Stenløse Bio – 50 år i september 2009 |
Tilbage
til forsiden |
| Skrevet af: Hans Ostenfeld, Stenløse. Genoptrykt med tilladelse fra Hans Ostenfeld og Stenløse Historiske Forening ved Arne Navne | Dato: 20.02.2010 |
 Fra indvielsen af Stenløse Biograf i efteråret 1959 med bygmester og
biografdirektør Sigurd Philipsen i forgrunden til højre i samtale med
den tidligere sognerådsformand, H.P. Hansen.Foto: Frederiksborg Amts Avis. Stenløse Bio Gartnervænget 23 09.09.1959 - 27.11.2011 Hvorfor denne historie: Forfatteren har boet i Stenløse med sin familie siden 1970, og arbejdet som praktiserende læge i godt 32 år med praksis i Stenløse Lægehus. Han kom derfor ” i embedes medfør” i det hus på Carlsbergvej, der fra 1944 til 1960 var bolig for parret Else og Sigurd Philipsen, de to, som stod bag biografen i Stenløse fra starten og mange år frem. Biografen stod færdig i 1959, men allerede fra 1960 blev Else Philipsen enke og derfor alene ansvarlig for biografen. Hun boede på Carlsbergvej til sin død i 2004. Ved salget af Carlsbergvej blev der på loftet fundet en trækasse, der viste sig at indeholde papirer, som kunne fortælle om Philipsen familien i flere generationer. Kassen indeholdt private breve, byggeregnskaber, tegninger til bestående byggerier i Stenløse og omegn samt skitseblokke med idéoplæg til detaljer i byggerierne. De nye ejere af huset på Carlsbergvej har venligst overladt indholdet af kassen til forfatteren. • Gå til Galleri Stenløse Bio forladt • Gå til "B" er for Bio - Forkullede rester i Stenløse • Gå til Galleri Stenløse Bio, 18 måneder efter branden 4. maj 2016 |
Læs
mere her: "B" er for Bio - Forkullede rester i Stenløse Galleri: Stenløse Bio forladt Galleri: Stenløse Bio, 18 måneder efter branden 4. maj 2016 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
Kort om Philipsen-familien |
|
|
Der er tale om en meget stor familie der stammer fra Hammermøllen i
Hellebæk, hvor man oprindeligt har været beskæftiget med
våbenfabrikation. I kirkebøger kan man følge dele af familien tilbage
til 1704. Slægtsforskere i familien kalder den Christian Philipsen, der
kom til Stenløse i 1840 og hans efterkommere, for ”Stenløsegrenen”.
Christian Philipsen er således oldefar til Sigurd Philipsen, som byggede
Stenløse Bio. Desuden har Sigurds far, Nikolai, såvel som bedstefar,
Nils Ferdinand, stået for markante byggerier i Stenløse by og omegn.
Forfatteren har ved flere tilfælde holdt foredrag om Philipsen-familien
og de mange lokale byggerier. Stenløse Bio skiller sig dog markant ud
fra de øvrige på grund af sin tilblivelseshistorie, sin egen stil og den
megen tekniske snilde, der blev udvist ved opførelsen. |
|
Biografen som kulturelt byggeri |
|
 Interessen for biografens historie vaktes yderligere, da den blev omtalt
i et hefte, ”Modernismens Huse”, udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2005.
I heftet er biografen fotograferet om aftenen med kraftig frontbelysning
og det karakteristiske neonskilt på facaden, således som det er vist på
forsiden af dette blad. Bygningen er i heftet placeret sammen med andre
bygninger, der gives en kulturel placering, bl.a. Arne Jacobsens berømte
Bellevueteater fra 1936, Nørrebros Teater og Radiohuset i København.En international organisation ved navn Docomomo beskæftiger sig bevaring af markante bygninger fra nyere tid. I deres tidsskrift fra marts 2007 er Stenløse Bio ligeledes omtalt i tekst og billede sammen med bygninger af arkitekten Ib Lunding og designeren Poul Cadovius. I teksten omtales bl.a. anvendelsen af stænkpuds på biografens facader. Det var i tiden en typisk facadebehandling på byggerier udført af gasbeton. |
|
Tiden med Biografbevillinger |
|
 Her forklarer Torben Philipsen i 2002 til avisens journalist, at
biografdrift er almindeligt hårdt arbejde, medens dansk-amerikaneren
Viggo Mortensen i baggrunden viser et bistert gangsterfjæs på plakaten.
