|
| |
Kosmorama / Kino (Køge) |
Tilbage til
forsiden
|
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato: 24.10.2022 |
Kosmorama / Kino (Køge)
Nørregade 10
28.10.1919-20.04.1978
Efter nogle turbulente måneder i Hotel Dannevirke på Torvet, åbner
Laurits Holm et nyt Kosmorama på Nørregade 10 omme bag urmager og
guldsmed C.F.N. Aarsøs ejendom, der udvides med en tilbygning i gården,
hvor der bliver plads til 243 gæster, 204 på gulvet og 39 på en meget
lille balkon, hvor operatørrummet tager en god del af pladsen. Kosmorama
blev indrettet af arkitekt Christian Sylow, der i disse år stod bag
adskillige nye bygninger rundt om i Køge. Publikum blev nok temmelig
overrasket over det farvesyn, der mødte dem – en foyer og sal beklædt i
alle mulige farver med virkningen forstærket af kraftigt lys. Ligesom i
Biografen på Torvet skal man de
første mange år gennem en portgennemgang for at nå frem til
herlighederne. Kosmorama åbner tirsdag den 28. oktober 1919 William
Russell i ”Fantasi og fakta”, samme skuespiller havde lukket det
oprindelige Kosmorama, så det var vel en helt naturlig, glidende
overgang.
Da Laurits Holm i 1927 overtager Metropol-Biografen i Ringsted,
viderefører Aarsø Kosmorama på egen hånd og omdøber den til Kino pr. 31.
juli 1931. Efter hans død i 1948, overtages Kino af sønnen, Paul
Christian. Inden da har Kino gennemgået en større modernisering i 1945
med ny udsmykning af salen og en helt ny, udvidet foyer, hvor der nu er
indgang direkte fra gaden gennem et tidligere butikslokale til venstre
for porten. Der genåbnes efter blot fire lukkedage den 31. juli med Nils
Poppe i ”Dydens apostel”. I 1959 gennemgår Kino sin mest omfattende
ombygning, der betød, at biografen måtte holde lukket i over seks
måneder, fra den 1. maj til den 6. november, hvor der genåbnes med det
danske lystspil ”Poeten og Lillemor”. Baghuset er nu kilet helt op ad
forhuset med operatørrummet rykket tilbage på balkonen, der herefter har
plads til 56, mens gulvet ved en tilsvarende udvidelse bagtil nu rummer
plads til 252, i alt 308 gæster. Udover at Kino nu også kunne vise film
i
CinemaScope,
var der kommet nye stole, nyt fortæppe, nyt lærred, mens den omdannede
og tilsvarende udvidede foyer var pyntet op i tidens mode. De spraglede
farver var allerede for længst forsvundet.
Den 3. marts 1963 har Kino ene danmarkspremiere på ”Zorro – den
maskerede dødsrytter” og kører disse år et kontant, gerne
spændingspræget repertoire. Efter nogle svære år midt i 1970’erne,
lukkede Kino ganske pludseligt den 20.april 1978, da Kino havde
oparbejdet en så omfattende gæld, at fogeden troppede op og fjernede al
brugbart inventar lige fra stole til filmmaskiner. Biografens sidste
direktør, Ruth Aarsø, mente, det kun var et spørgsmål om tid, før Kino
kunne genåbne, men den sidste forestilling havde fundet sted. Det blev
”Ben-Hur” den 20. april 1978 kl. 20.15, mens ”Vestens glade dollargrin”
med Oliver Reed og Lee Marvin havde fornøjet kl. 18.30. Kort efter
fyldtes den gamle biografsal af legetøj fra BR, som fornøjede byens
yngste generationer de næste 40 år, nu et lærred ikke længere kunne gøre
det. I 2022 er der isenkræmmer i byens gamle Kino.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm
og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og
Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
|
Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette
er Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Biografteatret |
Køge Biografteater / Biografen
Svogersgård / Bio |
Hafnia-Biografen / Kosmorama |
Kino | Bio |
Nordisk Film Biografer Køge
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kosmorama
/ Kino (Køge) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 20 december 2025 09:33:34 |
|
|