| | Cafe Biografen | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 | CAFÉ BIOGRAFEN Kompagnistræde 14 Åbnet 13. december 1974 Lukket ca. 1. november 1981
Café Biografen åbnede den 13. december 1974 i tidligere kontorlokaler på første sal i Kompagnistræde 14. Bag biografen stod ni unge med vidt forskellig baggrund. De havde nogle år forinden mødt hinanden på et aftenskolekursus i sociologi, hvor de fandt på at overføre deres sociologiske teorier til praksis. Det udmøntede sig i konceptet bag Café Biografen, der nu ikke var voldsomt forskelligt fra den oprindelige Delta-biograf, der var åbnet det foregående år og som siden skiftede navn mange gange efter de oprindelige ophavsfolk var flyttet over i det nye Delta Bio i 1977, som tilmed lå i Kompagnistræde blot få meter fra Café Biografen. Ligeså med Posthus Teatret, der også netop var åbnet som biograf og siden Vester Vov Vov og Klaptræet, der åbnede de efterfølgende år. Vester Vov Vov er den eneste af disse biografer, der eksisterer den dag i dag, nu sjovt nok netop med tilføjelsen ’Cafe Biografen’ til sit navn. Odense, Esbjerg og Vejle fik også cafebiografer, hvor den i Odense fortsat eksisterer i bedste velgående.
Biografen i Kompagnistræde adskilte sig dog på det væsentlige punkt, at oplevelsen bestemt ikke kun skulle handle om filmen. Man skulle interagere med andre publikummer, man slet ikke kendte og få sig en lille hyggesnak og så kunne man nyde en drink under selve forestillingen. Forevisningslokalet blev således indrettet med bar og lænestole omkring små borde og der var dermed ingen traditionelle stolerækker. Hele herligheden rummede plads til 60 gæster.
Det var kultursociolog og forfatter Jacques Blum, der blev biografens ansigt udadtil. Tanken var at vise en række helt nye film, men gennem biografens levetid bliver det kun til seks af slagsen, hvoraf de fem blev distribueret af Dan-Ina Film. I begyndelsen kastede man sig i stedet over klassikere af bl.a. Truffaut, Sidney Lumet, Carol Reed og japanske Akira Kurosawa. Åbningsprogrammet bestod af Henning Carlsens danske ”Man sku’ være noget ved musikken” fra 1972 og ”Heksejagt” fra 1957 med Simone Signoret og hendes mand, Yves Montand.
Da biografen trekvart år efter åbningen fik sin første premierefilm, blev det også en japansk, da den elleve år gamle ”Mørkets blomster” får premiere den 1. september 1975. Fire uger senere følger en endnu ældre titel fra Japan, nemlig en stærkt forsinket danmarkspremiere på Akira Kurosawas ”Idioten” fra 1951. Siden følger den udmærkede tyske børnefilm ”Indianerdrengen Tschetan”. Dan-Ina giver Café Biografen et par premierer yderligere i form af to ældre tjekkoslovakiske film i 1977, nemlig ”Den gode soldat Svejks eventyr” og verdens første dukkefilm fra 1959 i spillefilmslængde baseret på William Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm”. I marts 1978 får biografen københavnerpremiere på den amerikanske ”Road Movie”, som denne gang kommer fra Dagmar Filmudlejning. Det bliver også den sidste.
I starten af 1981 genoptages ”Idioten”, mens en anden film fortsat er på programmet. Det er Mel Brooks gakkede western ”Sheriffen skyder på det hele”, der kom på programmet torsdag den 21. juli 1977 og fortsat skyder videre på 4. år. Mel Brooks udtalte, at det var fuldstændig vanvittigt men naturligvis helt fantastisk, at en biograf ville vise hans film så længe. Der var selvfølgelig gået sport i det. Traditionen blev fulgt op af andre biografer, der dog oftest begrænsede sig til faste ’midnattere’ i weekenden. Delta Bio få meter væk ville således spille hhv. ”Blade Runner” og ”Diva” i lange perioder, mens Klaptræet på Kultorvet blev kendt for at køre ”Rocky Horror Picture Show” i årevis. I Vester Vov Vov var ”Blues Brothers” mange gange det faste midnatsprogram.
Desværre kommer Café Biografen som mange andre i store problemer under avisstrejken i foråret 1981, men hvor strejken koster flere andre københavnske biografer livet, fortsætter Café Biografen. Man har trods alt stadig sheriffen til at skyde på det hele, men skylder nu efterhånden rigtig mange penge væk. I efteråret 1981 stables en kortfilmfestival på benene sammen med Delta Bio, men omkring den 10. november er den helt gal. Her kommer fogeden forbi og fjerner filmudstyret, hvad de egentlig ikke måtte, for dette tilhørte rent faktisk Det Danske Filminstitut, som man lånte det af. Bedre bliver det ikke af, at husets ejer opsiger lejemålet. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign
| Kompagnistræde 14, 23. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev
Hvornår sidste forestilling præcist har fundet sted, er ikke til at sige, for man har længe ikke haft råd til at annoncere. Det formodes at være omkring 1. november. Biografens ildsjæle forsøger at få ingen ringere end Mel Brooks til at komme til undsætning ved at sende telegram til Hollywood, men hverken telegram eller røgsignaler hjælper. Ejendommens ejer har definitivt mistet lysten til at huse biografdrift og Café Biografens dage var dermed endegyldigt forbi. Lokalerne blev ført tilbage til kontorbrug. | | Cafe Biografen i 1974
| |  | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | | |  • Gå til Cafe Biografen | | Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 05 juli 2023 18:22:55 | | |