Udsnit af foto: Frederiksborg Amts Avis, Allan Nørregaard.Da byggeriet blev planlagt, eksisterede der en biografbevillingslov. Stenløse fik som område tildelt en sådan bevilling, og det var planen, at Sigurd Philipsen skulle stå for byggeriet, men at en anden skulle varetage biografens drift. Der kom imidlertid ingen anden og i 1957 solgtes parcellen matr.nr.6 a i Stenløse, 1464 kvadratmeter, af gartner Svend A. Christoffersen til murermester Sigurd Philipsen for kroner 6500. Skødet blev lavet af den lokale lærer K Viskum og underskrevet af parterne og bevidnet af Viskum og hans kone. Viskum havde på dette tidspunkt et fritidsjob som den lokale specialist i at skrive skøder. Bevillingsloven, der har ligget under såvel kulturministeriet som justitsministeriet, skulle sikre myndighederne, at en biografejer kunne håndtere såvel økonomi som kunstnerisk kvalitet. Desuden at der også var styr på de afgifter til staten, som var forbundet med filmfremvisninger. Bevillingsloven er senere ophævet, og biografdrift er nu et frit erhverv. |
|
Fritidsbyggeri |
|
 I 1965 blev den indvendige dekoration i forhallen, som i digtet fra 1959
er omtalt som en farvestrålende ”Aladdins Hule” fornyet. Vi har ingen
fotos af den oprindelige dekoration, denne udgave viser foruden
farvepragt også dekorationen med bladguld på søjlen til højre.Privatfoto. Byggeriet af biografen fandt sted samtidigt med at Sigurd Philipsen passede sine øvrige aktiviteter med byggeri af parcelhuse. Ud over den rent fysiske indsats, skulle der også skaffes viden om biografbyggeriets tekniske finesser. Biografers udseende og beliggenhed skaffede han sig inspiration til ved studier af amerikansk arkitektur. Sigurd Philipsen var en udpræget ”kan selv” mand, hvor ingen opgave var umulig. Energi kunne han også mobilisere til at få konkret viden om både belysningsforhold og lyd. Han konstruerede selv biografens lydsystemer med højttalere ophængt i wirer. Han brugte et avanceret materialevalg indvendigt for at få lyden perfekt på alle pladser Der blev også tid til at tage en eksamen som filmoperatør. Resultatet blev en biografsal med mere end 300 siddepladser, perfekt stoleafstand, et lærred på størrelse med de største i København. Det på en tid, hvor kun boede ca. 1000 mennesker i Stenløse By. Disse multikunstneregenskaber er ikke ukendt i familien. Såvel hans far som bedstefar var begge som bygmestre yderst kreative med detaljer i deres byggerier. Til hjælp havde Sigurd Philipsen sin søn Torben, der som murerlærling blev udlært hos sin far, samt en arbejdsmand. Placeringen på Frederikssundsvejen var bevidst, idet biografen skulle være synlig for befolkningen i området. Udsmykningen af biografen blev overladt til hans gode ven, maleren Poul Larsen fra Veksø. Biografen var færdig til indvielse i september 1959. Det hele klaret af tre personer, med et rejsegilde en snefyldt vinter inden. I oktober 1959 ramtes Sigurd Philipsen imidlertid af alvorlig sygdom og kunne således kun passe sit mesterværk i en måned. Han døde i februar 1960. Biografens udsmykning blev som nævnt udført af Poul Larsen fra Veksø. Udsmykningen fra biografens start i 1959 blev erstattet af en ny i 1965. Den første udsmykning var en sand farvesymfoni, og ikke uden grund blev biografen sammenlignet med et marokkansk tempel. Et ægtepar, Kirstine og Nikolaj Mogensen fra gården Stiesholm i Søsum, som var venner til Philipsens, skrev til indvielsen et hyldestdigt, hvor netop farveindtrykket blev fremhævet. Ved den nye udsmykning af forhallen i1965 blev de store vægflader dekoreret med abstrakte motiver af maleren Christian Faarup. Der blev lagt bladguld på søjler og bjælker og resterende hvide flader fik et malet gitterværk af sammenflettede firkanter. Den nye udsmykning var fortsat udtænkt af Poul Larsen, og den forsvandt for kun få år siden, da nye ejere kom til. |
