Anton Nielsen, en foretagsom mand
|
Tilbage
til forsiden |
| Skrevet af: Holger Pedersen, Glostrup | Dato: 20.02.2008 |
 GLOSTRUP BIOGRAFTEATER Hovedvejen 116 Åbnet 16. september 1916 Lukket 19. december 1947 Glostrup Biograftheater blev opført af den 37-årige murermester Anton Nielsen, der var svigersøn til købmand Raagaard. Denne havde sin butik på hjørnet af Nyvej og Hovedvejen – altså skråt overfor, med lidt god vilje. Anton Nielsen overtog svigerfaderens butik i 1914 og solgte den igen i 1917. Derudover beskæftigede Nielsen sig som murermester og med udstykning af villagrunde, bl.a. på Sofielundsvej og Lunddalsvej. I 1916 kunne man i Folkebladet læse denne annonce: ”Billige Villagrunde på fordelagtige Vilkaar. Et Areal af 7 Tdr. Land, beliggende mellem Gaarden Sofielund’s Have og Roskildevej, vil, om tilstrækkelig Interesserede melder sig, blive udstykket til Villagrunde til saa rimelig Pris og læmpelige Vilkaar, at enhver, der selv vil, kan blive Ejer af sin egen Grund. Grundenes Areal vil blive 3-4000 Kvadratalen og Prisen mellem 30 og 40 Øre pr. Kvadratalen. Sælges med 50 Kroners Udbetaling, og derefter betales til Forrentning og Afdrag 19 Kr. pr. Maaned. A. Nielsen ’Biografen’, Telefon 95”. Som et kuriosum kan det nævnes, at denne annonce i 1961 skabte panik i den købmandsforretning, der i mellemtiden havde overtaget telefonnummeret. Folkebladet havde nemlig moret sig med at rykke den gamle annonce i ved avisens 50-års jubilæum. Både købmandsforretningen og avisen blev bestormet af ivrige købere. I 1917 var der en annonce for Søndervangs villagrunde på gården Heggelunds jord. Her kunne man købe en grund for 25-30 øre pr. kvadratalen ved at henvende sig i biografen. Direktør Nielsen lovede i sine annoncer: ”Da Glostrup Ifølge sin Beliggenhed har Udviklingsmuligheder, er det givet, at en Grund derved stiger i Værdi”. Det fik han jo helt ret i. Efter at have bygget biografen, var annoncerne for byggegrundene at finde i Folkebladet ved siden af biografens annonce. Man kunne henvende sig i biografen eller på tlf. 95, hvis man ville se på en grund. Anton Nielsen lejede også støvsugere ud for halvanden krone i timen med betjening og 75 øre uden betjening. En annonce i Folkebladet fra 15. januar 1920 lyder: ”Hvidkaal, Rødkaal, Grønkaal, Rosenkaal sælges billigt. A. Nielsen, Biografen. Telefon 201”. Den gode biografdirektør havde mange jern i ilden. |
Læs
mere her: Glostrup Bio Film i Glostrup Biografer på biografmuseet.dk Biograferne i København 1904 – 2020 Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Danmarks 70mm og Storformat Biografer Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! Hvad CinemaScope Byder på Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Hvad er VistaVision? Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
Glostrup Biograftheater bygges |
|
|
Det havde i flere år været planlagt at bygge en biograf i Glostrup. Som
omtalt tidligere havde det allerede i 1909 været på tale, og 12. februar
1914 finder man denne notits i Folkebladet under overskriften ”Glostrup
Sogneraad”: ”Paa Vejudvalgets Vegne anbefalede Chr. Christensen at
udsætte Byggetilladelsen paa Biografen indtil der forelaa nærmere
Oplysninger om hvem der er den rette Ejer af den paagældende Grund”. Det
