| |
Palads-Teatret, Vejle |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
14.10.2023 |
Palads
Teatret i 1924
Palads-Teatret
Nørregade 29
Åbnet 14. december 1924
Lukket 28. november 1987
I Arbejdernes nye forsamlingsbygning fra 1920 Ved Anlægget i nogle ældre
haver mellem Nørregade og Vedelsgade lægges der i 1922 ud med
filmforevisninger tre gange om ugen i en stor sal, hvor direktionen
bl.a. lejer film fra det skrantende Biorama og det yngre Victoria Film.
Sidstnævnte har filmudlejning fra eget biografteater på Nytorv i
København, selvom der ikke længere måtte være sammenfaldende interesser
mellem biografteatre og distributionsselskaber, hvis man altså ikke lige
var så heldig at være velrenommeret dansk filmproducent, hvor en
kattelem da stod åben, ligesom det længe lykkedes ’betydningsfulde’
biografdirektører at repræsentere filmselskaber, de havde interesser i,
underforstået økonomiske.
Det hele kan forekomme noget uigennemsigtigt og her i Arbejdernes
forsamlingsbygning er biografbevillingsforholdet slet ikke i orden.
Faktisk har man overhovedet ingen, men kan med loven i hånden erklære
sig som forening, der som sådan hverken skulle svare bevillings- eller
forlystelsesafgift, ligesom man naturligvis kun gav adgang for de
socialdemokratiske fagforeningers medlemmer, hvilket lagt sammen
imidlertid omfattede mindst halvdelen af byens befolkning.
Byens tre biografer var i oprør, sådan som sammenslutningen af
provinsbiografer også havde været det nogle år forinden til
generalforsamling i
Biograf-Teatret Vejlborg, da skolebio-konceptet var
ved at gøre sit første forsøg på at indtage landet og udhule
biografernes eksistensgrundlag. Sådan blev det i hvert fald opfattet.
Og foretagendet i forsamlingsbygningen var slet ikke en enlig
Vejle-svale; det virkede i samme tidsrum også i andre af de store byer
som eksempelvis Aarhus og Odense. I Horsens var Arbejdernes Biograf for
længst blevet hvermandseje, men i Vejle kæmpede de eksisterende
biografer en hård kamp... og tabte, da det samme skete her efter
biograferne til en begyndelse havde lagt pres på distributørerne, hvor
særligt Victoria fik svært ved at afsætte sine film ret mange steder.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Palads
Teatret i 1924
Som modsvar søger Arbejdernes Fællesorganisation nemlig i stedet sin
egen biografbevilling og får den ubesværet, da byen – surprise – havde
socialdemokratisk flertal i byrådet (siden 1917). De må dog dele den med
Vejle Teater, som i mange år havde kigget på fra sidelinjen, efter selv
at have vist film ved enkelte lejligheder i stumfilmens allertidligste
barndom. Herfra er bankdirektør Aage Petersen valgt som
biografrepræsentant, mens bevillingen for Fællesorganisationens
vedkommende plejes af forretningsfører Niels Peter Jensen, som efter at
have bestridt forskellige tillidsposter i Socialdemokratisk
Vælgerforening og fagbevægelsen fremme i 1927 også vælges ind i byrådet.
Han bliver i øvrigt siden borgmester mellem 1937 og 1946.
Man allierer sig endda med en kapacitet indenfor området, Sophus Madsen
fra København, der både drev
Palads på Axeltorv og var direktør for
Dansk-Svensk Film. Han investerer selv penge i Vejle-teatret, som får
navn efter hovedstadspaladset og indrettes med ikke mindre end 508 pladser i en passage mellem forsamlingsbygningen og Nørregade, der
naturligvis bliver til Palads-passagen. I begyndelsen er åbningen ud til
Nørregade kun en ganske smal portpassage, den gøres siden væsentlig
bredere fremme i 1954.
