biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Palads-Teatret, Vejle

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 14.10.2023
Palads Teatret i 1924

Palads-Teatret
Nørregade 29

Åbnet 14. december 1924
Lukket 28. november 1987

I Arbejdernes nye forsamlingsbygning fra 1920 Ved Anlægget i nogle ældre haver mellem Nørregade og Vedelsgade lægges der i 1922 ud med filmforevisninger tre gange om ugen i en stor sal, hvor direktionen bl.a. lejer film fra det skrantende Biorama og det yngre Victoria Film. Sidstnævnte har filmudlejning fra eget biografteater på Nytorv i København, selvom der ikke længere måtte være sammenfaldende interesser mellem biografteatre og distributionsselskaber, hvis man altså ikke lige var så heldig at være velrenommeret dansk filmproducent, hvor en kattelem da stod åben, ligesom det længe lykkedes ’betydningsfulde’ biografdirektører at repræsentere filmselskaber, de havde interesser i, underforstået økonomiske.

Det hele kan forekomme noget uigennemsigtigt og her i Arbejdernes forsamlingsbygning er biografbevillingsforholdet slet ikke i orden. Faktisk har man overhovedet ingen, men kan med loven i hånden erklære sig som forening, der som sådan hverken skulle svare bevillings- eller forlystelsesafgift, ligesom man naturligvis kun gav adgang for de socialdemokratiske fagforeningers medlemmer, hvilket lagt sammen imidlertid omfattede mindst halvdelen af byens befolkning.

Byens tre biografer var i oprør, sådan som sammenslutningen af provinsbiografer også havde været det nogle år forinden til generalforsamling i Biograf-Teatret Vejlborg, da skolebio-konceptet var ved at gøre sit første forsøg på at indtage landet og udhule biografernes eksistensgrundlag. Sådan blev det i hvert fald opfattet.

Og foretagendet i forsamlingsbygningen var slet ikke en enlig Vejle-svale; det virkede i samme tidsrum også i andre af de store byer som eksempelvis Aarhus og Odense. I Horsens var Arbejdernes Biograf for længst blevet hvermandseje, men i Vejle kæmpede de eksisterende biografer en hård kamp... og tabte, da det samme skete her efter biograferne til en begyndelse havde lagt pres på distributørerne, hvor særligt Victoria fik svært ved at afsætte sine film ret mange steder.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Palads Teatret i 1924

Som modsvar søger Arbejdernes Fællesorganisation nemlig i stedet sin egen biografbevilling og får den ubesværet, da byen – surprise – havde socialdemokratisk flertal i byrådet (siden 1917). De må dog dele den med Vejle Teater, som i mange år havde kigget på fra sidelinjen, efter selv at have vist film ved enkelte lejligheder i stumfilmens allertidligste barndom. Herfra er bankdirektør Aage Petersen valgt som biografrepræsentant, mens bevillingen for Fællesorganisationens vedkommende plejes af forretningsfører Niels Peter Jensen, som efter at have bestridt forskellige tillidsposter i Socialdemokratisk Vælgerforening og fagbevægelsen fremme i 1927 også vælges ind i byrådet. Han bliver i øvrigt siden borgmester mellem 1937 og 1946.

Man allierer sig endda med en kapacitet indenfor området, Sophus Madsen fra København, der både drev Palads på Axeltorv og var direktør for Dansk-Svensk Film. Han investerer selv penge i Vejle-teatret, som får navn efter hovedstadspaladset og indrettes med ikke mindre end 508 pladser i en passage mellem forsamlingsbygningen og Nørregade, der naturligvis bliver til Palads-passagen. I begyndelsen er åbningen ud til Nørregade kun en ganske smal portpassage, den gøres siden væsentlig bredere fremme i 1954.