blev så besluttet. Den 13. april 1916 var der følgende notits i Folkebladet: ”Fra Murermester A. Nielsen forelaa et fornyet Andragende om Dispensation fra Byggevedtægten ved Opførelse af et Biograftheater på Hjørnet af Roskildevej og Heggelundsalle. Bygningskommissionen kunde ikke anbefale Andragendet, medens Vejudvalget indstillede til at imødekomme Andrageren, særligt i Betragtning af, at der var opnaaet en Overenskomst med Fru Heggelund om Vejspørgsmaalet. Vejudvalgets Indstilling tiltraadtes”. Murermester Anton Nielsen byggede derefter sin biograf på hjørnet, hvor Nordea ligger i dag. Ifølge et kort fra 1909 lå her tidligere ”Blikkenslager, Gas- og Vandmester Chr. H. Sørensen”. Biografens fik adressen Hovedvejen 116, og facaden med indgangspartiet vendte ud mod Hovedvejen. Salen kunne rumme 180 personer og blev om vinteren varmet op med kakkelovn. Ud over at være bygherre, ejer og direktør var Anton Nielsen selv leder af den daglige drift af biografen, indtil han afhændede denne allerede i 1921. |
|
Den første film i Glostrup Biograftheater |
|
 Film
i Glostrup af Holger PedersenDer var premiere i det nye Glostrup Biograftheater lørdag den 16. september 1916. Filmen var "Barnet fra Paris". Den franske film "Enfant de Paris" fra 1912 blev distribueret af Fotorama og havde dansk premiere 4. august 1913. Den havde repremiere i 1921, men må altså være blevet vist i Glostrup Biograftheater i mellemtiden. Filmen er en ”gribende Fortælling om Krig og Kærlighed, om en Faders Søgen efter sin lille Datter, der er faldet i Hænderne på parisiske Apacher”. Apacher var meget på mode i den tids film – ligesom forfulgte og lidende kvinder og børn var det. Programmets udførlige beskrivelse af handlingen kan summeres således: Den lille Marie lever lykkeligt i en villa udenfor Paris. En dag kommer der besked om, at faderen – en kaptajn i hæren – er savnet efter et slag i Algier. Fruen lægger sig herefter på sygelejet, og kort tid efter dør hun. Kaptajnens broder beskytter den lille pige, indtil han også må af sted – til orienten! Pigen anbringes i et pensionat udenfor Paris, hvor hun får det rent elendigt. Hun stikker af, men falder i søvn ved vejen og bliver fundet af apachen. Han øjner en mulighed for løsepenge, da han ser hendes pæne tøj. Hun har kun én eneste ven i hele verden, nemlig skoflikkerens pukkelryggede søn Jean. Men også de to må skilles af omstændighederne. Pludseligt vender kaptajnen tilbage. Han har været fange hos en fjendtlig kabylerstamme, men er nu flygtet. Han indrykker en annonce og får kontakt med apachen, der stadig håber på løsepenge. Faderen betaler pengene, men bliver snydt. Apachen flygter til Nizza (Nice) med pigen og med Jean i hælene. Det lykkes for Jean at give besked til Kaptajnen, som endelig forenes med sin datter og som oven i købet adopterer den heltemodige og trofaste Jean. Der har ikke været et tørt øje denne første aften i Glostrup Biograftheater. Torsdag den 21. september 1916 var der en artikel i Folkebladet, der beskrev det nye ”Biograftheater i Glostrup” på denne måde. ”På Hjørnet af Heggelunds Alle og Roskildevej har Hr. Kbm. A. Nielsen ladet opføre et nyt og helt igennem moderne Biograftheater. Det nye Biograftheater, der kan rumme ca. 200 Mennesker, er praktisk indrettet og meget smukt udstyret, ligesom der er indrettet et stort Venteværelse. Lørdag Aften aabnedes Theatret med en opførelse af Paladstheatrets store Succes ’Barnet fra Paris’. Forestillingen forløb paa bedste Maade og under udelt Tilfredshed blandt det talrige Publikum. Til alle Søndagsforestillinger var der ligeledes fuldt Hus. Hr. Direktør Nielsen har al Grund til at være tilfreds med den vellykkede Begyndelse ligesom det talrige Publikum, der interesserer sig for denne Kunstart, har Grund til at haabe, at Theatret maa fortsætte i det gode Spor”. |
|
De første år i eget hus |
|
|
De første år bragte Glostrup Biograftheater hver uge store annoncer.