Af de mange stole i Vejles Palads er 128 placeret på balkonen, alle
polstrede sæder. Foyeren med indgang fra hjørnet er stor og rummelig med
et tilsvarende stort værelse foran balkonen. Åbningsfilmen ”Gösta Berlings saga” med Greta
Garbo søndag den 14. december kommer netop fra Dansk-Svensk Film. Alle
teatrets forestillinger annonceres til at vare over to timer, så man får
noget for pengene, men billetprisen er da også sat pænt i vejret i
forhold til, hvad man var vant til at betale.
Allerede i 1929 drejes nøglen om på Søndergades nedslidte
Kosmorama,
mens Koncertsalens Kino omdannes til varieté, sådan som stedet også
havde fungeret tidligere. Palads var selv aktivt involveret i at få
lukket sidstnævnte i overenskomst med filmselskabet Fotorama, der ejede
Kino mod at sikre fortsat afsætning af filmene, ligesom der formentlig
også blev betalt en sum penge ved siden af.
|
|
Palads
Teatret i 1936 (Vejle Stadsarkiv, fotograf Johannes Rønvig)
Det havde været et temmelig magert år, men nu var tonefilmen på vej til
Vejle. Det sker ganske nøjagtig fem år efter Palads-Teatrets åbning med
løvebrøl og masser af musik i ”Fox Follies (1929)”. Italiens diktator
Benito Mussolini talte også, men det lød vist ganske uforståeligt. Vejle
Amts Folkeblad beroligede med, at man allerede året derpå kunne forvente
betydelige tekniske forbedringer. Desuden bestod hovedprogrammets
Broadway-musical jo primært af sang.
Det nye apparat kostede 16.000 kroner foruden omkostningerne ved at
forandre maskinrummet. Dertil skulle lægges, at der fremover behøvedes
tre mand til at betjene det, mens man forud kun havde én på arbejde ad
gangen. Anlægget kom fra Nordisk Tonefilm i København og lød prisen høj,
var det intet at regne for det tidligere indløbne tilbud fra Western
Electric, der ville have sig betalt astronomiske 53.000 kroner ’foruden
at vi skal betale 100 kr. hver uge for noget, selskabet kalder tilsyn’,
som Jensen forklarede. Selskabet kunne endda frit pille systemet ned
efter ti år og tage det med sig hjem til Amerika, hvis de lystede.
Orkestret skilte man sig ikke af med umiddelbart; de får nu ikke meget
at bestille fremover udover som musikalsk mellemspil i pauserne, da
tonefilmene fylder godt, eftersom konkurrenten i Vejlborg ikke havde
travlt med at få lyd på sine billeder. De havde nærstuderet både
straksudgifter, mellemregninger og fremtidsudskrivninger.
Lørdag den 18. juli er den nye sal klar efter en ’enestående hurtig
præstation fra håndværkernes side’. Både den udvidede sal og den nedre
foyer er malet i lyse farver, mens den øvre foran balkonen er inddraget
til et yderligere brandsikret operatørrum og nyt kontor. Væggene er
blevet beklædt med paneler i bunden, af de eksisterende stole bagerst i
lokalet er et par rækker udskiftet til bløde lænestole, men også de
øvrige er enten nye eller ompolstrede og i loftet er der nyt lys fra
moderne lysekroner løbende gennem hele rummet, der spreder sig dæmpet
gennem farvede glasplader frem mod prosceniet, som nu er indrettet med
grønt fortæppe foran lærredet. I væggene er der indrettet nicher til
varmeapparater fremfor som tidligere udelukkende at fungere gennem et
varmluftssystem. Et smalfilmsapparat er opsat som ekstra supplement, der
er nyt forstærkeranlæg og forskellige øvrige tekniske finesser til
sikring af den bedst mulige filmfremførelse, som ’er den smukke og
moderne ramme værdig’, som det blev formuleret i Biograf-Bladet.
