Jørgen Søndergaard, Kinotekniker |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Karin Franijeur Znaider, præst, Solbjerg Kirke, Frederiksberg. Foto: Thomas Hauerslev | Dato: 29.09.2010 |
 Jørgen
Søndergaard og Lars Abel på Frederiksberg 21. juni 2004.En smuk septemberdag, den 29. september kl. 14 med høj sol og klar blå himmel blev Jørgen Søndergaard bisat fra Solbjerg Kirke på Frederiksberg. Kirken var fyldt med venner og familie, blomsterne fyldte hele gangen og den dejligste orgelmusik fyldte rummet allerede inden bisættelsen begyndte. Der var en fantastisk stemning. I sin tale om Jørgen, sagde præsten bl.a. ”at holde bisættelse er at gøre den sidste kærlighedsgerning mod det menneske, som vi på forskellige måde har været bundet til i familielivet og i venskabet". Vi har hver især små eller store erindringsbilleder både af vore døde og de levende iblandt os, som betyder meget for vort eget liv, både nu og i fremtiden. |
Læs mere her: Kinomaskiner i 50 aar Internet link: |
 Jørgen
til Gentofte Kino's 70 års fødselsdag den 30. april 2008.I dag og i fremtiden må I nøjes med at have erindringen om Jørgen. I skal huske ham som han var. I skal tale om ham, for på den måde holder i erindringen om ham i live. Jeres erindringsbillede gælder ikke bare den sidste tid med sygdom, men al den tid I har levet med ham, og sådan - må billeder - komme op til overfladen og ud i lyset - i taknemmelighed over hans liv og dét han har givet jer med sit liv. Jørgen Søndergaard, bror, onkel og ven har været en eener og noget ganske særligt. Jørgen havde sammen med Lars [Abel, red] firmaet ” Dansk Kinematograf” på Rathsacksvej 13, der har beskæftiget sig med reparation af elektronisk og optisk udstyr. Virksomheden blev stiftet i 1906. Jørgen selv er uddannet på Storno. Til at begynde med var Jørgen ansat, men overtog sammen med Lars firmaet for ca. 35 år siden. Jørgen havde 40 års jubilæum i august i år; og jeg forstod at Lars og Jørgen for nyligt har lukket og slukket for firmaet p.g.a. den digitale udvikling og at Jørgen planlagde en ny tilværelse som pensionist. På mange måder var film og filmfremvisere hans liv; altså udstyr til 70mm film med de knivskarpe billeder! Uanset på hvilket tidspunkt af døgnet en biograf ringede og bad om et godt råd, så endte samtalen mange gange med et ”jeg kommer lige forbi, så kigger vi på det” – og ja, det var så fuldstændigt ligegyldigt om klokken så var kl. 11 formiddag eller 11 aften. |
30.09.2010 Kære Thomas, Tusind tak for din store indsats på dit site. Det vil i høj grad medvirke til at vi forhåbentlig aldrig glemmer Jørgen og al den store medmenneskelige venlighed som han havde i sig og som vi i utrolig høj grad nød godt af i i hans 40 år i filmbranchen. Bedste hilsener, Erik 29.09.2010 Kære Thomas Det har du sgu gjort godt! Og dine billeder er bare perfekte!!!!! "on the spot"...som du sagde.....og det er din hjemmeside også! Tusind tak! Karin Sognepræst i Solbjerg Kirke Karin Franijeur |
 Jørgen
til påskefrokost medio 1980erne, imens han sikkert forklarer noget
teknisk.Jørgens erhverv gjorde også, at han kendte rigtig godt til provinsen og til adskillige små provinsbiografer; - og i mange tilfælde blev det sikkert til en slags venskab mellem ham og biografejeren, - for ofte både spiste og sov han hos dem. - Og det er ikke svært at gætte sig til, hvad samtalen mellem dem er gået ud på! Nørd møder nørd! Jørgen var som menneske vennernes ven og i øvrigt altid parat til at give en hånd med. Efter hvad han selv har fortalt har han f.eks. været med til at sætte 8 køkkener op, hvoraf de 2 dog var hans egne! Det er måske også karakteristisk for ham, at netop en af hans to nevøer, Jacob, i de sidste par år har boet på 1. salen på Rathsacksvej med sin lille familie; - hans selv så på stueplan og firmaet i kælderen. |
|
 Jørgen
havde ikke selv familie; men forældrene, søsteren, Ingrid, og nevøerne
Jacob og Thomas betød meget for ham, og jeg forstod, at han har gennem
tiden hjulpet jer og taget sig af jer, når der var brug for det. Han havde også en - omend ikke en mega stor venneskare, så en trofast venneskare, som han bl.a. havde en tirsdagsfrikadelle-klub med og med hvem han rejste gerne til Sverige. En anden ting ved Jørgen var, at han var gemytlig og underholdende, - kunne fortælle sjove historier; så han kunne holde et helt selskab hen; og det var derfor ikke mærkeligt, at alle til fester ol. gerne ville sidde ved siden af Jørgen, for så vidste man, at man blev underholdt! Jørgen holdt også af god mad og god rødvin - og han var en super kok! Han havde i øvrigt et super køkken! Planer for fremtiden havde Jørgen også. Huset på Rathsacksvej, hvor hele hans voksenliv og arbejdsliv har været centreret skulle ombygges, nu da han skulle være pensionist. Det nåede han desværre ikke. |
|
 Solbjerg
Kirke's gulv var helt fyldt med blomster, og 60-70 familiemedlemmer,
pårørende og venner var mødt frem på en solbeskinnet onsdag eftermiddag
for at sige et sidste farvel til Jørgen.Da han blev indlagt den 9. januar i år troede han på livet og dette fortsatte helt frem til august. Han holdt humøret højt udadtil lige til det sidste, ja faktisk til 2 dage før han sov ind. Jeg ved godt, at hvad der her er blevet fortalt kun er brudstykker af et liv, så erindringsbilleder er der mange flere af, og hver især sidder I med jeres billeder af Jørgen. Stykkede man dem sammen ville det blive et udtryk for et menneskeliv med en engageret mand, opslugt af sit arbejde, elsket af sin familie og afholdt af venner. Erindringen om ham, er ikke bare at huske med hovedet, men endnu mere at huske med hjertet i taknemmelighed for, hvad Jørgen har givet jer og lært jer...”. |
|
 En
rigtig filmblomsterdekoration med 35mm filmSå talte præsten om, at vi som mennesker aldrig bliver glemt i Guds erindring, at vi som mennesker er hængt op i Guds billedgalleri med navn og billede, som elskede mennesker. Billederne er forskellige fra hinanden. Ikke to er ens. De er forskellige med hver deres ejendommelige særpræg og ingen af dem er perfekte; men ikke et bliver kasseret! For de stråler alle af et lys, som om de lige var blevet skabt.Og lyset over dem kommer fra påskemorgen, da Jesus som korsfæstet og død trådte ud af graven. Et himmelsk lys vælder ud over menneskeheden - og derfor kasserer Gud ikke noget billede, kasserer han ingen af os mennesker! Det er det, vi må tro..... At vi i dag er i kirken for at sige farvel til Jørgen, er netop fordi det er vores tro og håb, at døden ikke er det sidste for et menneske; men at det sidste for et menneske er et liv med Gud; vi vil aldrig slettes i hans erindring! Det er det ord, som skal bære os oppe! At ligesom vi husker og mindes de mennesker vi har elsket og holdt af, sådan vil Gud også huske et menneske, dog ikke bare i tiden, men i al evighed”. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:57 |
|