Længe fyldte annoncen en hel side i avisen, der dog dengang var i meget
lille format i forhold til senere. I starten af 1920’erne var der et
billede af biografbygningen øverst i annoncen. Billetpriserne var i
1916: Reserveret Plads 50 + 10 Øre i Skat = 60 øre 1. Plads og 2. plads 35 + 5 Øre i Skat = 40 øre Alle Pladser 2 Børn for 1 Voxsen Billetter til de reserverede pladser kunne forudbestilles på telefonen. Året efter skelnede man mellem 1. plads og 2. plads til henholdsvis 45 og 30 øre inklusiv skat. Ved særligt dyre film kunne prisen være højere. Af annoncerne i 1917 fremgik følgende information: ”For at undgaa Forstyrrelse åbnes kun til Salen i Pauserne”. Der var altid en pause, idet der ud over hovedfilmen som regel blev vist komiske enaktere eller aktuelle reportager. Mens operatøren skiftede rulle, var der mulighed for at forsyne sig med slik. Annoncerne bragtes i Folkebladet, men i 1918 kom der en kurre på tråden. Anton Nielsen var nemlig initiativtager til en konkurrerende avis, og 7. februar kom første udgave af Glostrup Avis. Derved mistede Folkebladet den ikke ubetydelige indtægt fra den store ugentlige biografannonce. Efter en heftig strid på ord i de to aviser endte det med, at aviserne allerede 26. september samme år fusionerede – ”efter venskabelig Overenskomst”. Så var biografannoncerne tilbage i Folkebladet igen, hvor de har været lige siden. Lige efter fusionen af de to aviser var annoncen mindre end tidligere, og selv lovprisningen af filmene er mere dæmpet. De første film, der annonceredes i det fusionerede blad, var "Handsken", der handlede om den finske frihedskamp samt En moderne Landevejsridder med Carl Alstrup. Den energiske biografdirektør tog også andre initiativer med henblik på at føre biografen frem, som der i det følgende vil være nogle eksempler på. |
|
Syndens datter - og lignende |
|
|
Den første annonce i Folkebladet efter åbningsaftenen var en helside,
der annoncerede for "Den Skønne Evelyn", der angiveligt var en ”pragtfuld
gribende Kunstfilm i 4 akter – 70 afdelinger”. Hovedrollen spilledes af
Rita Sacchetto, der var en kendt tysk/italiensk danser. Hun var Nordisk
Films stjerne i nogle år. Den kendte instruktør George Schnéevoigt
kaldte hende mange år senere ”skøn som et paradoks og ligegyldig som et
gelænder …”. Så var der mere stil over Ebba Thomsen og Valdemar Psilander i "Børnevennerne". Folkebladet skrev begejstret: ”Hvis de to uforlignelige Kunstnere havde været personligt tilstede ville Bifaldet have bruset dem i møde”. Året efter døde Psilander pludseligt som tidligere fortalt. Den 14. december viste Asta Nielsen sig første gang i en hovedrolle på lærredet i Glostrup. Det var i Den Lille Engel. Fra november 1916 viste Chaplin sig for første gang i sin berømte fremtoning i Glostrup i "Chaplins Yndlingstidsfordriv", og derefter var Chaplin-film længe næsten fast på programmet hver aften som ekstranummer i mange år frem. Som det fremgår, vil ”Tilskuere i Tusindtal overalt i Verden med bankende Hjerte og ivrig Spænding følge Lappeskomagerens Plejedatter paa hendes skæbnesvangre Vej op gennem Herregaardens gyldne Sale – og derfra ned i Tilværelsens Sump”. Men dog! Ud over Agnete Blom, Olaf Fønss og Johannes Ring, der er nævnt i annoncen, medvirkede blandt andre Ingeborg Bruhn Bertelsen, som vi skal vende tilbage til i et senere kapitel. Instruktøren August Blom er ikke nævnt. Han var ellers en af tidens mest kendte. Dette er i stor kontrast til nutidens meget stærke fokus på instruktøren. Skuespillerinden Agnete Blom blev netop i 1917 skilt fra August Blom og tog derefter sit pigenavn igen: Agnete von Prangen. Det lød også mere pompøst. "Syndens datter" var på 1305 meter, og har dermed varet en times tid, hvilket var relativt længe i 1916, hvor Nordisk Film producerede den. Alligevel var der som vanligt tid til et komisk ekstranummer ovenpå alle sindsbevægelserne. Der var tale om en enakter med ”amerikansk Humør i”. |
