Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 Widescreen
1953 CinemaScope
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX
1972 Pik-A-Movie
1972 Ominmax
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

De Gamle Biografer i Aabenraa

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Arne Dupont, © 2018 Dato: 23.03.2018
På billedet ses salen ved ”Biografen”, Storetorv, Aabenraa. (Foto med tilladelse fra facebook siden: ”Aabenraa i gamle dage”)

Den første
biograf i Aabenraa (Kosmorama (1907) foreligger der ikke mange oplysninger om. Men ifølge en gammel avisartikel lå den der, hvor Kreditbanken tidligere lå på hjørnet af Rebekkagang og Ramsherred. Hvornår den præcis blev oprettet fortaber sig i det uvisse og den eksisterede ikke længe. Biografsalen har sandsynligvis ikke været særlig stor. Dengang var det stumfilm i sort/hvid og projektoren blev betjent med håndkraft, og der har formentlig siddet en pianist tæt ved lærredet for at give filmen den rette stemning.

Senere blev der bygget en biograf i gården ved glødelampefabrikken i Nygade. Den blev bygget i træ og den legendariske Fritz Hoppe arbejdede som elektriker på nybygningen. På det tidspunkt blev filmprojektorer forsynet med en el-motor. Men det var stadig stumfilm, så vi er i hvert fald før 1927 og formentlig endda omkring 1920, idet Fritz Hoppe på det tidspunkt var ca. 20 år. Han blev ansat som operatør i denne biograf, formentlig fordi man dengang mente, at en operatør med en elektrikeruddannelse, bedst kunne betjene en el-drevet maskine med strømførende (farligt) kulbuelys. Dengang var filmmaterialet meget brandfarligt, - det kunne nærmest eksplodere når en filmrulle i maskinen blev udsat for varme fra kulbuelyset i tilfælde af filmbrud. Denne biograf brændte imidlertid og blev ikke genopbygget.

Derefter blev der indrettet biograf på Storetorv – ”Biografen”. I begyndelsen var salen ikke særlig stor med ca. 150 pladser, men blev senere udvidet med en tilbygning, således at den indeholdt ca. 300 pladser. Da tonefilm kom frem i 1927 blev biografen indrettet med tonefilmsanlæg. I begyndelsen foregik dette ved, at nogle store lakplader kørte synkront med projektoren. I modsætning til plader i almindelig handel startede rillen indefra, hvor der var anbragt en lille fordybning, hvor pickup-nålen skulle anbringes og således starte sammen med projektoren. Problemet var så, at hvis filmen knækkede og blev ødelagt i en vis længde, skulle de manglende billeder erstattes med tilsvarende sorte billeder for at lyd og film stadig var synkront. Dengang som nu kørte film med 24 b/s, så når filmen efterhånden var blevet gammel, kunne der være mange sorte ”huller” i filmen.
 
Læs mere her:

Kino Teatret, Aabenraa

Wide-Screen Biografmusik

Wide-Screen Biografmusik - 2. del

Operatør i Villabyerne

 
Den daværende indgang til Biografen på Folkehjem, hvor der var indrettet billetsalg og kiosk. Ved Haderslevvej var opsat et større glasskab til plakat og fotos.

 De danske ingeniører Petersen & Poulsen opfandt det optiske tonespor, som lå fotografisk på selve filmen, og som blev taget i brug i 1930. Ja – det var skam en dansk opfindelse. Omkring 1950 fik biografen nye projektorer af mrk. Kalee. I 1953 kom bredfilmsformatet Cinemascope og Kalee maskinerne blev ombygget med nye objektiver, ligesom salen fik et nyt bredt lærred. Biografen i Aabenraa var den første biograf i Sønderjylland som fik installeret Cinemascope. Biografens fortæppe blev betjent manuelt med et snortræk fra operatørrummet over salens loft. Der skulle lægges gode kræfter i håndtaget. Ofte blev biografen på Storetorv benævnt ”Hoppe’s Bio”, selvom han egentlig var ansat som operatør i alle årene uden indflydelse på biografens ledelse. Men det skyldtes formentlig, at han var en ret markant person, som man ”it’ sku’ fortæl’ nau”.

Bevillingshaver/direktør ved Biografen på Storetorv var i starten Danielsen, som også ejede bygningen. På et tidspunkt blev Christian Demuth bevillingsindehaver og direktør. Det var dengang normalt at biografbevillinger kun blev tildelt en kulturel person og Chr. Demuth var højskoleforstander og en kendt forfatter. Danielsen ejede stadig bygningen, og Biografen var nu pludselig lejer. Det blev heller ikke ved, idet Danielsen i 1964 fik et bedre tilbud fra Irma, som derefter indrettede supermarked i den gamle biografsal. Mange husker sikkert det skrå gulv, så man skulle passe på med at slippe indkøbsvognen. I 1964 blev biografens lejemål derfor ikke fornyet og nu måtte man se sig om efter nye lokaler.

