Kære
venner -
Så mange har de seneste måneder spurgt til min mor og sendt søde
hilsener til hende under hendes fravær.
Jeg finder det derfor passende, straks at fortælle Jer, at Malling Bios
seniormedarbejder, Mor Else, i aftes, få minutter før Mors Dag, - og få
minutter før jeg nåede frem til Horsens Sygehus endelig fik fred efter
tre års pinsler, som altså viste sig at stamme fra dét, hun frygtede
allermest: Kræft i underlivet.
Den lille, seje kone holdt ud, og passede sin daglige dont i
billethullet i mere end 36 år, helt frem til sin 88 års fødselsdag i
november. Fra den tid blev smerterne for slemme, og kræfterne begyndte
at forsvinde. Indtil vinteren for alvor satte ind, og Mor blev bange for
gåturen til toget i Viby, kom hun stadig på gæsteoptræden en time eller
to hver dag for at se, om vi nu passede hendes billetsalg ordentligt,
men fra december 2009 måtte hun klare overvågningen telefonisk. - Og vé
den, der ikke havde indmeldt besked om antal publikummer senest et
kvarter efter hver forestillings start !
Lørdag aften blev jeg kontaktet to gange af sygehuset, først med
spørgsmålet om Mors og min indstilling til hjertestop og
genoplivningsforsøg, - siden for at tjekke, hvilket telefon nummer jeg
kunne træffes på udenfor åbningstiden.... Således inspireret, kørte jeg
straks efter sidste forestilling til Horsens - men kom altså nogle
minutter for sent. Mor var sovet ind, så stille, at ingen havde bemærket
det. Det blev mit lod at konstatere fakta. Jeg havde undt hende en mere
værdig fratræden - såsom at falde i søvn på sin stol i biografen, men
sådan skulle det altså ikke være. - Inderst inde tror jeg, Mor er ligeså
lettet nu som jeg. Og skal jeg finde noget positivt ved afslutningen,
har jeg både mors og sygeplejerskernes ord for, at hun ikke har haft
smerter de tre uger på hospitalet. Dem har hun ved Gud også haft nok af
i tre rædsomme år.
I løbet af søndagen skal hun nu installeres på en lille, hvid sky,
hvorfra hun kan holde øje med os allesammen, - og vær vis på, det første
hun gør deroppe, er at brokke sig over, at det er søndag, så der hverken
er "Glamour" eller "Barnaby" i TV !
Mors cpr-nummer vidnede om, at reklamationsfristen var udløbet, så jeg
nøjes med at glæde mig over, at hun nåede at have så langt og godt et
liv, før sygdommen gjorde det hele så surt. Naturen går sin gang, og det
må vi finde os i, men den sidste uge, hvor telefonsamtaler ikke har
været mulige, har allerede givet mig et tip om, hvor tomt det er, ikke
hver aften at skulle "ringe tal hjem" - og alt det andet....
Tak for besøg og for de mange søde ord og hilsener, jeg har skullet
overbringe. Jeg véd, Mor var glad for at mærke, hun ikke var glemt !
Mange hilsener
Per
|
Læs mere her:
Bio, Malling
Intro til Per Hauberg - BIOGRAFMAND!
|