Valencia Cinema 1 & 2, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 VALENCIA CINEMA 1&2Vesterbrogade 32 Åbnet 18. juli 1980 Lukket 8. september 1980 Valencia er en af Vesterbros ældste bygninger. Den blev opført efter tysk forbillede som en kolossal bierstube og var tegnet af Tivolis arkitekt H.S. Stilling. Kong Frederik den 8. var med til indvielsen af ’Thors Hal’ den 1. maj 1861. En fornem bygning, der som Odd Fellow Palæet i dag lå tilbagetrukket med to sidebygninger ud mod Vesterbrogade. Vesterbro var på dette tidspunkt næsten ubebygget og der var således ganske åbent på alle sider. Et lille rækværk forbandt de to forhuse med en fri passage i midten ind til en grusbelagt plads. Oprindelig var der trappeopgang fra siderne op mod indgangen til den nye kæmpesalon, der i hvide farver lå bagudstrakt med tre enorme vinduer med rund bueform og draperier inde bagved. Det midterste var det bredeste og højeste, idet taget havde den naturlige trekantsform. En smuk figuropsats prydede toppen. Ølhallen var beregnet for det finere borgerskab med alenhøje malerier på væggene, statuetter, vaser, hængekurve med blomster, enorme spejlglas og i midten et plaskende springvand. Salen var oplyst af tre enorme gaslysekroner og havde en kæmpe scene forenden, hvor bl.a. H.C. Lumbye har spillet. ”Champagnegaloppen” har afgjort lydt herfra. I 1870 blev hallen med succes omdannet til dansesalonen ’Figaro’ med et lidt yngre publikum af jævne mennesker, eksempelvis ’hæderlige tjenestepiger’, som det morsomt står beskrevet. Kampen om pigernes gunst resulterede i ikke så få slagsmål, hvor den ene part måtte forlade bulen en pige fattigere og et blåt øje rigere. Figaro eksisterede op til 1. verdenskrig, hvor det i 1918 blev til danserestauranten ’Palais de Danse’. På plakaten kaldte man sig ’Københavns eleganteste etablissement’. Man ønskede nu atter at tiltrække det bedre borgerskab. ’Et tempel til livsglæden’, blev den nye luksusvarieté kaldt i pressen. Her spillede Otto Petersens sytten mand store orkester. Siden sås navnene ’Pigalle’ og ’Folies Bergères’ som endnu en tydelig reference til ’Moulin Rouge’ i Paris. På dette tidspunkt var huset for længst klemt fra alle sider, hvor både et mellemhus og et forhus var skudt op mod gaden med gennemgang til den store hal midt i forbygningen. |
Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 ValenciaI 1927 blev hele herligheden omdannet til forlystelsesetablissementet Valencia navngivet efter den spanske by. Det var Skandinaviens største varieté- og underholdningsmekka og fik besøg af internationale kunstnere og artister. Den langstrakte hal var på dette tidspunkt indrettet med scenegulv på midten med musikken i den ene ende, mens borde og stole var placeret hele vejen rundt samt på balkonen, der på tilsvarende facon omkransede hele etablissementet. Enorme, dekorative lysekroner hang ned fra loftet over scenen og kønne lysekroner fordelte sig på søjlerne mellem balkon og gulv helt op til loftet, mens store draperier pyntede i de åbne passager under balkongangene. Senere hænger et stort Valencia-skilt lodret fra facaden. Det var et mekka for byens natteliv og stedet holdt sig populært i flere årtier. Først oppe i 1960’erne dalede interessen for underholdning efter parisermodellen. I 1972 bliver Valencia købt af en svensker, der to år senere omdanner lokalerne til tre separate enheder med hovedvægt på en natklub, der efter ’Crazy Horse’- og fransk ’Lido’-model får navnet ’Chat Noir’. Her skal der bl.a. være striptease og optræden med komikere og jonglører. Alt sammen nonstop underholdning fra kl. 21 til 04 om morgenen. Herudover er der bar og natrestaurant med tre franske kokke. I Stockholm driver svenskeren fem sexklubber og det er også det indtryk, man får, at Chat Noir, siden også med navnet Ambassadeur, fungerede i samme stil. Det blev efterhånden et sted, hvor folk dukkede op endog meget sent for at drikke sig en øl mere, nærmere end det var champagnen, der flød fra magnumflaskerne. En lille baldakin ud over gaden tilkalder sig opmærksomhed sammen med reklamebogstaverne mellem 1. og 2. sal. Da Simon Spies overtager stedet i 1978 flyder champagnen atter i stride strømme og man vender tilbage til at kalde sig Valencia. Først i juli 1980 når vi frem til husets korte biografkapitel. Spies har hurtigt mistet interessen og de nye ejere fundet på at erstatte den levende underholdning på scenen med levende billeder på to biograflærreder. I hvert fald først på aftenen. Der var gennem 1970’erne et værre hyr med striptease-forestillingerne. Som