| |
Søndergades Kosmorama, Vejle |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
14.10.2023 |
Søndergades
Kosmorama (Vejle stadsarkiv)
Søndergades Kosmorama
Søndergade 11
Åbnet 1. december 1907
Lukket 31. marts 1929
Blot ni dage efter Kinografen er åbnet i Flegborg, starter Søndergades
Kosmorama i en del af en møbel- og sadelmagerforretning med udvidet sal
bagtil, hvorefter Vejle nu fra søndag den 1. december 1907 er
begunstiget med hele fire biografteatre. Direktør her i Søndergade er
cykelhandler Christensen og Johansen, der i valg af navn læner sig helt
op ad Kosmorama på Rådhustorvet.
På åbningsdagen køres løs med ”Prins Lucifer”, som både er
farvekoloreret og på hele to akter, mens der er udsigt til høj sø i
”Storm og Stille”, dramatik i ”Garibaldis frihedskampe” og nævekampe i
”Boxerdelirium”. Søndage gives forestillinger fra kl. 16, på hverdage
fra kl. 18 med ekstra landboforestilling onsdag eftermiddag. Lokalet
beskrives som lyst og rummeligt, smukt dekoreret med plads til 165
gæster på skrånende gulv, byens hidtil største. Venteværelse, derimod,
var en by i Rusland alle fire steder, så publikum måtte vente udenfor –
sommetider i timevis selv i silende regn.
Allerede første sommer holdes lukket for at renovere lokalerne fortsat
med ’eget elektricitetsværk’ og nu
’nyeste konstruktioner på
projektions-maskinernes område’ (i tydelig konkurrence med
Biografen,
der i foråret har hyret noget så ophøjet som en franskmand til at
varetage denne fornemme opgave) således, at man her på Søndergade
’er
foran i enhver henseende’. Der lægges ud lørdag den 1. august med ’et
smukt og indholdsrigt program’.
I julen 1908 konkurrerer man tilsvarende med Biografen i Orla
Lehmannsgades jævnligt børnevenlige repertoire ved at vise Viggo Larsens
farvekolorerede ”Ole Lukøje” også kendt som ”Et godt humør er bedre end
penge” og siden ”Natten før Christians fødselsdag” eller ”Bedstemors
stue” – kært barn har mange navne. Filmen fik danmarkspremiere her samt
i Biografen Esbjerg den 28. december.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Søndergades
Kosmorama (åbningsprogram)
Man er fortsat meget skråsikker på sit virke i foråret 1910, hvor der
reklameres med sloganet ’Ingen foran og ingen ved siden af Søndergades
Kosmorama’. I april har man ’sat sig i forbindelse’ med Pathé Frères i
Paris om eneret i Vejle på franske film herfra. Det varer ikke længere,
før alle leverancer til biograferne udelukkende går via danske
filmdistributører og mon ikke også de nævnte film kom fra
Kosmorama i
København, som hele tiden havde forhandlet disse på dansk jord?
Allerede måneden efter afhændes Søndergades Kosmorama midt i maj til
tidligere farver og afholdsmand Frederik Georg Martin Schmidt bedre
kendt som ’Fanden-Gale-Mig Schmidt’ efter ti års natpatrulje som
betjent. Den nye direktør havde siden 1907 desuden haft til opgave at
føre tilsyn med biografernes repertoire, var tydeligvis særdeles
filmglad og desuden en temmelig usædvanlig herre. Han var en af flere
biografdirektører, der ikke ville nøjes med ledsagede pianomusik og
åbenbart heller ikke betale purke for at slå på køkkeninstrumenter og
andet grej omme bag lærredet. I stedet stillede han sig i en papkasse og
fungerede nærmest som sufflør med tilråb og små kommentarer til
begivenhederne, der udspillede sig. I Kolding kom en biografdirektør så
galt afsted med sin ageren, at han blev buh’et ud. Hvordan det gik her i
Vejle, melder historien intet om, men god er den da.
