| |
Koncertsalens Kinoteater / Koncertsalens Kino / Kinoteatret,
Vejle |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
14.10.2023 |
Koncertsalen
i Vejle (postkort)
Koncertsalens Kinoteater / Koncertsalens Kino / Kinoteatret
Orla Lehmannsgade 3
Åbnet 23. september 1916
Lukket 29. september 1929
Lige overfor Biografen i Orla Lehmannsgade åbner den 17. november 1907
Vejles nye koncertsal opført i røde mursten indvendigt strålende i lyse
farver med store vinduer på hver side og en stor, rundbuet balkon med
sidelænger langs hele lokalet, der har plads til omtrent 400 gæster på
løse stole, bagved på gulvet placeret omkring borde. Der gives elektrisk
lys til salens store lysekrone under loftet foruden en række mindre
under balkonstykkerne. På hjørnet af Torvegade opføres det nye Grand
hotel, imellem er der portindgang og butikslokale samt lejligheder og
kontorer i to etager henover, mens billetkontoret i sig selv er en lille
butik til højre for koncertsalens foyer udstyret med en mægtig garderobe
men derudover ikke ligefrem enorm.
Allerede på åbningsdagen er salens virke nærmest som en varieté, mens
egentlige koncerter er sjældnere. Ved enkelte lejligheder ser man tilmed
korte filmindslag sat sammen med det øvrige repertoire, bl.a.
filmatiserede brudstykker af ”Den glade varieté” optaget så aldeles
lokalt som i… ja, gæt selv hvorhenne. Ligesom i øvrige varietéer rundt
om i landet er de levende billeder som regel altid sidste indslag på
programmet.
I maj 1916 får direktør Søren Peter Mortensen tilladelse til efter
sommersæsonen at omdanne stedet til fast biograf og fra februar 1918 er
han også ejer af bygningen med Frede Skaarup fra Fotorama i Aarhus som
’silent partner’. Placeringen er på
dette tidspunkt med
Biograf-Teatret Vejlborg som ny nabo siden 1911
akkurat omme bagved, men på grund af krigen har det været umuligt at få
tilstrækkeligt med artister til byen og således tildeles byen en
biografbevilling yderligere. Vejle råder på dette tidspunkt udover den
nævnte blot Søndergades Kosmorama med tilsammen lige omkring 350
pladser. Nu blev antallet af biografsæder fordoblet. Med den store scene
blev der snildt plads til et orkester bestående af fire-fem musikere,
når bølgerne gik højest. I efteråret indrettes et nyt maskinrum uden,
det bliver nødvendigt andet end at rokere rundt på nogle enkelte stole.
Bordene er da allerede fjernet.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Koncertsalen
Vejle facade (postkort)
Lørdag den 23. september 1916 kl. 19 åbner Koncertsalens Kinoteater
således med Holger Reenberg i ”Et justitsmord” med ”Folkeliv i Tanger”
som ekstranummer. Der gives kontinuerlige forestillinger og på søndage
lige fra kl. 16. Allerede om mandagen er der detektivfilm på plakaten,
dem syntes man godt om. Få dage senere annonceres der blot som
Koncertsalens Kino, senere refereres i avisspalter også til Kinoteatret.
I 1919 sælger Mortensen de facto til
Fotorama-selskabet, der
også overtager bevillingen. Udvendigt ligner det herefter lidt mere en
biograf med baldakin over indgangen, mens der indvendigt ikke foretages
mange forandringer, før salen restaureres i sommeren 1927. Den nye sæson
(som man kaldte det) indvies 22. juli med Lilian Harvey i ”Det er ikke
svært at blive far” tilsat en lille farce foran. Filmen er tysk og dem
viser man mange af – så godt som altid fra eget selskab, men af
praktiske årsager i forhold til bevillingsforholdet vises også film fra
øvrige distributører – ofte et repertoire, der matcher Kinoteatrets
oprindeligt tænkte virke, man kunne eksempelvis opleve ”Carmen” med
orkestrets medvirken.
I efteråret 1929 skiller Fotorama sig af med sin biografforretning her i
Vejle mod at sikre sig gennem Palads, at selskabets film fortsat kom op
i byen. Det var nu ikke helt af lyst, men også delvist af nød (udover en
umiddelbar nedgang i besøgstallet her akkurat før tonefilmsæraen),
hvilket andre biografhistorier i Haderslev, København og Aarhus beretter
om. Teaterdirektør Arnold Petersen har i spidsen for et konsortium
samtidig udvist stor interesse i at overtage stedet for at føre det
tilbage til tiden som varietéteater. Efter nogle uoverensstemmelser
falder sagerne på plads til overtagelse 1. oktober; prisen lød på
110.000 kroner. Kino spiller sin sidste forestilling to aftener
forinden, søndag den 29. september, hvor programmet bød på Georg
Alexander og Lili Damita som ”Eventyrersken”, der ligeledes var en tysk
Fotorama-film. Om eftermiddagen var børnene blevet underholdt med den
amerikanske western ”Klippebjergenes ørn”.
Efter lukningen blev til salen så til Moulin Rouge direkte importeret
fra Paris, mens man lokalt samledes i Røde Mølle, et navn man havde
kendt til i årtier. Det nye etablissement åbner smukkeseret to uger
senere med en ordentlig stor, lysende mølle over baldakinen helt frem
til den definitive lukning som discotek i 1995, hvor møllen blev pillet
ned, da der var fare for nedstyrtning. Efter en tid som spillehal huser
lokalerne i dag en restaurant.
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Koncertsalens Kinoteater / Koncertsalens Kino / Kinoteatret, Vejle |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|