|
Verdenskrigens krigsfilm og fredsfilm |
|
|
Under 1. verdenskrig blev der produceret et væld af film, der forholdt
sig til krigen. Det svingede fra heroisering af slagmarkens storhed til
længslen efter fred i verden. I starten af krigen var pacifistiske film
ikke sagen, men senere længtes man efter freden, og så var der
pludseligt penge i pacifisme. For at vise spændvidden skal der gives et
par eksempler fra repertoiret i Glostrup Biograftheater. 1.-4. februar 1917 vistes krigsskuespillet "Pro Patria". Den fik ikke for lidt i Folkebladet: ”Krigens vidunderlige Romantik. Fædrelandskærlighedens altopofrende Vovemod funkler med blændende Glans frem fra hvert eneste af dette Films-Mesterværks uforglemmelige Optrin”. Filmen var produceret af Nordisk Film og instrueret af August Blom. Den verdensberømte skuespiller Valdemar Psilander havde hovedrollen. Krigsfilmene blev produceret i neutrale uniformer med henblik på at kunne sælges overalt. "Pro Patria" gik således også under titlerne "Der Retter des Vaterlandes", "In Defence of the Nation", "Pour la Patrie og Por la Patria". Nordisk Film tilpassede sig ethvert marked. Som det fremgår af billedet med direktøren og hans familie udenfor biografen, gik filmen "Pax Æterna" i Glostrup Bio i 1917 – mere præcist 5.-7. juli. Der var tale om en af de temmelig melodramatiske fredsfilm som særligt florerede i de sidste år af 1. verdenskrig. Teksten i filmens program giver et glimrende indblik i stemningen i krigens sidste år: ”Fredslængslen er Grundtanken i denne Film, som i malende og stemningsfulde Billeder gør sig til Tolk for alle civiliserede Folkeslags største Ønske i disse Krigens forfærdelige Aar! ’Pax Æterna’ – Den evige Fred – vil blive set med største Interesse, thi den overbeviser os paa sit stumme, men gribende Sprog om, at er end de kæmpende Hæres Bedrifter store og herlige, intet i Verden er herligere end Fredens Arbejde i By og paa Land!!” I "Pax Æterna" spiller Carlo Wieth en hovedrolle. Han var en glimrende teaterskuespiller, men hans største bedrift til gavn for dansk film blev nu nok sønnen, Mogens Wieth, der var god i alle medier. Der er bemærkelsesværdigt, at der kun er et lille halvt år mellem de to film. |
|
En berømt filmskuespillerinde besøger Glostrup |
|
|
I dagene 27.-30. september 1917 spillede Glostrup Biograftheater
"Barnet
fra Opfostringshuset" med Ingeborg Bruhn Bertelsen og Olaf Fønss i
hovedrollerne. Af annoncen fremgik det, at ”Lille Annies Livshistorie
vil Interessere enhver Tilskuer, der har Hjertet på rette Sted. Enhver
af os kan føle Harmen over Uretten og Medlidenhed med den Forudrettede –