|
Else Philipsens lange tid som biografdirektør |
|
 Else Philipsen var biografdirektør i en meget lang periode og et kendt
ansigt i Stenløse. Hun fortalte i 1976 et interview om sit liv med
biografen og sin repertoirepolitik, som inkludere alt fra
”Sengekantsfilmene” til den fremragende amerikanske ”Gøgereden”, men gik
uden om den rene porno. Udsnit af foto: Frederiksborg Amts Avis, Anne
Sophie Rubæk. Else Philipsen var ikke så synlig, medens biografen blev opført, men hun ydede en stor indsats som støtte for sin mand bag kulisserne. Det var således ufrivilligt, at hun ved Sigurd Philipsens død måtte overtage biografen som ansvarlig direktør allerede i 1960. Hun forblev som sådan frem til 1989, hvor sønnen Torben overtog ledelsen. Else Philipsen døde i 2004. Else er i forbindelse med overtagelsen citeret for følgende: Til mit bryllup fik jeg et hus (den tidligere telefoncentral, nabo til Enkesædet) og til mit sølvbryllup fik jeg en biograf. Alle med bopæl i Stenløse kendte Else Philipsen, når hun i bil kom kørende fra hjemmet på Carlsbergvej til Biografen. Hun var ofte iført bredskygget farverig hat, og hun havde stor personlig udstråling. Når Else Philipsen tog imod billetbestilling på telefonen, var hun helt klar over, hvem der var i den anden ende af røret, og ofte blev der udvekslet små nyheder om lokalsamfundet. I de mange år, hvor Else Philipsen var direktør, kom der nok mange nye indbyggere til området, men der kom også konkurrence fra andre medier, ikke mindst fra TV, om publikum. Igennem årene blev der lavet flere tiltag for at stimulere interessen for at se film bl.a. med filmklubber. Det vil i dag ikke være muligt at leve af at drive Stenløse Bio som hovederhverv. Vi er alle de nuværende ejere – to yngre familier - taknemmelige for, at de, efter Torben Philipsens død, har haft energi til at drive biografen videre og varetage det nødvendige vedligehold af den bygning, der nu har rundet de 50 år. Det blev markeret ved en reception d.9. sept. |
|
Kilder |
|
|
Forfatteren har lånt private papirer og billeder af Mona Philipsen –
enke efter den sidste biografdirektør Torben Philipsen der døde 2005 • Egedal leksikon • Private papirer og billeder • Artikler fra aviser • Egne fotos • Interview med Mona Philipsen • Kulturarvsstyrelsen 2005: Modernismens Huse • Docomomo tidsskrift, marts 2007. |
|
Opdatering, 2022
|
|
|
Stenløse Bio Gartnervænget 23 09.09.1959 - 27.11.2011 En rejsebiograf gæstede i årevis Stenløse Kro, hvor der også blev afholdt små teaterforestillinger. Først da Stenløse i 1955 fik status af stationsby, mente man, at nu måtte en rigtig biograf træde i dens sted. Selvom der endnu kun boede 1.000 mennesker i byen, blev der opført en storbiograf ud til Frederikssundsvej med plads til 323 gæster. Et arkitektonisk monument fra en epoke, hvor der kun blev opført få nye biografer. Placeringen på den store hovedvej ville tiltrække folk fra nabobyerne, var opfattelsen, hvilket også blev tilfældet. Efter biografens mangeårige direktør Torben Phillipsen døde i 2005, blev biografen kortvarigt videreført af hans enke, før hun solgte familiens voluminøse, gamle klenodie til to ægtepar, der var involveret i biografens børnefilmklub. Efter bl.a. at have lagt hus til en populær genforeningskoncert med bandet Mabel, lukkede biografen i november 2011. Herefter stod ’fæstningen’, som Torben Phillipsen havde yndet at kalde den, tom i adskillige år, før den lukkede biograf brændte den 4. maj 2016, hvor ukendte gerningsmænd havde sat ild nede omkring scenen. Bygningen blev revet ned to år senere, i marts 2018. Det gamle Bio-skilt blev pillet ned og bevaret af en privatmand, der planlagde at indrette sin helt egen miniaturemodel af Stenløse Bio. En ny beboelsesejendom blev opført på biografens sted. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:54 |
|