| | Nordbornholms Kino, Allinge | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 19.04.2011 Opdateret: 25.09.2022 | Nordbornholms Kino 20. juli 2011. Foto: Thomas Hauerslev
Nordbornholms Kino Havnegade 45
29.06.1938 - 10.05.1979
Allerede i 1908 vistes de første film i Allinge. Det foregik i Forsamlingshuset "Hammershus" med en forestilling hver søndag i vinterhalvåret. Filmfremviseren var hånddrevet og da der i 1928 kom elektricitet til Allinge blev der trukket ledninger fra et smedeværksted til forsamlingshuset så man kunne få en motor til at trække filmmaskinen. På et tidspunkt begyndte man også at vise film om fredagen og der blev ansat folk til at spille til stumfilmene.
I 1933 kom tonefilmen til Allinge og interessen for biografen blev efterhånden så stor at man opførte en helt ny biograf med 250 pladser i Havnegade 32. Biografdirektør var Julius Kofoed og dennes søn Aage var inspektør. Biografen kom til at hedde "Nordbornholms Kino" og åbningspremieren d. 29. juni 1938 var filmen "Kongen Bød". Allerede under krigen blev pladsantallet øget til 270 og senere til 280.
Aage Kofoed overtog den daglige ledelse i 1951 - han var også Socialinspektør i Allinge-Gudhjem kommune. At han også kunne klare biografdriften ved siden af, skyldtes bl. a. at hans hustru deltog aktivt i biografdriften. Nordbornholms Kino fik installeret CinemaScope i 1958 og det blev indviet 2. juledag 1958 med Disney-filmen "Vestens Karavane" med Rod Cameron og John Ireland. Samtidig havde havde biografsalen også fået en modernisering. Nordbornholms Kino lukkede i maj 1980.
Omsætningen var faldet drastisk og biografen var ikke længere rentabel. Bygningen blev solgt til Sammenslutningen af Danske Keramikere og den gamle biografsal blev lavet om til udstillingslokale og butik og i 1998 overtog et ejendomsfirma den gamle biograf i Allinge. | Læs mere her:
Bornholm's Biografer
Kinomaskinerne fra Nordbornholms Kino
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Kinomaskine på facaden af Nordbornholms Kino 20. juli 2011. Foto: Thomas Hauerslev
Korrektion og tilføjelse af JG, biografmuseet.dk:
Nordbornholms Kino lå ikke i Havnegade 32 (det var en del år biografdirektørens privatadresse) men i nr. 45 og lukkede den 10. maj 1979. Efter der først blev givet afslag på at omdanne biografen til cykelværksted, blev huset solgt til en forening af keramikere, der den 1. juni 1980 åbnede udstillingslokale og butik i den gamle biograf. Lokalerne er i dag ombygget med etageadskillelse i salen og benyttes som bolig og forretningskontor. Facaden er slidt men fortsat yderst genkendelig. I 2021 sad ’filmapparatet’ fortsat oppe i det ene hjørne. | | Nordbornholms Kino 20. juli 2011. Foto: Thomas Hauerslev
• Gå til Bornholm's Biografer | | Nordbornholms Kino 20. juli 2011. Foto: Thomas Hauerslev | | Bagsiden af Nordbornholms Kino 20. juli 2011. Foto: Thomas Hauerslev
| | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Bornholm's Biografer | | | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 04 marts 2023 12:41:48 | | |