| |
Ikast Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
21.12.2023 |
Ikast
Bio i tegning
Ikast Bio
Strøget 49
Åbnet 19. august 2006
På den gamle Bredgade, som nu er Strøget, åbner i august 2006 en biograf
med tre sale i byens nye kulturhus, der udover film består af
musikstedet Bakkehus-salen og Ikast-Brande Kommunale Musikskole. Ikast
har hermed atter et filmtempel 22 år efter
Phønix Teatret i Østergade
har vist sin sidste film. Bakkehuset i nr. 47 er i sig selv af ældre
dato, denne bygning stammer nemlig fra 1910 og har beholdt sit look,
mens biografens tre sale er nyopførte og tilsvarende for den brede og
rummelige foyer i midten med sine øvrige aktiviteter, der forbinder de
to og som i sit udseende forsøger at komme Bakkehuset lidt i møde i
forhold til en aldersstempling ved at ligne noget, der kunne have været
opført i de tidlige 1970’ere. Musikskolen har holdt til i Bakkehuset
siden 1992.
Alt er sat til for den nye biograf, der ikke lader moderne komfort noget
efter. Den største rummer 203 pladser, mens hver af de to mindre i 2006
har 107. Kvaliteten siger luksus med væg-til-væg lærreder, hvad angår
lyden forkæles publikum med Dolby surround 7.1. Med tanke på 1980’erne
var der mange skeptikere, der ikke levnede biografen mange chancer og
desværre fik de til en begyndelse også ret, da Ikast Bio går konkurs
allerede i 2007. Biografen overtages herefter af kommunen og aflønnet
personale bliver skiftet ud med overvejende frivillig arbejdskraft
gennem en ny forening, hvor mediekonsulent Bjarne Raabjerg tager over
efter Lotte Sønderborg som biografchef, der med nøjagtig tilsvarende
stilling på sit cv var startet som eventmager tilbage i august 2006.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Nu kan man inden forestillingens begyndelse nyde en delikat kop mokka
eller gå på opdagelse i et sortiment af søde sager. Repertoiret spænder
fra det populære til det såkaldt kunstnerisk værdifulde, der er med
andre ord film for enhver aldersgruppe. Ti år efter åbningen sælger
Ikast Bio over 40.000 billetter, hvilket er langt flere, end dengang
Phønix spillede sine sidste film. Her kan man i stedet nyde en lækker
middag, da den gamle biograf blev bygget om til restaurant med gamle
filmminder og udsigt til to ældre fremvisningsapparater i det stort set
intakte operatørrum.
Den 5. februar 2011 går biografen atter nye tider i møde, da komiker
Mick Øgendahl indvier sal 1, der nu har fået installeret digitalt udstyr,
hvorved biografen også er i stand til at vise 3D-film og ultraskarp 4K (i
dag er 3D flyttet over til sal 2). I skolernes vinterferie en uge senere
vises bl.a. ”Gullivers rejse” med Jack Black og Disney-animationsfilmen
”To på flugt”. Dette år når biografen op på 80 danmarkspremierer mod 30
året forinden og præsterer et net lille overskud trods omkostningerne i
forbindelse med forandringerne. I 2012 bliver både sal 2 og 3 ligeledes
digitale.
I januar 2023 yder Nordeafonden støtte til en del af udgifterne i
forbindelse med 150 nye stole med eksklusive sæder i skind, fodstøtte og
vippefunktion. Den igangværende ombygning fejres med Black Friday hele
november, hvor man på denne ugedag kan gå i biografen for bare 60
kroner.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til Ikast Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|