| | Langeskov Biografteater / Langeskov Biograf | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk / Thomas Hauerslev / Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 03.03.2023 | Langeskov Biografteater i gæstgivergården (foto taget af fotograf og biografdirektør Mortensen angiveligt i 1909)
Langeskov Biografteater / Langeskov Biograf Jernbanegade 6
Åbnet 7. marts 1920 Lukket 30. januar 1927
Genåbnet 16. oktober 1944 Lukket 8. september 1953
I Langeskovs første biograf er der jævnligt forestillinger to dage om ugen. Det er byens kendte fotograf Anders Johannes Mortensen, som fra søndag den 7. marts 1920 påbegynder filmforevisningerne, der finder sted i Gæstgivergården nær jernbaneoverskæringen, mens han havde sit atelier placeret på Odensevej. Kroen stammede fra 1892, som var blevet udvidet med en sal i en tilbygning vinkelret bag en sidefløj. Visningerne ophører igen i 1927, den sidst annoncerede forestillinger finder sted den 30. januar. Langeskov var ikke Fyns mindste by med biograf, men der var åbenbart ikke publikum nok i stumfilmens sidste år. 17 år senere er kroens sal atter i funktion som biograf. I mellemtiden måtte man nøjes med sporadisk rejsebiografaktivitet.
Eliot Mosumgaard havde i 1933 overtaget en gammel manufakturhandel i Jernbanegade og fik i 1944 indhentet ny biografbevilling til byen, men måtte på grund af krigen vente helt til 1953, før han kunne åbne sin stovte biograf på hjørnet ved Nyborgvej. Indtil da måtte han tage til takke med at genoptage filmforestillingerne på kroen, hvis ganske ringe forhold illuderes ved, at Mosumgaard mange år senere erindrede, at publikum eksempelvis i vinterhalvåret bad om billet i nærheden af kakkelovnen. Forestillingerne blev genoptaget i perioden mellem den 16. oktober 1944 og 8. september 1953. Elleve dage senere åbnede den nye biograf.
Kroen blev i sig selv nedlagt det efterfølgende år og købt af en møbelhandler, der flyttede sin forretning fra Jernbanegade 20 til de større lokaler i nr. 6. Hovedbygningen eksisterer endnu og rummer fortsat virksomhed, mens salen er revet ned og delvist erstattet af andet byggeri. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Langeskov Kino (1953) | | | | | | • Gå til Langeskov Biografteater / Langeskov Biograf | | Gå: tilbage - op Opdateret 15-01-2025 | | |