| |
Frøstrup Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
19.11.2023 |
Frøstrup Bio
Storkevej 1
Åbnet 6. august 1947
Lukket 7. november 1976
Ved siden af Frøstrup Gæstgivergård fra 1904 i forbindelse med
Fjerritslevbanens tilkomst opføres en rejsestald (siden nedrevet) til
venstre mod Søndergade, mens der til højre for gæstgivergården fremme i
1947 indrettes fast biograf med 200 pladser i en tilsvarende teatersal.
Allerede i stumfilmens dage har der været vist film her og i 1924 bliver
der faktisk givet bevilling til fast biografteater, men endnu i mange år
var det rejsebiografernes lod at bringe film til Frøstrup og mange andre
af Thys mindre byer. I 1944 har Carl Theodor Jensen fra Thisted fået
afslag til fast biografdrift to dage om ugen, men i 1946 har den nye
kroejer Helmer Oddershede heldet med sig med bevilling gældende pr. 1.
januar 1947. Han kan dog først åbne i august, da han mangler al udstyr,
ligesom der også først skal indrettes et fast operatørrum, som placeres
foroven i et lille ’biotårn’, der rager helt ud over fortovet. I den
anden ende indrettes en betragtelig scene, mens publikum udenfor kan
hygge sig i hotellets skønne have. Maskineriet står Oddershede i 20.000
kroner, mens forandringen af salen sammenlagt løber op i henved 40.000
kr.
Åbningen finder sted onsdag den 6. august 1947 med Poul Reumert i ”De
kloge og vi gale” og der gives to-tre forestillinger om ugen. De første
år benyttes kroens indgang til venstre gennem en lille forstue. Siden
får biografen sit eget indgangsparti til højre for salen indrettet med
billetsalg og separate toiletter. Gennem samtlige år er det kroejeren,
der også driver biografen eller rettere til en begyndelse hans søn,
Gunnar, der i august 1961 også overtager selve bevillingen efter sin
far. Gunnar Oddershede driver Frøstrup Bio frem til maj 1970, hvor han
sælger både kro og biograf til den 28-årige Thomas Svanborg Sørensen fra
Østsjælland for i stedet at overtage
Hanstholm Bio. Den nye direktør
skaffer biografen egnspremiere på ”Skæve dage i Thy”, som publikum var
pænt skuffet over, da det gik op for folk, at det var en hippiefilm om
Thylejren. ’Billederne i filmen udmærker sig ved at være af en meget
ringe kvalitet’, lyder det desuden i en fyldig men aldeles sørgelig
anmeldelse.
Biografen stopper med ordinær drift søndag den 7. november 1976, hvor
pornolystspillet ”I tvillingernes tegn” kommer på lærredet, men Svanborg
Sørensen fortsætter med at vise film til særarrangementer for
filmklubberne og byens sparekasse, der årligt betaler 5.000 kroner for
en række af disse rettet mod byens børn. Det ophører i 1982, hvor
krosalen moderniseres, mens nye indtægter nu kommer i hus via
billardstue og en udvidet kiosk. Operatørrummet står uberørt mange år
efter, hvor krosalen endnu benyttes til private fester og baller.
I 2012 købes den nu lukkede gæstgivergård for at blive omdannet til kro
med multifunktion i omtrent samme udseende som hidtil. Efter renovering
står den færdig i 2015, hvor også arealerne udenfor fremstår gevaldigt
smukkeseret. Først ved denne ombygning rives det gamle operatørtårn ned,
mens der bag scenen opføres nyt depotrum. Frøstrup Gl. Kro er i dag
byens forsamlingshus med udlejning af festlokaler til enhver hyggelig
anledning.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til Frøstrup Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|