Royal Biograf, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Royal
Biograf på Vesterbrogade 34 hvor Savoy Hotel ligger, den 22. januar
2022. Foto: Thomas HauerslevROYAL BIOGRAF Vesterbrogade 34 Åbnet 20. december 1906 Lukket 6. oktober 1912 Anton Rosen var arkitekten bag Hotel Savoy på Vesterbrogade 34. Huset kaldes også for Løvenborg og er sammen med Metropolbygningen et af Københavns mest markante eksempler på art nouveau og givetvis den smukkeste bygning på Vesterbrogade. De store vinduespartier var et af de første danske eksempler på facadevinduer, der gik fra gulv til loft. Danmarks allerførste elevator findes i dette hus. Oprindelig var der udover biograf også butikker ved siden af og ovenfor. Atter herover var der beboelse ud mod gaden, mens hotellet var placeret i det langstrakte baghus med indgang via gården fra en åben passage midt i forhuset. Det nye hus erstattede en tidligere beboelsesejendom i fire etager og bliver nabo til forlystelsesetablissementet Valencia i bygningen til højre. Biografen er placeret i forhusets venstre side i direkte forlængelse af baghuset. Indgangspartiet er ikke enormt i sig selv, men prangende som intet andet med dekorative fliser i stærke farver og biografens navn på fliser ovenfor. Et fortovstrin oppe fører yderligere to trin gennem indgangsportalens massive dobbeltdøre med små mosaikvinduer og billetsalg til højre, men indenfor gemmer sig kun et minimalt venteværelse foran salen, der strækker sig bagved. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Royal
BiografDet er Constantin Philipsen, der med Royal Biograf åbner sin tredje af slagsen i København. To år forinden var Kosmorama åbnet i City-passagen på Strøget efterfulgt af Kosmograf-Teatret på Værnedamsvej. Den nye biograf er en anelse mindre end Kosmorama med plads til 136 tilskuere ad gangen på bænkerækker, men der sad ofte flere. Der er start hver hele time fra kl. 14, søndage og helligdage fra kl. 16. To nye fremvisningsapparater er opstillet i rummet uden at give mange vibrationer fra sig, hvilket man finder aldeles behageligt. Billederne står desuden usædvanligt klare og rene. Lokalet beskrives som yderst smagfuldt og elegant med lyse vægge og afvekslende billeder formet i hvid stuk, men også indgangspartiet bliver der i dén grad lagt mærke til. Anton Rosen er ansvarlig for alle biografens særpræg incl. udsmykningen af indgangspartiet. Royal Biograf åbner den 20. december 1906. De højaktuelle indslag på lærredet rummer titler som ”Julenissen”, ”Julegrisene” og ”Ved juletid i Schweiz”, mens der også er billeder fra ”Tivoli-faldet ved Rom”. Programmet rundes af med billeder fra en skøjtebane samt en anden sportsgren, der ikke karakteriseres yderligere. De to første var franske kortfilm af en lidt mere kryptisk karakter. Her var der nemlig en lille handling, man skulle følge med i, hvilket nogen fandt lidt for avanceret. Andre mente, de lige var noget ’for artige børn’. Man forestiller sig julegaven, hvor far og mor tager hele familien med i biografen. Det er vist nok det første eksempel i danmarkshistorien på et gennemført, børnevenligt program! |
|
 I april 1907 er programmet langt fra egnet for hele familien. Her agerer
skuespillere en virkelig begivenhed omkring et drabeligt mord. Det
skulle have været særdeles bloddryppende. I sommeren 1908 bringer man en
udførlig annonce med overskriften ’automobilsportens vanvid’, der
beskriver alle de forskrækkeligheder, man kan opleve indendørs på
Vesterbrogade 34, hvor køretøjernes fart på lærredet nåede helt op på 16
mil i timen med forulykkede biler og dødsfald til følge. Filmen bestod
af dokumentaroptagelser fra et billøb i Dieppe i Frankrig og annoncen
bragte såmænd hele filmens anmeldelse i Politiken nogle dage i forvejen.
