| | Lichtspiel Theater Scherrebek / Skærbæk Biograf-Teater (1909) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2023 | Lichtspiel Theater Scherrebek / Skærbæk Biograf-Teater (1909) Storegade 39
Åbnet 1909 Lukket 1. september 1929
Tyske Scherrebek fik biograf i 1909, da købmand August Jensen opnåede tilladelse til at indrette forevisningslokale med levende billeder i en træbygning til venstre for sin købmandsforretning på hjørnet af Torvegade. Det kostede 10 pfennig at komme indenfor i mørket, hvor både loft og vægge var beklædt med blåt tapet påført stjernemønster. I et hjørne stod en gammeldags grammofon med sin store tragt og spillede til de stumme billeder. Der var sædvanligvis i starten blot forestilling hver søndag i det spartansk indrettede lokale udstyret med bænkerækker og alligevel fortsætter det nærmest aldeles uforandret i tyve år.
I 1911 sælger Jensen hovedbygningen til byens sparekasse, som indretter filial til højre, mens købmanden fortsætter sin virksomhed i den modsatte side op ad biografteatret. Året efter har biografkøbmanden den store sorg at miste sin hustru i en tragisk bådulykke, der også kostede syv andre livet. Han gifter sig på ny og fortsætter sin virksomhed også efter byen i 1920 atter bliver en del af Danmark. Han var selv ’stærkt national dansk’. Byen var på dette tidspunkt i sig selv stærkt medtaget af mange likvidationer og forandringer i overgangen fra tysk til dansk, men den beskedne biograf overlever og bevillingen forlænges nu på danske betingelser. Efterhånden som byen langsomt kommer på fode spilles oftere, fra 1923 gives som regel nu forestillinger både lørdag, søndag og mandag.
Snart bliver det ikke blot attraktivt men bydende nødvendigt at opføre en helt ny biograf, som fremme i 1929 placeres ganske tæt ved men dog et godt stykke omme bag Storegade 35 halvvejs mod Mellemgade. Sidste forestilling i den gamle biograf fandt sted søndag den 1. september 1929 med klovnefilmen ”Grock”.
Jensen afstår ved samme lejlighed også den gamle købmandsbutik, der drives videre frem til omkring 1940, mens salen omdannes til møntvaskeri. Hele huset bygges siden om til hotel med restaurant, hvor biografen havde ligget. Storegade 39 blev i 1994 revet ned og erstattet af en ny beboelsesejendom, mens hjørnehuset endnu eksisterer tilsvarende ombygget men lettere reduceret langs Torvegade, hvor senere tilbygninger er revet ned, ligesom øvrige fabriksbygninger og den senere biograf bagved også er væk. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Lichtspiel Theater Scherrebek / Skærbæk Biograf-Teater (1909) | | Gå: tilbage - op Opdateret 07-09-2023 | | |