Af de mange stole i Vejles Palads er 128 placeret på balkonen, alle polstrede sæder. Foyeren med indgang fra hjørnet er stor og rummelig med et tilsvarende stort værelse foran balkonen. Åbningsfilmen ”Gösta Berlings saga” med Greta Garbo søndag den 14. december kommer netop fra Dansk-Svensk Film. Alle teatrets forestillinger annonceres til at vare over to timer, så man får noget for pengene, men billetprisen er da også sat pænt i vejret i forhold til, hvad man var vant til at betale.

Allerede i 1929 drejes nøglen om på Søndergades nedslidte Kosmorama, mens Koncertsalens Kino omdannes til varieté, sådan som stedet også havde fungeret tidligere. Palads var selv aktivt involveret i at få lukket sidstnævnte i overenskomst med filmselskabet Fotorama, der ejede Kino mod at sikre fortsat afsætning af filmene, ligesom der formentlig også blev betalt en sum penge ved siden af.
 
 
Palads Teatret i 1936 (Vejle Stadsarkiv, fotograf Johannes Rønvig)

Det havde været et temmelig magert år, men nu var tonefilmen på vej til Vejle. Det sker ganske nøjagtig fem år efter Palads-Teatrets åbning med løvebrøl og masser af musik i ”Fox Follies (1929)”. Italiens diktator Benito Mussolini talte også, men det lød vist ganske uforståeligt. Vejle Amts Folkeblad beroligede med, at man allerede året derpå kunne forvente betydelige tekniske forbedringer. Desuden bestod hovedprogrammets Broadway-musical jo primært af sang.

Det nye apparat kostede 16.000 kroner foruden omkostningerne ved at forandre maskinrummet. Dertil skulle lægges, at der fremover behøvedes tre mand til at betjene det, mens man forud kun havde én på arbejde ad gangen. Anlægget kom fra Nordisk Tonefilm i København og lød prisen høj, var det intet at regne for det tidligere indløbne tilbud fra Western Electric, der ville have sig betalt astronomiske 53.000 kroner ’foruden at vi skal betale 100 kr. hver uge for noget, selskabet kalder tilsyn’, som Jensen forklarede. Selskabet kunne endda frit pille systemet ned efter ti år og tage det med sig hjem til Amerika, hvis de lystede. Orkestret skilte man sig ikke af med umiddelbart; de får nu ikke meget at bestille fremover udover som musikalsk mellemspil i pauserne, da tonefilmene fylder godt, eftersom konkurrenten i Vejlborg ikke havde travlt med at få lyd på sine billeder. De havde nærstuderet både straksudgifter, mellemregninger og fremtidsudskrivninger.

Lørdag den 18. juli er den nye sal klar efter en ’enestående hurtig præstation fra håndværkernes side’. Både den udvidede sal og den nedre foyer er malet i lyse farver, mens den øvre foran balkonen er inddraget til et yderligere brandsikret operatørrum og nyt kontor. Væggene er blevet beklædt med paneler i bunden, af de eksisterende stole bagerst i lokalet er et par rækker udskiftet til bløde lænestole, men også de øvrige er enten nye eller ompolstrede og i loftet er der nyt lys fra moderne lysekroner løbende gennem hele rummet, der spreder sig dæmpet gennem farvede glasplader frem mod prosceniet, som nu er indrettet med grønt fortæppe foran lærredet. I væggene er der indrettet nicher til varmeapparater fremfor som tidligere udelukkende at fungere gennem et varmluftssystem. Et smalfilmsapparat er opsat som ekstra supplement, der er nyt forstærkeranlæg og forskellige øvrige tekniske finesser til sikring af den bedst mulige filmfremførelse, som ’er den smukke og moderne ramme værdig’, som det blev formuleret i Biograf-Bladet. Yderligere personale er hyret til operatørrummet, mens direktørens søn Oscar bliver inspektør.
 
