 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Kinoptikon, København |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
05.05.2025 |
Kinoptikon
på Frederiksberggade - åbningsprogram
Kinoptikon
Frederiksberggade 27, 1.
Åbnet 13. november 1901
Lukket 31. maj 1902
Onsdag den 13. november 1901 åbner Kgl. hoffotograf Peter Elfelt et nyt
Kinoptikon få skridt fra Rådhuspladsen, hvor Danmarks allerførste af
slagsen i 1896 var startet med at vise levende billeder som
Kjøbenhavns Panorama.
Han har netop fået tilladelse til at tage navneforandring fra Peter Lars
Petersen på baggrund af en anden fotograf ved navn Petersen i Østergade,
hvor hans nuværende atelier er placeret. Han kaldte sig derfor inden da
’Peter L.’ fonetisk afledt heraf Elfelt, hvis allerførste filmoptagelser
af den royale familie to år forinden ligesom hans næste i en stærkt
blomstrende filmproduktion fik premiere i
Panorama Hafnia på Amagertorv.
Dette blev ledet af hans gode ven Holger Gleesen, som gennem nogle
måneder havde drevet panoramaet på Rådhuspladsen for dets skaber Lauritz
Vilhelm Pacht, mens denne var i færd med at flytte over til
Panoptikonbygningen, hvor han fortsat præsenterede lysbilleder sammen
med filmforevisninger som
Panoptikons Kinoptikon,
sådan som det også gik for sig i Panorama Hafnia.
Begge foretagender var i mellemtiden ’gået ind’, som man dengang kaldte
det, da der ikke var tilstrækkeligt med publikum til filmene, som også
var at se i flere af byens
varietéprogrammer, der oftest bød på udenlandske strimler, som
naturligt nok havde et mere varieret repertoire at byde på med scenerier
fra samtlige verdensdele. Etablissementet åbner Elfelt på det første
stykke af Strøget, hvor det altid vrimler med folk. Hans første program
består af nye optagelser med Kong Edward i motorvogn samt Carl Frederik
Tietgens bisættelse en måned forinden suppleret med lysbilleder og lidt
ældre filmklip fra bl.a. Bellevue og Helsingør samt Zoologisk Have.
Billetprisen er 25 øre for voksne og 10 øre for børn med forestillinger
dagligt fra kl. 15 til 21 omtrent, som det havde foregået i Hafnia, men
forestillingen ganske kort. Det hele startes forfra hver halve time.
Belært af erfaringerne fra Hafnia havde indretningen af det nye
forevisningslokale ikke været bekostelig endda placeret oppe på første
sal, men publikums komfort dog til en vis grad blev imødekommet, da
Elfelt var tidligt på færde med noget så usædvanligt som en
chokoladeautomat i det ganske rummelige venteværelse foran
fremvisningslokalet, der i husets venstre side strakte sig bagtil. Den
første tid er flere af filmene nye eller nyere, men efterhånden kommer
også tidligere foreviste film på plakaten. I månederne forinden, hvor
han var ’biografløs’, drog han sommetider ud i landet på bestilling til
bl.a. Odense og supplerede sine visninger med foredrag, sådan som den
omrejsende
James Hansen også benyttede med ”Edisons levende billeder”. Sådanne
amerikanske sager er ikke at finde i Kinoptikon, der langt overvejende
forbliver Elfelt-dansk og således spår også pressen Kinoptikon en
strålende fremtid med ’kendte, hjemlige motiver, hvad der ganske
naturlig forøger publikums interesse for dem’, som det påpeges af
Dannebrog.
|
Læs
mere her:
Pionerbiografer i København
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Kinoptikon efter ombygning til varieté.
En optagelse fra et påklædningsværelse var særligt populær og det samme
var badende damer, som Elfelt lod til at have adskillige sekvenser af,
jf. også den ældre historie på Amagertorv. Sidst i januar går han på
kompromis og viser nu ”Tyrefægtning i Spanien”, som ikke er hans egen og
da slet ikke dansk, men en af de mange, han har taget med sig, da
Hafnias lager blev ryddet – og som vi mener i øvrigt dannede inspiration
for en af hans allermest hemmelighedsfulde film, som omtalt derovre.
Igen hænder det samme som to år forinden. Da sommervarmen presser sig på
i maj 1902 udebliver københavnerne og etablissementet må lukke, efter
Elfelt de sidste måneder end ikke har orket at annoncere for titlerne,
der nu udelukkende bestod af genbrugsmateriale. Filmfremvisningsudstyret,
som var et af Lumières apparater, blev solgt, men et par uger yderligere
fortsætter stedet at vise lysbilleder og åbner igen med mere af det
samme i efteråret.
I januar 1903 er det endegyldigt slut, hvor Elfelt må notere sig et tab
på 3.000 kroner på det lille eventyr. Han har fortsat rigeligt at gøre
som fotograf og rejser stadig ud i landet for at bringe levende billeder
med hjem, som når de indeholder royalt stof fx præsenteres for de
kongelige på Fredensborg Slot og mange af dem herefter offentligt i
Scala Varieté. Hans produktion indeholder også under to minutter lange
optagelser af kendte balletter foretaget i eget atelier fra bl.a.
”Sylfiden” danset af Ellen Price de Plane og ”Tarantellen i Napoli”
begge efter August Bournonville.
Fremme i 1906 lokker den unge ingeniør Alexander Christian fotograf
Elfelt til igen at gøre et forsøg med selv at lægge lokale til levende
billeder. Det sker på et tidspunkt, hvor filmen er ved at udvikle sig
til den, vi kender med mere vægt på handling end aktuelle begivenheder,
som i årtier forbliver nok så relevante i en verden endnu uden hverken
radio eller tv. Hans gamle ven
Gleesen går på samme tid i kompagniskab med Constantin Philipsen,
som på dette tidspunkt allerede to år forinden har åbnet sit
Kosmorama i den
modsatte ende af Strøget, mens Ole Olsens
Biografteater
ligger midt imellem. Elfelts nyskabelse får navnet
Kinografen, som
starter akkurat ved siden af til venstre her på Frederiksberggade i en
nyopført bygning med omtrent samme indretning blot i stueplan med en
langt mere imposant facade, der virkelig tog kegler.
Frederiksberggade 27 var opført i 1896 ikke meget ældre og blev efter
lukningen af Kinoptikon bygget om til en mere intim varieté i forhold
til byens store af slagsen. Senere har der både været restaurant,
konditori og bar i lokalerne her meget populært ’Eden’ og ’Jomfruburet’
fulgt i senere år af discotek ’Stardust’. I dag er lokalerne på første
sal bygget om til luksuslejlighed baseret på korttidsudlejning.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Pionerbiografer |
Kjøbenhavns Panorama
Kinoptikon |
Panoptikons Kinoptikon |
Panorama Hafnia |
Odeon
Teatret
|
|
|
|
|
|

• Gå til
Kjøbenhavns Kinoptikon |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:15 |
|
|