Yderligere personale er hyret til operatørrummet, mens direktørens søn
Oscar bliver inspektør.
|
|
Palads
Teatret med skitse af udvidelsen i 1936
Under krigen er en række tyske soldater indkvarteret i
forsamlingsbygningen, hvor pladsen foran mellem Palads prydes af
naziflag, mens soldater fordriver tiden i gårdpassagen til publikums
mishag. Efter krigen gives der bevilling til en biograf i Vejles sydlige
del, men den bliver aldrig til noget. I stedet får bygherre Bertel
Nielsen i efteråret 1951 tilladelse til at opføre endnu en stor
centrumbiograf nær stationen. Det bliver 3½ år senere til
Lido,
Palads-Teatrets herefter største konkurrent, hvorfor Jensen straks
søsætter tiltag, der kan holde paladset på forkant.
Allerede fra den 6. september 1954 kan Palads-Teatret således nu vise
film i widescreen, hvor prosceniet er bygget om med det betydeligt
bredere panoramalærred – 6,8 meter mod tidligere 4,8. Det bevirker
samtidig, at fortæpperne bevæger sig lidt ned langs sidevæggene, når de
trækkes fra. Første film gennem de nye objektiver er Universals ”Hvor
guldet kalder” med James Stewart i smukke og skarpe billeder – direkte
ankommet fra Saga i København. Jensen handler også med Saga-selskabets
egne titler, så det er også særligt her i teatret, man ser Dirch Passer
folde sig ud i de tidlige år. Fra august 1955 bliver filmene bredere
endnu med tilkomsten af de første film i
CinemaScope, hvor
billetpriserne forhøjes betragteligt med ændret rækkefordeling uden
reduktion i antallet af sæder. I foyeren er arealet udvidet med en
ekstra ’hall’ i sidebygningen foran, hvor der også er indrettet nye
toiletter.
Fru Valborg var gift med Niels Peter Jensen frem til hans død som
83-årig i april 1963, hvorefter hun selv opnår bevillingen. I juli 1964
renoveres Palads-Teatret med opsætning af nye stole på balkonen,
installation af nye maskiner fra Zeiss-Ikon med forstærkeranlæg fra B&O
og maling af hele salen i koboltblå nuancer, mens foyeren er dekoreret
med nye malerier på den største af vægfladerne, hvor der førhen var
plakater for kommende film. Der genåbnes den 27. juli med Vejlepremiere
på Malene Schwartz og Poul Reichhardt i ”Slottet”.
|
|
Palads
Teatret set ud mod Nørregade (Vejle Stadsarkiv)
Valborg Jensen havde fremme i 1974 personligt tages sig af regnskaberne
gennem et halvt århundrede og derfor adgang til et enestående antal
oplysninger, der taler sit tydelige sprog om op- og nedgangstider, hvor
Palads på dette tidspunkt havde vist 5.654 forskellige film og solgt
lige knap 12 millioner billetter til en samlet indtægt på 31 millioner
kroner. Det giver i øvrigt et imponerende gennemsnit på over 2.000
gæster pr. titel incl. film, der eksempelvis kun var på programmet
søndag eftermiddag, hvilket siger en del om succeskriteriet. I 1925 var
155.000 gået gennem dørene svarende til 425 om dagen, et tal der i 1953
– biografens bedste – var nået op på 483.655, altså knap en halv million
besøgende alene dette år til et gennemsnit på forbløffende 1.325 om
dagen. Det forgangne år, 1973, var tallet endt på 77.865.
Pr. 1 oktober 1974 overdrages ledelsen af Palads til Daugaard Dybdal
Nielsen, der i forvejen drev Lido-Teatret, som hans far havde åbnet
tilbage i 1955. To så store biografer var nok i overkanten, så Palads
blev nu som en af landets første delt op i to sale med hhv. 317 pladser
i sal 1 på gulvet, mens balkonen bliver til sal 2 med 94 pladser delvist
med finansiering via lån gennem Det Danske Filminstitut. Planen er, at
de to nye sale skal stå klar til 50-års jubilæet den 14. december. Fru
Valborg havde allerede tegninger klar, der blev overdraget til den nye
ejer. Det gamle operatørrum fungerer nu for sal 2, mens et nyt til sal 1
etableres nedenunder placeret i venstre side,
hvor der oprindelig havde været indgang, kun den højre benyttes
herefter. Begge maskiner er fuldautomatiske og man kan i øvrigt se
maskinen til sal 1, da der i stedet for små huller er opsat en stor
rude, ligesom
Kinopalæet i København.
