| |
IMAX
Indtager København
CinemaxX's Filmchef Rikart O. Købke fortæller om den nye IMAX
biograf i København |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet
og fotograferet af:
Thomas Hauerslev |
Dato:
10.07.2015 |
Rikart
med harddisken til den første IMAX film
Hvordan er ideen med at installere IMAX i CinemaxX opstået?
Jeg tror der er rigtig mange, der vil syntes, at det var deres ide. Der
er ikke nogen her i CinemaxX, der ikke har drømt om, at dette kom til at
ske på et tidspunkt. Jeg tror at Kim, vores direktør, har drømt om at få
IMAX fra det øjeblik han han så "Apollo 13: The IMAX Experience"
[2002] i IMAX i USA. Han har tænkt "Det ville være fedt at få til
Danmark”. Det er fra før min tid i CinemaxX, men vi har vi snakket
med IMAX i al' den tid jeg kan huske. Vi har været i dialog med dem, og
det er strandet på forskellige ting undervejs, bl.a., at man dedikerer
en hel sal til IMAX film, og at der tidligere ikke var IMAX film nok [på
markedet]. Nu er vi oppe på et så højt niveau af titler, at det giver
mening at have en sal, der kan spille IMAX film.
Hvad får publikum ud af se en film i IMAX?
Det er jo forskelligt fra person til person, hvordan de oplever en film.
Jeg føler - og det som mange af vores gæster føler - at man kommer mere
ind i filmen. Altså, man føler sig mere som en del af filmen, på en
anden måde, end man gør i en almindelig biograf. Alle IMAX biografer er
konstrueret, så man kommer tættere på lærredet. Man bliver mere
omsluttet af IMAX oplevelsen.
Det er også en anden filmoplevelse, fordi en IMAX film får en helt
særskilt DMR efterbehandling. Det er IMAXs patenterede proces hvor de
tager den færdige biograffilm, og formatterer den til IMAX formatet.
Billede for billede gennemgås hele filmen, og alle scener lyssættes og
farvekorrigerers på ny.
|
Læs mere her:
Nordens første IMAX-biograf åbner i
København
Skandinavienspremiere i CinemaxX på IMAX
Digital 3D og Verdenspremiere på "Avengers: Age of Ultron"
Tycho
Brahe Planetarium og Omnimaxteater
CinemaxX,
København
Internet link:
|
Hvad oplever publikum ved den process?
Filmen er flottere! Der er kælet for den, og man har givet sig den extra tid
til i nogle tilfælde f.eks. at gøre billedhøjden højere. På lydsiden ved man
hvad en IMAX biograf kan på dynamikområdet. Man kan tillade sig at
være mere stille, når der er noget der er stille, og man kan tillade sig at
brede lyden meget mere ud, fordi hele lydsiden bliver re-mixet til IMAX
biografer. Man får i virkeligheden filmen præcis
sådan som instruktøren har ønsket den skulle være, og den bliver vist på
samme måde i de små 1000 IMAX biografer i hele verden.
Hvad er forskellen på IMAX biograf og en almindelig biograf?
Der er jo helt klart en lysforskel på IMAX lærredet. Der skal bruge meget
mere lys for at lyse så stort et lærred op, og IMAX leverer 60% mere lys end
noget andet projektorsystem på markedet. Dét kan man se. Det er helt
enestående, og så er der 40% mere kontrast i billedet. Man vil ikke
kunne lyse et IMAX lærred op med en anden projektor, end de to projektorer
som IMAX leverer.
Hvad er det publikum får i en IMAX biograf, som de ikke får i en
almindelig biograf?
Man får to forskellige ting. Det ene er, at man får en anden saloplevelse.
En sal, der er skræddersyet til IMAX hvor man sidder tættere på et meget større og buet lærred. Så
får man en helt anden film, fordi filmen har gennemgået DMR
efterbehandlingen af filmproducenterne.
Hvad er forskellen på IMAX i CinemaxX og IMAX i Planetariet?
IMAX i CinemaxX er en biograf til spillefilm, og
Planetariet er et rumteater
med IMAX Dome. IMAX Dome er lavet til natur- og videnskabsfilm på et
kubbellærred som Plantariet har. Planatariet kan ikke vise spillefilm. Det
er forskellige typer film vi viser. Vi har IMAX og IMAX 3D, og Planatariet
har IMAX Dome, som er 70mm film.
|
|
IMAX
på premiereaftenen.
Fortæl om ombygningen af sal 1 til IMAX, hvad er der sket?
Alt er bygget om! Der er sådan set ikke noget, der ikke er blevet ændret.
Jeg sad her oppe på kontoret de sidste 5 uger og så hvordan der blev
kørt isoleringsmateriale ind hver eneste dag, og tænkte, "hvor pokker
bliver det af”? Der er blevet bygget en ny biografsal inde i salen.
Gulvet er blevet sænket nede foran. Hele betondækket på 28 gange 6 meter
er blevet skåret frit, og der blev bygget en elevator op nedenunder, så
det kunne sænkes ned i ét stykke, for at man kunne få det mere højde i
billedet. Det var den største konstruktionsændring, og det var den, der
bare ikke måtte gå galt. Hvis det var blevet forsinket bare en enkelt
dag, havde vi ikke nået det til tiden. Det gik heldigvis - ikke
problemfrit - men vi nåede det til tiden. Det er sjovt at tænke tilbage
på.
