Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Metropol-Theater (Sønderborg)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 30.06.2023
Metropol-Theater (Sønderborg)
Perlegade 36

Åbnet marts 1908
Lukket 1. august 1920

Perlegade 36 blev opført som gæstgivergården Stadt-Hamburg i 1820, hvis middelstore sal blev benyttet som teater og koncertsted, hvor det i en annonce fra Den Borgerlige Sangforening i 1849 proklameres, at ’den tjenende klasse tilstedes ingen adgang’. Som tysk Stadttheater efter 1864 kunne forestillingerne alligevel sommetider foregå på dansk, men i 1903 flyttes disse til en ny forsamlingsbygning på hjørnet af Kastanie Allé og Østergade, der fire år senere ombygges til underholdningssted for siden også at blive biograf.

Det samme sker her i Perlstrasse i den gamle teatersal med omkring 120 pladser på gulvet og en række pladser rundt om galleriet. Filmforevisningerne starter senest i marts 1908, hvor man efter sigende havde stort udbytte af scenerummet bag lærredet. ’Teatertorden’ fungerede også glimrende under biografforestillingerne, da rekvisitterne benyttedes til at frembringe alskens voldsomme lydeffekter til de stumme billeder, som når kanonerne bragede, hvor der blev sat farvet glas op foran objektivet, så billederne blev røde. Det var også vældig praktisk ved enhver ildebrand.

Metropol-Theater forblev tysk drevet frem til lukningen, selvom hotellet i marts 1919 kom på danske hænder. Nytårsaften 1915 kunne man læse, at tyske soldaterhustruer, der modtager krigshjælp, ikke må besøge biografteatre eller andre forlystelser i Sønderborg, da de derved udsætter sig for at miste understøttelsen. Der var som regel fortsat altid en enkelt aftenforestilling foruden søndag kl. 16, men salen benyttedes endnu også til levende teater, de senere år ofte betegnet som cabaret, som man yndede at kalde forestillingerne rundt om på de mindre scener. Biografdirektør er da C. Nielsen, som i årevis har svært ved at få det til at løbe rundt.

Både hotel og biograf lukker nogle måneder efter genforeningen. Sidste filmprogram den 1. august 1920 bestod af en fortælling om ”Don Quixote”, det tyske drama ”Ein richtiger mann” og en kort tyvekomedie. I september er Metropol-Teatret sat til salg med tilhørende koncertlokale for en interesseret, kapitalstærk køber, men det lykkedes i første omgang ikke at få huset afhændet. Femvisningsudstyret blev stående i maskinrummet.

I maj 1921 genåbner Metropol som forlystelsesetablissement med musikalsk optræden af danske kunstnere ved den tidligere biografdirektør. Salen var blevet moderniseret og noteredes at være blevet særdeles hyggelig. Fra september gives atter cabaretforestillinger og Metropol kaldes nu for Casino fortsat med direktør Nielsen ved roret. Sidst på året foregår nogle teaterforestillinger atter på tysk, men i november 1923 har direktøren endelig fået bygningen solgt, om end det bliver til helt andre formål. Alt det gamle inventar udbydes til salg, incl. en velfungerende, komplet Ernemann-maskine med motor.

Huset bygges om til butikker ud mod gaden med slagteriudsalg til venstre og konditori til højre. Fra 1933 var hele huset kendt som konditori Cafe Løkken, der eksisterede frem til 1962, hvor kagerne skiftes ud med grøntsager. I tiden som Centrum-Frugt var indgangspartiet bygget om, så det nærmest lignede en gammel biograffacade, hvad det aldrig gjorde tidligere. Huset blev renoveret i 1998 og så nu næsten ud som dengang for snart hundrede år siden med Jensens Bøfhus som ny logerende. De gamle hotelværelser er i dag kontorer, mens der i 2023 fortsat serveres bøffer i lokalerne nedenunder.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
   
   

• Gå til
Metropol-Theater (Sønderborg)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 08-01-2025