Et nyt billetkontor bygges samtidig i foyeren med åben skranke, mens de
nuværende billetluger i dørpartiet ud mod passagen bliver lukket. Der
kræves derfor ikke billet for at komme ind til selve foyeren som forud,
der er udstyret med nyindrettet kiosk. Tilsvarende er det hensigten at
indrette en lille bar, hvor man kan mødes – fx hvis en familie slet ikke
går ind for at se samme film. Sal 2 spiller typisk et kvarter efter sal
1, desuden kunne Daugaard Nielsen flytte filmene rundt mellem sine
biografer. Det havde Valborg Jensen og Daugaard Nielsen allerede gjort
nogle måneder forinden på en film som ”Sidste stik” med Paul Newman og
Robert Redford, som man var nødt til at pille af plakaten med kæmpetal i
Lido på grund af danmarkspremiere på William Friedkins ”Eksorcisten” den
5. august 1974. Den kunne da fortsætte 2½ uge yderligere i
Palads-Teatret. Sandberg i København var dårligt nok begyndt på det i
forbindelse med
ABCinema og den nye
CINEMA I-II-III, men tog hurtigt ved
lære. Først i 1977 bygges Lido selv om til tre sale.
|
|
Palads
passagen under krigen (Vejle Stadsarkiv, fotograf Johannes Rønvig)
Fru Jensen havde forud forsøgt sig med nogle kunstneriske film lørdag
eftermiddag i vintersæsonen med ganske dårligt besøg. Dem vil hr.
Nielsen ikke gerne tale så meget om, men forudser, at der nu med tre
sale til hans rådighed også kan blive plads til alternative titler fra
tid til anden, hvilket var lidt af den musik, Filminstituttet gerne
ville høre. Selv søndag eftermiddag skal man nu ikke nødvendigvis
forvente sig kontinuerlige forestillinger, da udbuddet af børnefilm
efter Nielsens mening var ganske sølle.
Den runde fødselsdag og genåbningen som dobbelt Palads fejres med Robert
Redford i to sale: ”Den store Gatsby” i sal 1, mens ”Sidste stik” vender
tilbage til Vejle i sal 2. I den store sal er der kommet nye, røde
tæpper på gulvet, som nu strækker sig op ad væggene som erstatning for
de tidligere paneler og benpladsen er, som man kan se på pladsantallet,
væsentlig forbedret. Ovenfor er balkonen udvidet med væg til det nye
lærred, også her er trappefordelingen forandret med lidt bedre plads
mellem rækkerne.
I 1987 sættes huslejen pludselig op til næsten det dobbelte, idet
Byggeselskabet Arbejdernes Forsamlingsbygning havde gjort sig store
tanker om den helt forrygende gårdplacering (?!), hvilket også går
udover de øvrige forretningsdrivende i passagen. Daugaard Nielsen vælger
straks at lukke Palads for at koncentrere sig om Lido, som man allerede
her pønser på at bygge helt om til måske fem eller seks sale, men det
sker nu ikke. Der nøjedes man med de fire, den nyest tilkomne var da
også kun et par år gammel og den omsætningsstigning man da registrerede
i Lido kunne afmåles med et tilsvarende fald for Palads, hvis sidste
program har ”Predator” med Arnold Schwarzenegger og Eddie Murphy i
”Frækkere end politiet tillader 2” på plakaten den 28. november 1987.
I virkeligheden lå der nok allerede tidligt et fristende tilbud fra det
indkøbscenter, der drømte om at placere sig netop her, men først i
foråret 1990 rives det gamle Palads ned. Passagens navn blev bibeholdt
som fremtidigt, kært minde om fordums tid.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Palads-Teatret, Vejle |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|