|
| |
Bælum Bio |
Tilbage til
forsiden
|
| Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Bælum Bio
set den 20. juli 2025. Foto: Thomas Hauerslev
Bælum Bio
Østergade 3
Åbnet 10. januar 1950
Lukket 19. maj 1983
I 1949 opføres som utallige andre steder efter krigen en ny, fast
biograf her tegnet af arkitekt Ansgar Skyum, der skal gøre det ekstra
sjovt for publikum. Hidtil er filmene vist på kroen, men nu flyttes de
ned ad Østergade skråt overfor stationen, hvor Bælum Bio åbner med 200
pladser. Guldsmed Thomas Edvard Guldhammer er direktør biografen, som
han driver med cykelhandler Aage Sørensen. I operatørrummet over foyeren
er maskineriet helt nyt og indkøbt i god tid allerede flere måneder
forinden. Fra tirsdag den 10. januar 1950 vises ”Lev stærkt, dø ung” med
Humphrey Bogart og biografen spiller herefter som regel alle dage
undtagen mandag. Med begge direktører stærkt involveret i byens
kulturliv fejres ikke mindst 5-årsdagen for Danmarks befrielse få
måneder senere med manér.
I 1956 trækker Guldhammer sig ud på grund af sygdom, hvorefter
bevillingen i december overgår til Sørensen, hvis hustru Astrid efter
sin mands død i september 1962 sælger biografen til mejerivikar og
assurandør Børge Jørgensen. Han lægger 1. november bredt ud med John
Hustons ”De uovervindelige” i
CinemaScope
for herefter at drive
biografen med fru Karen. I maj 1983 lukker biografen efter ”Det vilde
ræs” med Burt Reynolds, da der ikke længere er tilstrækkeligt publikum.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Bælum Bio
set den 20. juli 2025. Foto: Thomas Hauerslev
Fire måneder senere udlejer Jørgensen Bio til Preben Vestergaard fra
rejsebiografen i Hobro med intention om at give to ugentlige
forestillinger, som i marts 1984 efter en nogen ophedet diskussion om
ulig konkurrence indgår et samarbejde med St. Brøndum børnefilmklub. Her
vil han fra sæsonstart i efteråret vise film for de ældre aldersgrupper,
men egentlig biografdrift er der ikke længere tale om og få måneder
senere er det helt slut.
I oktober 1985 pilles al inventar ud af biografen, der herefter omdannes
til øl- og sodavandsdepot for Ceres. 40 år senere er der fortsat depot
og værksted i bygningen dog ikke længere flasker.
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Bælum Biograf |
Gedser Biograf
(1923)
|
|
|
|
|
|
|
|

• Gå til Bælum Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
20-12-2025 |
|
|