Ikke usmart markedsføring af den gode Constantin Philipsen dengang i
1908. Den 11. november 1908 er der premiere på den berømte ”Løvejagten på Elleore” produceret af Nordisk Film. Filmen kom op samme dag i både Royal Biografen, Napolis Kinorama Teater samt Biografen på Gl. Kongevej og havde været stærkt omdiskuteret længe i forvejen. Der blev solgt 259 kopier af filmen på verdensplan, hvilket var rigtig mange på den tid. Der fandtes endnu ingen filmdistribution, som vi kender det i dag og provinsbiografer og andre kan købe Royal Biografs tidligere repertoire ved direkte henvendelse. Omkring nytår kan man fornøje sig med den allerførste filmatisering af Alexandre Dumas’ eventyr om ”Greven af Monte Christo”. Den fjorten minutter lange film havde premiere den 29. december med stumfilmstjernen Hobart Bosworth på rollelisten. |
|
 Den 21. marts 1911 har filmene for alvor kommet i voksealderen og i
Royal er man ligefrem nået til ”Den farlige alder”, som er titlen på en
tysk film af Adolf Gärtner. Det bliver en stor succes gennem fire uger
med forestillinger fra kl. 14 og lige til midnat. I filmens unge år
plagieres der på livet løs og Nordisk Film havde efter ”Den hvide
slavehandel” åbenbart endnu ikke lært lektien (se i øvrigt under
Løvebiografen og Panoptikon). Således kan man allerede nogle uger efter
se en dansk film i Panoptikon, der også hedder ”Den farlige alder” med
noget nær samme handling produceret af netop Nordisk Film. Det kunne jo
selvfølgelig være atter en tilfældighed, men… året efter dømmes Nordisk
Film til at betale en erstatning til Philipsen på 1.800 kr. samt en bøde
på 200 kr. for ’uberettiget benyttelse af teksten til filmsdramaet ”Den
farlige alder”, hvilket drama direktør Constantin Philipsen den 7de
marts 1911 af firmaet Messters Projektion GmbH i Berlin havde fået
overdraget retten til at opføre i Danmark, Norge og Sverige.’ Ved
juletid 1911 kan man opleve den allerførste filmversion af ”Nødddebo
Præstegård” i Royal. Den 22. januar 1912 er der premiere på den tyske ”Livets maskerade” med Henny Porten. Porten bliver vældig populær i Danmark og filmen er en af sæsonens mest omtalte. Den bliver på plakaten i fem uger og er med sine lige knap 45 minutter den længste, biografen hidtil har vist. På dette tidspunkt har Philipsen længe forsøgt at finde et nyt lokale til en kæmpebiograf, hvad ingen endnu har set i Danmark. Victoria er åbnet et par måneder forinden med 356 pladser på hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv, men Philipsen tænker større endnu. Han havde fået afslag på at indrette biograf i Det Ny Teater nær ved Royal, men nu åbner der sig en mulighed i den gamle hovedbanegård, der har stået tom siden den 30. november. Herefter går Philipsen i gang med at indrette Palads Teatret, som slår dørene op den 17. oktober 1912. |
|
 Tirsdag den 11. juni 1912 har Royal på utallige opfordringer genoptaget
sin største succes, ”Livets maskerade”, til tolv daglige forestillinger.
Filmens længde bekræfter Philipsens teori om, at publikum er mere end
klar til at se længere film under optimale forhold. Royal Biograf var en
fin biograf for sin tid, men den er allerede ved at være passé. Sidste
forestilling fandt sted søndag den 6. oktober 1912 med den danske ”En
letsindig hustru”. Filmen var produceret af Philipsens eget
Constantin-selskab og havde haft premiere den 15. september. Den nåede
at blive set af omkring 15.000 på Vesterbrogade. Efter lukningen blev der indrettet vinstue i biografsalen. Hele det dekorative indgangsparti blev pillet ned og sat til salg ved personlig henvendelse pr. telefon på en privatadresse. Gad vide, hvor det endte? I dag er der indgang til hotellet, hvor man før gik ind i biografen. I stueplan har vinduer og facade ændret sig gennem årene, men på etagerne ovenover træder jugendstilen tydeligt frem. Her er meget lidt ændret siden 1906. Løvenborg blev fredet i 1985 som et af de mest værdifulde eksempler på jugendstil i Danmark og gennemgik en omfattende restaurering i 1995-96. Huset ejes i dag af Dreyers Fond. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Royal Biograf |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:06 |
|