Kære venner -
Så mange har de seneste måneder spurgt til min mor og sendt søde hilsener til hende under hendes fravær.
Jeg finder det derfor passende, straks at fortælle Jer, at Malling Bios seniormedarbejder, Mor Else, i aftes, få minutter før Mors Dag, - og få minutter før jeg nåede frem til Horsens Sygehus endelig fik fred efter tre års pinsler, som altså viste sig at stamme fra dét, hun frygtede allermest: Kræft i underlivet.
Den lille, seje kone holdt ud, og passede sin daglige dont i billethullet i mere end 36 år, helt frem til sin 88 års fødselsdag i november. Fra den tid blev smerterne for slemme, og kræfterne begyndte at forsvinde. Indtil vinteren for alvor satte ind, og Mor blev bange for gåturen til toget i Viby, kom hun stadig på gæsteoptræden en time eller to hver dag for at se, om vi nu passede hendes billetsalg ordentligt, men fra december 2009 måtte hun klare overvågningen telefonisk. - Og vé den, der ikke havde indmeldt besked om antal publikummer senest et kvarter efter hver forestillings start !
Lørdag aften blev jeg kontaktet to gange af sygehuset, først med spørgsmålet om Mors og min indstilling til hjertestop og genoplivningsforsøg, - siden for at tjekke, hvilket telefon nummer jeg kunne træffes på udenfor åbningstiden.... Således inspireret, kørte jeg straks efter sidste forestilling til Horsens - men kom altså nogle minutter for sent. Mor var sovet ind, så stille, at ingen havde bemærket det. Det blev mit lod at konstatere fakta. Jeg havde undt hende en mere værdig fratræden - såsom at falde i søvn på sin stol i biografen, men sådan skulle det altså ikke være. - Inderst inde tror jeg, Mor er ligeså lettet nu som jeg. Og skal jeg finde noget positivt ved afslutningen, har jeg både mors og sygeplejerskernes ord for, at hun ikke har haft smerter de tre uger på hospitalet. Dem har hun ved Gud også haft nok af i tre rædsomme år.
I løbet af søndagen skal hun nu installeres på en lille, hvid sky, hvorfra hun kan holde øje med os allesammen, - og vær vis på, det første hun gør deroppe, er at brokke sig over, at det er søndag, så der hverken er "Glamour" eller "Barnaby" i TV !
Mors cpr-nummer vidnede om, at reklamationsfristen var udløbet, så jeg nøjes med at glæde mig over, at hun nåede at have så langt og godt et liv, før sygdommen gjorde det hele så surt. Naturen går sin gang, og det må vi finde os i, men den sidste uge, hvor telefonsamtaler ikke har været mulige, har allerede givet mig et tip om, hvor tomt det er, ikke hver aften at skulle "ringe tal hjem" - og alt det andet....
Tak for besøg og for de mange søde ord og hilsener, jeg har skullet overbringe. Jeg véd, Mor var glad for at mærke, hun ikke var glemt !
Mange hilsener Per | Læs mere her:
Bio, Malling
Intro til Per Hauberg - BIOGRAFMAND!
|