| | Kosmorama Vamdrup (1911) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 | Kosmorama Vamdrup (1911) Østergade 3
Åbnet 4. september 1911 Lukket 1913
Oprindelig lå Kosmorama i Vamdrup Afholdsforenings gamle lokaler i Vestergade, men nu i 1911 flytter P. Nielsen biografen til afholdshjemmets nye sal fra 1907 omme bag Østergade, hvor han i forvejen er vært. Forevisningslokalet betragtes som ’hyggeligt og smukt’. Biografdirektøren er gået i nyt kompagniskab med bager H. Ferdinand, som muligvis har slået for stort et brød op, for femten måneder senere nøjes han atter med at bage rundstykker, selvom han fortsat spøger i kulissen.
I marts 1912 er et par knægte ansat til at husstandsomdele små plakater med Kosmoramas programmer, men benyttede lejligheden til at stjæle hver gang ingen var at træffe ude i de små hjem. Selv biografdirektørens skuffe kunne de ikke holde fingrene fra. I april samme år er en ny beværterlov trådt i kraft og i Vamdrup blev alle bevillinger til udskænkning af spiritus nu nægtet af sognerådet. Flere hoteller var helt oppe i det røde felt. I foråret 1913 lover man dog at udarbejde en vedtægt med ’meget indskrænkede bestemmelser’ om spiritusudskænkning. ’Når den er vedtaget, vil hotellernes andragender formentlig blive bevilgede’. Hvad det så har med afholdshjemmet og Kosmorama at gøre? Jo, der lod efterhånden spøgefuldt til nærmest at være boykot mod dette uheldsvangre foregangsbillede.
Afholdsrestauratør Nielsen ansøger gentagne gange om i stedet at få bevilling til at åbne biografteater i Brørup, men det lykkes ham ikke. I stedet begynder han her at bage brød som Ferdinand og får næringsbrev til at åbne konditorforretning. Hjemme i Vamdrup er den gamle bagermester atter inde i billedet, da han har overtaget biografbevillingen, efter Nielsen er fraflyttet, men der vises ikke længere nogen levende billeder.
Nielsens gamle ejendom i Vestergade opkøbes af musiker Laurids Christian Nielsen fra Kosmorama i Vejen midt mellem Brørup og Vamdrup, der ansøger om tilladelse til at (gen)indrette huset som biograf, såfremt Ferdinand frasiger sig sin bevilling, hvilket han straks gør. Således åbner Kosmorama nu som Vamdrup Biografteater i Vestergade den 1. juni 1914.
Østergade 3 husede efter 1916 et modemagasin ud mod gaden, men da der blev etableret ny viadukt under jernbanen i 1954, blev bygningerne revet ned. Et nyt hus blev opført på adressen med erhvervsvirksomhed og butik. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Kosmorama Vamdrup (1911) | | Gå: tilbage - op Opdateret 27-06-2023 | | |