og enhver af os kender jo Kærligheden af andet end Navn”. Filmen er instrueret af Alexander Christian, der udover at være instruktør var en af de første biografdirektører, idet han sammen med Peter Elfelt åbnede Kinografen i 1906. Efter filmen var der ”personlig Optræden af Frk. Ingeborg Bruun-Bertelsen”. Folkebladet skrev, at det var første gang, noget sådant skete i Danmark. ”Denne Forestilling vil foruden det store Program have sin særlige Interesse ved, at Frk. Ingeborg Bruun Bertelsen, der i Filmen spiller den kvindelige Hovedrolle, vil optræde personligt og glæde Publikum med et par Sange”. Den smukke Ingeborg Bruhn Bertelsen fik en stor karriere i film og revy, men led senere en krank skæbne. Hun havde debuteret hos Nordisk Film i 1911 og nåede at indspille næsten 80 stumfilm, før hun stoppede denne del af karrieren i 1921. Fra at spille den smukke sypige, tjenestepige og nyforlovede ingenue blev hendes roller mere og mere krævende, og hun kom til at sætte nye standarder for danske skuespillerinder i det nye filmmedium. Hun var også en af de første rigtige skuespillere, der medvirkede i reklamefilm. Det var i 1929, og der reklameredes for et vaskepulver. Reklamefilm har ganske vist været brugt helt fra århundredets begyndelse – bl.a. af Peter Elfelt – men de blev først almindelige i 1930’erne. Hun var også en af sin tids mest kendte revystjerner (Sov Dukke Lise, Lille Sommerfugl, Sonny Boy osv.), men et ualmindeligt ondsindet rygte om hendes privatliv satte en stopklods i hendes karriere i 1930. Rygtet gik på, at hun skulle have haft unaturlig omgang med sin store hund. Publikum morede sig med at gø højtlydt, så snart hun viste sig på scenen. Rygterne var sat i gang af en ondskabsfuld sladdertaske, der blev afsløret, hvorefter Ingeborg Bruhn Bertelsen blev pure frifundet. Alligevel var hendes hidtil strålende karriere delvist ødelagt. Inspireret af denne sag skrev Poul Henningsen til PH-revyen 1931 en monolog, der sluttede med ordene: ”Tag og rend mig i den offentlige mening!” I 1947 at emigrerede Ingeborg til USA, hvor hun ernærede sig som servitrice og bogholder i sin søster Gerdas restaurant i Madison. Ingeborg Bruhn Bertelsen døde i 1977 som 83-årig. Det var 60 år efter, at hun havde kastet glans over Glostrup Biograftheater for en enkelt aften. |
|
Christian Engelstoft læser op i biografen |
|
|
Fra 30. november til 2. december 1917 læste forfatteren Christian
Engelstoft (1876-1945) op af egne værker i Glostrup Biograftheater. Han
er nok værd at kigge lidt nærmere på, for han havde et meget nært
forhold til Glostrup, som da også var lidt stolt af ham. Christian Thorning Engelstoft er ganske vist født i København 12. marts, men han blev døbt i Glostrup Kirke 28. maj 1876. Han var nemlig dattersøn af sognepræsten i Glostrup, C.F. Stub, og tilbragte sin barndoms ferier i Glostrup Præstegård. Carl Frederik Stub (1805-1892) var præst i Glostrup fra 1858 til sin død. Pastor Stub var for øvrigt sognerådsformand i årene 1868-1879, hvor han udgjorde en undtagelse i den lange række af gårdejere. Christian Engelstoft er vel glemt af de fleste i dag, men i 1917 var han meget kendt for sine socialrealistiske og ofte humoristiske fortællinger. Han har også skrevet en række romaner, hvoraf Jeg hader dig! fra 1922 vandt stor udbredelse. En senere udgave af denne roman var forsynet med forord af Johannes V. Jensen. På Peter Hansens store maleri fra indvielsen af Fåborg Museum i 1910 ser man begge de to herrer afbilledet. Desuden var han meget benyttet som oplæser af egne værker, hvilket han havde gjort lykke med blandt andet i Kabaret Edderkoppen og Riddersalen, der begge var meget kendte etablissementer på den tid. Engelstoft havde ved en tidligere lejlighed skrevet en smuk artikel i Københavns Amts Folkeblad. Her hedder det blandt andet om Glostrup: ”Du og dine Marker og Veje og den gamle