det meste frigjorte land i verden var det nemlig modsat eksempelvis Sverige forbudt for de optrædende at smide det hele. Det gjorde så vist bare alligevel temmelig ofte. Eli Pries indretter de i forvejen opdelte lokaler til to forskellige etablissementer, som dog fortsat er forbundet med hinanden. Der opsættes 35mm-udstyr efter udenlandsk forbillede med de erfaringer, man også har gjort sig i København gennem den beskedne cafébiograf i Kompagnistræde, der siden 1974 havde budt på filmforevisninger, mens man nød en drink. Nu blev Valencia til et film-serveringsteater og man præsenterede sig som ’Valencia Show Cinema I og II’ eller blot ’Valencia Cinema 1&2’. ’Gør noget ud af biografturen, tag noget pænt tøj på og kom ind og se film på en helt ny måde’, skriver man. Der åbnes fredag den 18. juli 1980. I ’barens cinema’ med 80 pladser indrettet på balkonen vises fra kl. 21 ”Manden fra Istanbul” med Horst Buchholz, som er en ældre titel fra 1965. I ’restaurantens cinema’ med 220 pladser vises den nyere ”Orkanen” fra 1979 med Mia Farrow og Jason Robards kl. 17, 19.30 og 21.30. ’Baren’ (Cinema 1) viser typisk sidste forestilling omkring kl. 00.30, mens ’restauranten’ (Cinema 2) slutter 21.30. At man tog den pæne påklædning som et krav mere end en anbefaling, måtte et par gæster sande, da de i august iført fløjlsbukser og sweater blev afvist, da de mødte op for at se ”Guf á la carte” med Louis de Funès. Det var måske ikke nogen helt smart praksis fra biografens side. |
|
 Det hele var et spøjst koncept, men det fungerede ikke. Stedet var
nedslidt og ryet mere end flosset. Der var ikke mange, der kom i deres
pæne tøj og de fleste gæster indfandt sig først væsentlig senere på
aftenen, hvor der ikke længere var film på programmet. Man skifter
titler regelmæssigt de kommende uger, men viser ingen splinternye film.
Der kommer dermed ingen premierefilm på lærrederne i Valencia. Ét enkelt
succesnummer får man dog. Det er ”Crazy-Horse Saloon”, en fransk film
fra 1977 om parisercabareten. Denne spilles fra september sammen med
”Champagnegaloppen” fra 1938 med Svend Methling som Lumbye. Det kunne
man med snilde havde slået langt mere på, nu Lumbye havde spillet i helt
samme lokale dengang for langt over hundrede år siden, hvad der vel også
var årsag til bookingen af netop denne titel. Måske dét rent faktisk
havde lokket nogen nysgerrige til i pænt dress? Valencia Cinema 1&2 lukker igen den 8. september – og så gør den såmænd alligevel ikke helt. Hvorfor skille sig af med en titel som ”Crazy-Horse Saloon”? Man indgår en aftale med distributøren om at vise den kontinuerligt i ’baren’ som supplement til den øvrige underholdning, der midlertidigt intensiveres en anelse. Efter nogen tid er det dog også sidste strimmelløb gennem fremviseren for de vilde heste. Allersidste forestilling finder sted omkring den 25. oktober. Et sidste spjæt oplevede Valencia den 28. februar 1981, hvor stedet lagde hus til Dansk Melodi Grand Prix, hvor Tommy Seebach og Debbie Cameron vandt med ”Krøller eller ej”. Herefter fulgte nogle DR-programmer med Jarl Friis-Mikkelsen og Erling Bundgaard som værter. I december 1983 indrettes discoteket ’Valencia Dancing Palace’. Det skifter to måneder senere navn til ’Motown’ og skulle være byens frækkeste. Herudover eksisterer fortsat en ’Nightclub Valencia’. Det hele lukker i 1986. Dreyers Fond overtog stedet i 2003. Da stod huset totalt ramponeret og forfaldent inde i bagved, men efter en større ombygning genopstod Valencia i 2015 som en historisk perle. ’Der er på sin vis tale om en af Københavns mest velbevarede og historiske hemmeligheder. Bygningen har ligget fuldstændig skjult bag andre bygninger og ejendomme og har på den måde været usynlig i mange, mange år’, som Dreyers Fond forklarer. Den forreste del af Valencia er omdannet til kursus- og mødecenter for advokatbranchen. Udvendigt er huset bragt tilbage til sit oprindelige ydre og stråler nymalet i hvidt med de tre enorme glasvinduer, men indvendigt blev alt fjernet incl. balkonen. Den historiske facade kan nu atter beskues efter i over hundrede år at have været skjult af mellembygningen ud mod forhuset. Her er der anlagt en lille træhave med fliser og bænke. I den bagerste del af bygningen er der indrettet otte nye lejligheder. Dreyers Fond ejer udover Valencia også Løvenborg med Hotel Savoy lige ved siden af. Her lå Royal Biograf i årene 1906-1912. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Valencia Cinema 1 & 2 |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:12 |
|