| |
Oplevelser i 3 Falke Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Gudmund Bager, Holstebro |
Dato:
10.12.2012 |
Jeg
ser en opfordring til at skrive om en oplevelse i
3
Falke Bio. Meget gerne. Jeg kom
der flere gange i 1960erne, og første gang var i februar 1964. Jeg var
14 år, og min far inviterede mig ind at se ”Lawrence of Arabia”.
Det blev en skelsættende oplevelse, fordi den for mig betød et første
møde med en ’større verden’, primært mødet med Kvalitet, at noget, også
film, faktisk var- eller kunne være- bedre end andet. I første omgang
var jeg benovet over hele indretningen, elegancen, det var jo ligefrem ’fint’,
noget andet end søndagsforestillingerne i Alle-Teatret,
Villabyerne eller
Gentofte Kino.
Jeg husker ikke om vi ligefrem havde taget ’pænt tøj’ på, men jeg tror
det.
Jeg glemmer aldrig pausen, hvor der var en veludstyret bar til rådighed.
Min far ville jo ikke hælde alkoholiske drikke på sin 14-årige søn- og
ejheller sig selv- så vi fandt noget der lignede en fornem drink og bad
den vistnok noget forbløffede tjener om to glas med koncentreret lime
juice-uden vand eller andet. Det smagte jo som den slags gør, men vi var
enige om at det var passende til lejligheden. Om end nok lidt specielt.
|
Læs mere her:
3 Falke Bio, Skandinaviens
første Todd-AO Teater
"Lawrence af Arabien" i 3 Falke Bio
Rialto,
Frederiksberg
Internet link:
|
Men
primært var det jo selve mødet med salen, det fabelagtige voldsomt buede
lærred, den fantastiske lyd, billedets skarphed- og så selve handlingen
som jeg ikke forstod en brik af, hvilket på ingen måde ødelagde
oplevelsen. Jeg fornemmede ved hjemkomsten til Jægersborg, at nu var der
vendt et blad i mine oplevelsers historie. I oktober 1963 havde jeg haft
et allerførste møde med en film, som for mig så ud til at være umådelig
meget bedre end så mange andre: ”The Searchers” (”Forfølgeren”)
i
Nørreport. Så meget desto mere skuffende var mødet - i marts 1964 -
med ”How the West Was Won” (”Vi vandt vesten”) [i
Kinopalæet, red] , hvor jeg
troede jeg ville genopleve magien fra "Lawrence" og John Wayne i
"The Searchers", men selv en 14-årig konfirmand kunne godt se, at
den film ikke var særlig interessant. Wayne var heller ikke meget
bevendt som general Grant.
Men mødet med ”Lawrence” blev jo også mødet med David Lean og
siden med så mange andre af hans fantastiske film, hvoriblandt
”Doktor Zhivago” [i
Rialto,
red], som ganske vist synes at være en ’selvstændig’ film i forholdet
til Pasternaks roman - men alligevel ikke er nær så umulig som mange vil
gør den til, og også ”A Passage to India”.
3 Falke Bio forblev en del
af magien omkring ens filmoplevelser i 1960erne og derfor et vigtigt
kulturdannelsessted.
Det ville være pragtfuldt om biografen kunne genåbnes- i det lokale. En
kontrollør var så venlig i november 1997 at vise mig at salen skam
findes endnu. Og der er jo stadig publikum til fælles biografoplevelser.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:58 |
|
|