| | Vamdrup Kino bliver Digital 3D Biograf | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Kinogruppen Vamdrup Kino. Pressemeddelelse | Dato: 14.04.2010 | Foto Niels Nikolajsen
Kinogruppen, der står for driften af Vamdrup Kino, har besluttet at installere digitalt 3D udstyr i biografen.
TO DANMARKSPREMIERER I JULI 2010
Det betyder, at Vamdrup Kino i juli måned vil kunne præsentere ikke mindre end to danmarkspremierer i 3D: ”Shrek den lykkelige” og ”Toy Story 3”.
I mere end 25 år er Vamdrup Kino blevet drevet af frivillig ulønnet arbejdskraft. Vamdrup Kino har været med til at udfylde en kulturel opgave i Vamdrup. De, der arbejder i biografen, holder af at lave forskellige arrangementer og synes, det er spændende og sjovt.
I en by af Vamdrups størrelse har dette kun kunnet lade sig gøre med praktisk og moralsk opbakning fra byens borgere og erhvervsliv.
• Gå til Kino-Palæet Vamdrup / Kino-Vamdrup / Vamdrup Kino
Biografen har aldrig fået kommunal støtte til driften, men har modtaget støtte fra Filminstituttet og kommunen i forbindelse med renoveringer af udstyr og bygninger. Filmforestillingerne har udgjort langt den største del af arrangementerne. Kinogruppen har hele tiden ment, at filmene, der bliver vist i Vamdrup Kino, skal være aktuelle og leve op til tidens krav for komfort, lyd og billede. Bygningen blev derfor totalrenoveret i 2004, så den i dag teknisk og komfortmæssigt er helt i top med digitalt lydsystem og gode sæder. Biografen tåler i dag sammenligning med de bedste biografsale i landet. Det har publikum belønnet med et konstant stigende besøgstal siden ombygningen. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign | Foto Niels Nikolajsen
Selve fremvisningen af film har gennem mange år været efter de samme principper. Filmene er blevet fremstillet på store ruller i 35 mm bredde. Den digitale udvikling har nu gjort sit indtog i filmens verden og skabt nye muligheder for fremstilling og visning af film. En af de nye muligheder er visning af film med rumlig 3-dimmensionel virkning: ”3D – film”
I Kinogruppen har vi i nogen tid drøftet og fulgt udviklingen. Vi er kommet frem til, at borgerne i Vamdrup ikke skal udelukkes for at se og opleve de nye muligheder. Vi er også kommet frem til, at Vamdrup Kino er meget velegnet til fremvisning af 3D film. Efter en grundig research har Kinogruppen besluttet sig for Dolby 3D systemet. Til forskel fra andre systemer anvender DOLBY 3D ikke billige engangsbriller, men en genanvendelig og mere avanceret brille. Det har DOLBY gjort for at opnå den bedst mulige 3D virkning og farvegengivelse.
Som ”Grøn butik” er vi også glade for, at de genanvendelige briller er en mere miljøvenlig løsning.
Indtil nu er ca. 30 – 40 ud af Danmarks ca. 400 biografsale udstyret, så de kan vise 3D film, men udviklingen går meget hurtigt. Kinogruppen er overbevist om, at det er helt afgørende for biografens fortsatte eksistens, at vi løbende følger med i denne teknologiske udvikling.
Investeringen i digitalt 3D beløber sig til ca. 800.000 kr. Det er naturligvis en meget stor mundfuld for en lille biograf som Vamdrup Kino. Vi har gennem en årrække økonomisk forberedt os på situationen. Den del af beløbet, vi kommer til at mangle, dækkes med en kassekredit. Det er naturligvis vigtigt, at vores gæld bliver mindst mulig, derfor håber vi på opbakning fra diverse fonde, byens erhvervsliv og borgere. Vi glæder os til at åbne dørene for byens borgere til de nye 3D film oplevelser.
Og husk: 3D FILM SKAL OPLEVES I BIOGRAFEN
21.11.2010 opdatering: Vamdrup Kino har været DIGITAL fra 25/9-2010. Niels Nikolajsen | | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kino-Palæet Vamdrup / Kino-Vamdrup / Vamdrup Kino | | | | | | | | • Gå til Vamdrup Kino bliver Digital 3D Biograf | | Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 15 januar 2026 07:56:10 | | |