Præstegaard og Haven og Vænget, det var for mig Landet, det rigtige Land, hvor der var Solskin, og alle Dage var lyse og lange og fulde af Glæde. Ude i Dig var der højere til Himlen og videre Horisonter end alle andre Steder. Der var ingen snævre Gader. Man boede ikke på tredje Sal og var spærret inde hele Dagen. Jeg i hvert Fald havde hele Præstegaarden og Haven og mange Tønder Land god sjællandsk Jord til fri Afbenyttelse.” Fra 30. november til 2. december 1917 viste Glostrup Biograftheater Urban Gads film Den sorte Drøm med to af stumfilmens verdensstjerner, Asta Nielsen og Valdemar Psilander. Stella (Asta Nielsen) er cirkusrytterske og elskes af to mænd: Grev Waldberg (Valdemar Psilander) og juveler Hirsch (Gunnar Helsengreen). Hun begår tyveri, da hun vil redde sin elskede, greven, ud af en spillegæld. Han beskylder hende for utroskab, og hun forlader ham, uden at de bliver forsonede. Efter dette drama læste Christian Engelstoft hver dag op af egne værker. ”Emnet bliver forskelligt for hver Forestilling. Søndag Eftermiddag Kl. 4 fortælles specielt for børn”. Der var så vidt vides ikke tale om nogen særlig sammenhæng med handlingen i den højspændte film. Billetpriserne var forhøjet til 90, 60 og 45 øre – og 25 øre for børn. Han sluttede aftenen med disse kønne ord: ”Der er ingen Steder i Verden rigtig værd at være uden i Glostrup. Jeg betakkede mig for at holde Sommerferie i Odense hos min anden Bedstefader, der var Biskop i Odense dér … Og nu kommer jeg altsaa ned for at optræde i det allernyeste i Glostrup, Glostrup-Theater med levende Billeder, hvor Asta Nielsen og Psilander optræder tiende og jeg talende”. Biskoppen, historikeren og kultusministeren C.T. Engelstoft (1805-89), var en god bekendt af den jævnaldrende H.C. Andersen, men den gamle præst har åbenbart ikke moret Christian Engelstoft, der ellers var kaldt op efter ham. |
|
Andre arrangementer |
|
|
Biografsalen blev yderligere brugt enkelte gange til andet end
forevisning af spillefilm. Den 6. december 1917 var der således oplæsning ved skuespilleren Albrecht Schmidt, der læste uddrag af værker af Guy de Maupassant, Johannes V. Jensen, Herman Bang og Gustav Esmann. Herman Bang var død i 1912 i en jernbanevogn i USA, og Gustav Esmann var blevet skudt af en jaloux elskerinde allerede i 1904. Kun Johannes V. Jensen levede i bedste velgående – han fik en nobelpris i 1944. Albrecht Schmidt (1870-1945) var oprindeligt teatermaler, men uddannede sig til skuespiller og var 1915-17 direktør for Alexandra Teatret på Frederiksberg Allé. Han medvirkede i godt og vel en håndfuld film, hvor han med sit præsentable ydre i reglen spillede fyrste, godsejer eller læge. ”Professor” Max Alexander optrådte 12. december 1917 ved forevisninger af A.W. Sandbergs Klovnen fra samme år. Max Alexander var tryllekunstner og efter sigende særdeles morsom. Glostrup Filmen blev vist som forfilm hver aften fra 16.-18. juli 1920. Følgende kunne man forud læse i Folkebladet: ”Søndag den 4. Juli optages Film fra Flyvemaskine af Glostrup og alle Omegnens Byer”. Filmen viste endvidere levede billeder fra asylfesten og fra Glostrup Lufthavn. Glostrup lufthavn lå i den østlige del af byen på Kroghslysts jorder. Nordisk Lufttrafik og lufthavnen eksisterede kun kort tid, og der har aldrig været tale om rutetrafik. Lufthavnen lå præcist der, hvor Østervangsbanerne ligger i dag. |
|
Tegnefilmen kommer til Glostrup |
|
|
”Hvad er tegnefilm?”, spurgte Folkebladet retorisk sine læsere 16.
