham til en international berømthed. Når vi nu skal høre ham synge en lang række succesnumre fra »Heartbreak Hotel«, som RCA solgte en million plader af i løbet af den første måned og som efterhånden er nået op på et salg af over 7 millioner, og til hans nyeste hits så vil vi opleve at den nu modne og rutinerede showman spiller og synger med samme smittende glød og rytmeglæde som da han begyndte sin sensationelle løbebane. Der er ingen som Elvis.
 

 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:37