På et tidspunkt var det på tale at oprette biograf i Statsskolens sal ved Forstalle. Dette blev dog ikke til noget. I stedet blev det på Folkehjem i den store historiske sal. Der blev på den lille balkon opbygget et operatørrum. De gamle Kalee maskiner blev installeret og i salen blev på scenen ophængt et lærred der kunne rulles op, når scenen skulle anvendes til andre gøremål. Siddepladserne i salen var stole der blev holdt sammen af gennemgående jernstænger. På de ”fine” pladser var der hynder. Stolerækkerne kunne skubbes ud til siden når salen blev anvendt til f.eks. danseskole.
 
 
Her ses hvor operatørrummet var på den lille balkon. Dengang var der et lille vindue ved pilen, og bag vinduet var balkonen og operatørrummet. (Foto: Arne Dupont - 2018)

Fritz Hoppe fulgte med til Folkehjem. Han var den eneste der kendte og kunne betjene maskinerne. Han tålte ikke at andre kom i ”hans” operatørrum. På det tidspunkt var jeg først bydreng ved biografen på Folkehjem ved at køre til aviserne med annoncer og på posthuset med filmpakker. Snart blev jeg også piccolo ved søndagsforestillinger og senere ved almindelige forestillinger om aftenen. Jeg fattede en vis interesse for projektormaskinerne. Allernådigst fik jeg af Hoppe lov til at se operatørrummet og på et tidspunkt lærte han mig endda at betjene maskinerne, så jeg kunne gennemføre en forestilling ene og alene. Mange af de oplysninger jeg har omkring de gamle biografer i Aabenraa er fra Fritz Hoppe. På Folkehjem var i øvrigt ansat en inspektør til at varetage den daglige drift.

Fritz Hoppe var ikke længe ved biografen på Folkehjem, idet han blev syg og fik et længere sygeleje. Biografen på Folkehjem var lukket i 2 dage på grund af dette, - man havde ingen der kunne betjene maskinerne. Men Hoppe havde til Chr. Demuth sagt, at ”æ kneit ka’ saut” betjene de maskiner. Så jeg blev operatør i Biografen på Folkehjem indtil den lukkede i 1966. Den sidste film der blev vist var Beatles-filmen ”Help”, - men der var ikke meget hjælp at hente. Et biografeventyr var slut.

Fritz Hermann Hoppe født den 23. august 1899 i Aabenraa, var søn af bryggeriarbejder Christian Daniel Hoppe og Anna Magdalena Hoppe (f. Christiansen) og han havde en lillebror Christian Hoppe som var tømrer i Løjt. Det er anført i folketællinger at Fritz Hermann Hoppe i 1930 var ansat som ”Kinooperatør” i Biografen (Storetorv) og han boede på det tidspunkt endnu hjemme. Familien boede omkring 1930 i Kolstrup. Fritz Hermann Hoppe døde den 3. oktober 1965 på Sct. Ansgar Klinik efter længere tids sygdom.
 
 
Billedet er fra operatørrummet på Kino Teatret med de fine Bauer maskiner. (Foto: Arne Dupont - 1968)

Da nu Biografen på Folkehjem var lukket var den eneste biograf i Aabenraa Kino-Teatret og her blev jeg operatør, da jeg kendte den faste operatør Karl Martin Jensen. På det tidspunkt var biografdirektøren Henningsen, som boede i boligblokken over for Kino Teatret. Det gik ikke længe så blev biografdriften overtaget af Werner Petersen, hvis hustru Kirsten Petersen nu ejede bygningen i forbindelse med arv. Kino Teatret blev lukket i en kort periode og blev ombygget med nye stole og opfrisket med fine farver og ny belysning, samt ny beklædning på vægge i salen. Nu kom der endda et rigtigt flot fortæppe. Det var stadig de samme maskiner, som var rigtig gode (Bauer). Et nyt lydsystem blev opsat af Dansk Biograf Teknik. Premiere filmen ved genåbningen var den danske film: ”Min kones ferie” (1967).

Der har i en kort periode været indrettet biograf på Teater Hotellet (Stadt Theater) i Vestergade i Aabenraa. Det har jeg fået berettet af venner, mens jeg boede i København. Det må have været en gang midt i 70’erne. Efter sigende var der et brugbart operatørrum bagerst i salen ved balkonen, idet der tidligere for mange år siden også havde været biograf i salen. Måske er der nogle læsere der ved lidt om det.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 02 februar 2025 11:56:19