For at kunne opnå dette IMAX dynamikområde syntes man jo som almindelig
biografmand, at det helt sindssygt de krav de stiller til lydisolering,
men vi er rigtigt glade for det nu. Der er en mening med galskaben i
forhold til at isolere så meget. Alle IMAX film bliver jo mixet særligt
til IMAX lyd og det vil sige, at man skal være sikker på, at de stille
lyde også kan høres. Der skal være stille i rummet så man kan høre de
små detaljer. Ellers giver det ikke mening at lave det særlige mix.
Omvendt skal man også kunne mærke lyden når det er rigtigt voldsomt. Det
svarer til at en bil kan køre 450 km i timen. Det får man jo aldrig får
brug for, men det betyder bare, at den kører bedre når den kører 110 km
i timen, når den kan køre så stærkt.
IMAX i Canada har godkendt alt; materialer, leverandører, firmaer og sat
hele systemet op. Hele ombygningsprocessen startede i virkeligheden før
sommeren 2014. Det har taget godt og vel et helt år, og vi spillede den
sidste film om aftenen søndag den 15. februar lige efter ”Fifty
Shades of Grey”. Sæderne blev allerede fjernet om mandagen. Den 17.
april hvor IMAX var færdige med de første grundkalibreringer, efterfulgt
af finkalibreringerne inden vi åbnededen 21. april. Det var ret hurtigt,
og der har været folk i salen hele døgnet alle ugens dage under
ombygningen. Der er ikke et minut, der har været spildt. Det har været
helt vildt. Der findes en
timelapse man kan se, hvor vi har optaget hele byggeprocessen inden
i salen.
|
|
Maskinerne
et par dage før premieren.
Hvad har publikum sagt til det?
Reaktionerne har været fantastiske. De tre ting publikum har reageret på
har været billedkvaliteten, lyden og komforten. Folk har simpelt hen sat
sig ned og skrevet ”TAK!” til os på en måde som vi aldrig har
oplevet før. "Endelig", og de har "drømt om det i mange år",
og "hvor er det fantastisk". De har siddet om natten når de er
kommet hjem og har skrevet til os. Der er nogle ret søde e-mails fra
folk. De første gæster der stod her til den første ordinære forestilling
om torsdagen, havde taget den første færge kl 5:30 fra Aarhus for at nå
at være her til forestillingen kl 11.
Hvordan føles det som filmchef?
Jamen altså, det peeker, og for mig er dette klart en af højdepunkterne
i mine 20 år hvor jeg har været i biografbranchen. Der er slet ingen
tvivl om, at folk elsker det.
Hvordan er det så gået med udsolgte forestillinger?
Det er klart at med den opmærksomhed og en god film at starte ud med, er
det jo gået fantastisk godt fra starten. Det vidste vi godt det ville,
men at det er gået SÅ godt som det er, er virkelig, virkelig godt. I den
første premiereweekend var vi den fjerde største IMAX i verden og efter
den første uge var vi den tredje største IMAX biograf i verden. Det er
helt vildt, altså på gæster. Det var kun London og Hong Kong, der var
over os. Sammenlignet med de byer, så bor der 0,7 millioner her, men i
de to andre byer bor der over 10 millioner inden for den samme radius.
Og selvfølgelig er der også nyhedens interesse.
|
|
Reklame for "Tomorrowland" på hjørnet af Jagtvej og Ågade i København
Klik på billedet for at se et stort panorama.
Hvordan har branchen modtaget det?
Filmselskaberne er meget glade. De har i virkeligheden også gerne ville
have at IMAX skulle komme til Danmark i mange år. Vi har haft
adskillige tonemestre herinde. De er alle sammen meget glade. Når de
kommer herinde siger de "Er der hævet center?". Ja, for det er
der jo i IMAX. "Fedt" siger de så, for det vil de så gerne
operere med til dagligt, og der har været to fotografer herinde og de
har bare sagt ”Nej hvor der et flot", og nogle instruktører der
siger "Det er jo min drøm at få lov at lave en film i IMAX". Og
det er jo ikke utænkeligt, at der er danske produktioner på vej.
Hvad kan vi forvente i IMAX det næste halve år?
Højdepunkterne for mig det næste halve år? Jeg glæder mig enormt til at
se "Mission Impossible 5". Jeg tror næst efter Scientology, så er
Tom Cruise’s anden religion IMAX. Han tror på det, og jeg er helt sikker
på, at den film er skræddersyet til IMAX. "Star Wars: The Force
Awakens" i IMAX er
jo filmet med de nye IMAX 3D kameraer, så der er særlig scener, der er
lavet til IMAX. Som James Bond fan glæder jeg mig jo enormt meget til at
se Bond [”SPECTRE”]. Og så har ARRI Group sammen med IMAX lavet et
nyt 2D digital kamera, og det bliver første gang med ”Captain
America: Civil War” i maj [2016] hvor vi kommer til at se en hel film i fuld højde
filmet med de nye IMAX kamerarer. Jeg er rigtig glad for Captain America
i Marvel universet. Det må være Ethan Hawke, James Bond, Captain America
og Han Solo. Det er de fire drenge jeg ser frem til.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:39 |
|
|