 
Palads Teatret med skitse af udvidelsen i 1936

Under krigen er en række tyske soldater indkvarteret i forsamlingsbygningen, hvor pladsen foran mellem Palads prydes af naziflag, mens soldater fordriver tiden i gårdpassagen til publikums mishag. Efter krigen gives der bevilling til en biograf i Vejles sydlige del, men den bliver aldrig til noget. I stedet får bygherre Bertel Nielsen i efteråret 1951 tilladelse til at opføre endnu en stor centrumbiograf nær stationen. Det bliver 3½ år senere til Lido, Palads-Teatrets herefter største konkurrent, hvorfor Jensen straks søsætter tiltag, der kan holde paladset på forkant.

Allerede fra den 6. september 1954 kan Palads-Teatret således nu vise film i widescreen, hvor prosceniet er bygget om med det betydeligt bredere panoramalærred – 6,8 meter mod tidligere 4,8. Det bevirker samtidig, at fortæpperne bevæger sig lidt ned langs sidevæggene, når de trækkes fra. Første film gennem de nye objektiver er Universals ”Hvor guldet kalder” med James Stewart i smukke og skarpe billeder – direkte ankommet fra Saga i København. Jensen handler også med Saga-selskabets egne titler, så det er også særligt her i teatret, man ser Dirch Passer folde sig ud i de tidlige år. Fra august 1955 bliver filmene bredere endnu med tilkomsten af de første film i CinemaScope, hvor billetpriserne forhøjes betragteligt med ændret rækkefordeling uden reduktion i antallet af sæder. I foyeren er arealet udvidet med en ekstra ’hall’ i sidebygningen foran, hvor der også er indrettet nye toiletter.

Fru Valborg var gift med Niels Peter Jensen frem til hans død som 83-årig i april 1963, hvorefter hun selv opnår bevillingen. I juli 1964 renoveres Palads-Teatret med opsætning af nye stole på balkonen, installation af nye maskiner fra Zeiss-Ikon med forstærkeranlæg fra B&O og maling af hele salen i koboltblå nuancer, mens foyeren er dekoreret med nye malerier på den største af vægfladerne, hvor der førhen var plakater for kommende film. Der genåbnes den 27. juli med Vejlepremiere på Malene Schwartz og Poul Reichhardt i ”Slottet”.

 
 
Palads Teatret set ud mod Nørregade (Vejle Stadsarkiv)

Valborg Jensen havde fremme i 1974 personligt tages sig af regnskaberne gennem et halvt århundrede og derfor adgang til et enestående antal oplysninger, der taler sit tydelige sprog om op- og nedgangstider, hvor Palads på dette tidspunkt havde vist 5.654 forskellige film og solgt lige knap 12 millioner billetter til en samlet indtægt på 31 millioner kroner. Det giver i øvrigt et imponerende gennemsnit på over 2.000 gæster pr. titel incl. film, der eksempelvis kun var på programmet søndag eftermiddag, hvilket siger en del om succeskriteriet. I 1925 var 155.000 gået gennem dørene svarende til 425 om dagen, et tal der i 1953 – biografens bedste – var nået op på 483.655, altså knap en halv million besøgende alene dette år til et gennemsnit på forbløffende 1.325 om dagen. Det forgangne år, 1973, var tallet endt på 77.865.

Pr. 1 oktober 1974 overdrages ledelsen af Palads til Daugaard Dybdal Nielsen, der i forvejen drev Lido-Teatret, som hans far havde åbnet tilbage i 1955. To så store biografer var nok i overkanten, så Palads blev nu som en af landets første delt op i to sale med hhv. 317 pladser i sal 1 på gulvet, mens balkonen bliver til sal 2 med 94 pladser delvist med finansiering via lån gennem Det Danske Filminstitut. Planen er, at de to nye sale skal stå klar til 50-års jubilæet den 14. december. Fru Valborg havde allerede tegninger klar, der blev overdraget til den nye ejer. Det gamle operatørrum fungerer nu for sal 2, mens et nyt til sal 1 etableres nedenunder placeret i venstre side, hvor der oprindelig havde været indgang, kun den højre benyttes herefter. Begge maskiner er fuldautomatiske og man kan i øvrigt se maskinen til sal 1, da der i stedet for små huller er opsat en stor rude, ligesom Kinopalæet i København.