januar 1919. ”Næppe ret mange véd, hvad en Tegnefilm er, Man vil i denne
Uge faa Lejlighed til at gøre sig bekendt hermed, idet der paa
Programmet er en komisk Tegnefilm: Buster Brown Detektiv-Roman. Den
skulle være utroligt grinagtig”. Der havde nu været tegnefilm i Glostrup allerede 17.-20. oktober 1918, nemlig Buster Brown i "Kamp med Fluerne". Det havde Folkebladet åbenbart overset eller glemt. Tegnefilm var egentligt ikke noget nyt, men det var den store udbredelse af dem. De første forsøg på at lave tegnefilm blev gjort omkring 1905 i USA. Vores egen Robert Storm-Petersen var en af de første i verden, der beskæftigede sig med at lave tegnefilm. Allerede i 1906 lavede han det første forsøg, som desværre er gået tabt. Hans første brugbare tegnefilm kom i 1919 med "De tre små Mænd". Ganske vist var der kommet enkelte vellykkede tegnefilm fra USA, som f.eks. Little Nemo fra 1911, men først efter 1. verdenskrig kom der rigtig gang i produktionen og distributionen. Da Buster Brown tegnefilmen havde premiere i Glostrup i 1919, var tegnefilmen i sin første kommercielle periode. Der skulle gå endnu ni år, før Walt Disney og Mickey Mouse ændrede det hele. Man kan altså godt give Folkebladet ret i, at næppe ret mange i Glostrup havde set levende tegninger før. Buster Brown blev umådeligt populær og er et tidligt eksempel på, at popularitet på lærredet kan føre en masse andre produkter med sig. Der blev for eksempel solgt Buster Brown brød, Buster Brown kameraer og Buster Brown børnesko. Skoene kan for resten købes den dag i dag, hvor ingen børn formentligt kender Buster Brown. Herhjemme var Buster Brown så populær, at en familie gav deres søn, der ellers var døbt Axel Landing Larsen, kælenavnet Buster. Han blev særdeles godt kendt som Buster Larsen. |
|
Direktør Nielsen sælger biografen |
|
|
Under rubrikken ”Ejendomshandler” kunne man i Folkebladet 16. juni 1921
læse følgende nyhed: ”Dir. A. Nielsen har solgt Glostrup Biograftheater
til Fabrikant Emil Langebek, Anemonevej, Gentofte. Købesummen er 90.000
Kr., udbetaling 26.000 Kr. Overtagelse 1. juli”. Anton Nielsen overtog derefter Kinoteatret i Slagelse. Han havde personligt optaget en film om Slagelse og omegn, og denne film blev vist både som ekstranummer i Glostrup op til ejerskiftet og derefter som åbningsfilm i Slagelse. Den 30. juni fremgik det af en stor annonce i Folkebladet, at biografen var lukket til 15. juli ”paa Grund af Omforandring”. Dermed er familien Langebek trådt ind på scenen, hvor den skulle forblive til 1974, og for svigerdatterens vedkommende endnu længere. |
|
Supplerende tekst til den fortræffelige historie
|
|
|
Glostrup Biografteater fra 1916 lå på hjørnet af Heggelunds Allé og
Hovedvejen, hvor der ved åbningen var adgang fra Hovedvejen. Nogle år
senere blev indgangen rykket over på Heggelunds Allé, da der indrettedes
forretning med herreekvipering ud til Hovedvejen. Biografen lukkede lige før jul i 1947, da den nye Glostrup Bio slog dørene op den 26. december og blev derefter bygget om til et sportscenter, Glostrup Sportsunion. Bygningen blev revet ned i 1950. Umiddelbart forinden indeholdt salen møbellager med direkte adgang fra de gamle udgangsdøre. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:37 |
|