| |
Havndal Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
17.11.2024 |
Havndal
Bio omkring 1955 (postkort)
Havndal Bio
Østerbro 33
Åbnet 23. februar 1951
Lukket 22. december 1984
Havndals nye biograf indrettes bag et tilsvarende nyopført forhus med
lejlighed foroven samt baldakin og Bio-skilt over indgangen, der ellers
ikke pynter sig med plakater. På hver side findes kun et traditionelt
vindue, der med tiden får opsat billeder. Røde logesæder er blødt
betrukne, mens rækkerne helt nede foran det bare lærred er uden
polstring. I alt rummer salen 192 stole. I de nye omgivelser er det
hensigten at vise film mindst fem dage om ugen, hvor rejsebiografen på
Centralhotellet hidtil sædvanligvis blot spillede en enkelt aften. Forud
som afholdshotel havde stedet haft fast udstyr opstillet og kørte da
jævnligt gerne to forestillinger om ugen. Opgaven klaredes derovre af
blikkenslager Christian Olsen, som i tre år kørte ud med rejsebiograf,
men nu har han slået sig ned med fast biografbevilling til Havndal og
fungerer som både kontrollør og operatør, mens fruen passer billetkassen
og en enkelt ansat betjener kiosken. ”Vesterhavsdrengene” instrueret af
Astrid og Bjarne Henning-Jensen indvier den 23. februar 1951, hvis der
ikke allerede er tyvstartet forinden.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Havndal
Bio i 1957
I december 1956 bygges salen om, da der som første sted mellem Randers
og Aalborg installeres bredere lærred til widescreen fremover dækket af
et fortæppe i velour, som ifølge pressen giver biografen et mere fornemt
præg. Direktøren har samtidig benyttet lejligheden til at male salen op
i nye, strålende farver. Forud er en elektrikerforretning tilbygget til
venstre, men den fjernes siden for i stedet at udvide huset mod højre. I
marts 1959 tager Olsen skridtet fuldt ud, da han efter indkøb af nye
maskiner også kan præsentere
CinemaScope, hvor første film bliver
”Klokkeren fra Notre Dame” med Anthony Quinn og Gina Lollobrigida.
De gentagne forbedringer betyder, at omsætningen stiger fra 19.000 kr. i
åbningsåret til 65.000 i 1964. Et år senere har direktøren fået råd til
at købe den større Ringe Bio på Fyn, men mystisk nok er der kun én
ansøger til den velholdte biograf her i Havndal, som bogholder Tage C.
Grosen derfor nemt opnår bevilling til i juli 1965.
Grosen driver biografen frem til februar 1975, hvor skødet overdrages
Bodil Petersen, der sammen med hr. Harald hidtil har drevet
chokoladeforretning i Haderslev. I 1981 skæres et par rækker væk til nu
177 sæder, mens antallet af ugentlige forestillinger skrumper. I august
1984 er Evald Nielsen Laustsen næste direktør i rækken, der i håb om
bedring af driften vil spille hver dag undtagen lørdag. Blot fire
måneder senere vises ”Pelle Haleløs” den 22. december kl. 16 som sidste
program.
Den 9. februar 1985 afholdes discotek for en aften, men efter
tvangsauktion erhverves bygningen i efteråret 1985 af en murermester,
der ombygger salen til to nye boliger, ligesom forhuset fremover danner
to separate lejligheder.
|
|
Havndal
Bio - gavl mod gården efter udvidelse af forhuset (her tv.)
|
|
Havndal
Bio fra siden efter ombygning til beboelse
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Havndal
Biografteater / Havndal Biograf
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Havndal Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:55 |
|
|