Et nyt billetkontor bygges samtidig i foyeren med åben skranke, mens de nuværende billetluger i dørpartiet ud mod passagen bliver lukket. Der kræves derfor ikke billet for at komme ind til selve foyeren som forud, der er udstyret med nyindrettet kiosk. Tilsvarende er det hensigten at indrette en lille bar, hvor man kan mødes – fx hvis en familie slet ikke går ind for at se samme film. Sal 2 spiller typisk et kvarter efter sal 1, desuden kunne Daugaard Nielsen flytte filmene rundt mellem sine biografer. Det havde Valborg Jensen og Daugaard Nielsen allerede gjort nogle måneder forinden på en film som ”Sidste stik” med Paul Newman og Robert Redford, som man var nødt til at pille af plakaten med kæmpetal i Lido på grund af danmarkspremiere på William Friedkins ”Eksorcisten” den 5. august 1974. Den kunne da fortsætte 2½ uge yderligere i Palads-Teatret. Sandberg i København var dårligt nok begyndt på det i forbindelse med ABCinema og den nye CINEMA I-II-III, men tog hurtigt ved lære. Først i 1977 bygges Lido selv om til tre sale.
 
 
Palads passagen under krigen (Vejle Stadsarkiv, fotograf Johannes Rønvig)

Fru Jensen havde forud forsøgt sig med nogle kunstneriske film lørdag eftermiddag i vintersæsonen med ganske dårligt besøg. Dem vil hr. Nielsen ikke gerne tale så meget om, men forudser, at der nu med tre sale til hans rådighed også kan blive plads til alternative titler fra tid til anden, hvilket var lidt af den musik, Filminstituttet gerne ville høre. Selv søndag eftermiddag skal man nu ikke nødvendigvis forvente sig kontinuerlige forestillinger, da udbuddet af børnefilm efter Nielsens mening var ganske sølle.

Den runde fødselsdag og genåbningen som dobbelt Palads fejres med Robert Redford i to sale: ”Den store Gatsby” i sal 1, mens ”Sidste stik” vender tilbage til Vejle i sal 2. I den store sal er der kommet nye, røde tæpper på gulvet, som nu strækker sig op ad væggene som erstatning for de tidligere paneler og benpladsen er, som man kan se på pladsantallet, væsentlig forbedret. Ovenfor er balkonen udvidet med væg til det nye lærred, også her er trappefordelingen forandret med lidt bedre plads mellem rækkerne.

I 1987 sættes huslejen pludselig op til næsten det dobbelte, idet Byggeselskabet Arbejdernes Forsamlingsbygning havde gjort sig store tanker om den helt forrygende gårdplacering (?!), hvilket også går udover de øvrige forretningsdrivende i passagen. Daugaard Nielsen vælger straks at lukke Palads for at koncentrere sig om Lido, som man allerede her pønser på at bygge helt om til måske fem eller seks sale, men det sker nu ikke. Der nøjedes man med de fire, den nyest tilkomne var da også kun et par år gammel og den omsætningsstigning man da registrerede i Lido kunne afmåles med et tilsvarende fald for Palads, hvis sidste program har ”Predator” med Arnold Schwarzenegger og Eddie Murphy i ”Frækkere end politiet tillader 2” på plakaten den 28. november 1987.

I virkeligheden lå der nok allerede tidligt et fristende tilbud fra det indkøbscenter, der drømte om at placere sig netop her, men først i foråret 1990 rives det gamle Palads ned. Passagens navn blev bibeholdt som fremtidigt, kært minde om fordums tid.
 
 
  
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Palads-Teatret, Vejle
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 01-01-2024