Sidst på året begynder man også i Søndergade at benytte sig af faste
tidspunkter, hvor folk må indfinde sig fremfor at komme og gå, som man
lystede. Til gengæld var det besynderligt nok tilladt at medbringe hunde
helt fremme i 1911 – både her og i Biografen – hvilket betød, at man
udover begivenhederne oppe på lærredet også kunne opleve firbenede
skabninger spæne rundt mellem rækkerne og give sig til at slås på gulvet
midt blandt tilskuerne. Herudover kunne disse på egen hånd medbringe
helt andre og meget mindre gratister, som ikke nødvendigvis havde samme
ejer, når de forlod stedet igen.
|
|
Søndergade
11 med Søndergades Kosmorama som facaden ser ud i dag
Det sidste kom der ordning på, selvom man fortsat havde ufrivillige
gæster med hjem flere år frem, men først i august 1916 indrettes i
gården ved siden af salen det så længe savnede venteværelse, så publikum
ikke længere behøvede stå i kø ude på gaden ved trængsel. Schmidt fandt
det fanden gale mig også nødvendigt sporenstregs at gøre noget alvorligt
ved den manglende bekvemmelighed, idet koncertsalen overfor den nu
forhenværende biograf i Orla Lehmannsgade på grund af krigen ikke kunne
skaffe tilstrækkeligt med artister. I stedet havde etablissementets
direktør så fået biografbevilling og foruden 400 pladser til rådighed
var teatret ganske ekstravagant indrettet med garderobe i en efter
Vejle-forhold rummelig foyer.
Billetten skal fortsat erhverves ved døren, men man kan herefter traske
gennem gårdpassagen og ind i venteværelset, hvorfra der gives adgang til
salen. Den gamle indgang direkte fra Søndergade kan fortsat benyttes,
men så går man glip af alle de smukke billeder af gamle nationaldragter
og fotografier af kendte filmskuespillere og skuespillerinder. Inde i
salen er de forreste stole desuden hævet, så børnene bedre kan se, hvad
der går for sig oppe på lærredet og man formoder dermed også lidt mere
ro på rækkerne, nu man vel er sluppet af med køterne. Kun fru Daugaard
Nielsens puddel mange årtier senere kom vist regelmæssigt indenfor, men
det var ovre i
Lido-Teatret.
Ellers falder der en gevaldig ro over Søndergades Kosmorama de
efterfølgende år, hvor folk hujer til ”Tarzan” og griner sig fra sans og
samling med ”Fy & Bi”. Publikum viser der sig fortsat tilstrækkeligt af
også selvom det store Palads-teater kommer til i december 1924, men til
slut løjer det af, da stumfilmens dage er ved at være talte.
I efteråret 1928 trækker den alderstegne direktør sig tilbage og
overlader driften pr. 1. oktober til sønnen Knud, men kosmoramaet
fremstår på dette tidspunkt meget nedslidt. Allerede et halvt år senere
er forestillingen forbi, da Schmidt jr. beslutter sig for at lukke.
Sidste program den 31. marts 1929 er i selskab med Mae Marsh i den
engelske krimi ”Rotten”. Al udstyr overdrages byens øvrige biografer, om
de kunne bruge det. Et halvt år senere lukker også
Koncertsalens Kino og
bliver atter til varieté som forinden.
Efter lukningen kommer der manufakturhandel i Kosmorama; flere årtier
senere lå Børnenes Magasin i salen med indgang i begge ender, siden kom
der en bygning på tværs omme bagved. Herefter var der konditori op til
sidst i 1990’erne, hvorefter huset blev gennemgribende restaureret og
frem til 2014 rummede apotek med biografens krummelurer og den øvrige
facade genskabt omtrent til det oprindelige udseende. Siden har der
været tøjbutik.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Søndergades Kosmorama, Vejle |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|