Kino-Palæet / Kino Løkken |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 25.01.2025 |
|
Kino-Palæet / Kino Løkken Søndergade 10 Åbnet 6. juli 1946 Lukket 9. august 1993 Biografdirektør Magnus Skadelund har allerede inden krigens afslutning hyret arkitekt Holger Pind til at tegne en ny biograf for sig, der med 303 pladser bliver både større og langt mere behagelig og praktisk end den tidligere. Tilmed bliver der plads til en bred foyer under det bagerste stykke af salen indrettet i halv kælderhøjde med chokoladekiosk, fine toiletter og sandelig en garderobe. Mest opmærksomhed tilkalder den ene endevæg sig udsmykket med Thorvaldsens relief ’Kunsten og den lysbringende Genius’. I den modsatte side ses glasmalerier med motiver fra kunstens, filmens og musikkens verden og her imellem tapeter med kønne landskabsmotiver. Foran ligger en forhal med to smarte billetkasser i midten og på hver side en række billedskabe med udstillinger for Kino-Palæets nuværende og kommende film. Også i en lille indgangsportal fra gaden er der billedskabe. Hvor biografen nu ligger, havde Strandhotellet ved siden af haft sin samlingssal. Biografsalen er som antydet i terrasseform og stolene opsat amfiteatralsk med to udgangsdøre mod højre. På væggene er panelerne forneden beklædt med valnøddetræ som foroven brydes af vægflader med små muslingeskaller. ’Smagfuld dekoration for små midler’, skriver Vendsyssel Tidende behørigt imponeret over idérigdommen her kun et år efter krigens trængsler og almene materialemangel. Fremvisningsmaskinen er fløjet ind fra London, ligesom tonefilmsanlægget mod sædvane heroppe altså ikke er af dansk fabrikat. Kino-Palæet er ubetinget Vendsyssels smukkeste biograf, da den åbner lørdag den 6. juli 1946 med Vivien Leigh som ”Lady Hamilton” efterfulgt mandag af Ralph Richardson i adventurefilmen ”De fire fjer”. Søndag eftermiddag blev der desuden plads til George Formby i ”Pas paa panseren!”. Fire dage efter sin danmarkspremiere er der mandag den 16. oktober 1950 landsdelspremiere på ”Vesterhavsdrenge” i Kino-Palæet, da Astrid og Bjarne Henning-Jensen har optaget filmen netop her omkring Løkken, hvor biografen behjælpeligt har lagt sal til kontrol af optagelserne. I december 1957 kommer der tv på lærredet eller nærmere et særligt perlelærred i størrelsen 1,60 x 1,20 meter klar til Otto Leisner i ”Kvit eller dobbelt”. Andre biografer forsøger noget af det samme med TV-Avisen eller Aktuelt sat op på lærred eller blot et helt almindeligt fjernsyn i foyeren uden mange steder at blive en succes. Nærmere fratager det interessen for biografen. En eksplosionsagtig brand opstår i fyret sent lørdag eftermiddag den 14. december 1963, hvor man er ved at varme op til aftenens forestilling. Det lykkes med nød og næppe operatøren på farlig vej gennem røg og gnister at redde ”Dronningens vagtmester”, før flammerne når frem til operatørrummet, der i øvrigt kun delvist beskadiges, mens ildhavet, der kan ses i miles omkreds, nær også koster de to hoteller og en lægebolig ved siden af livet. Brandkorps fra både Løkken, Brønderslev og Hjørring deltager i slukningsarbejdet. Kun murene står tilbage og der kan således konstateres ødelæggelser for flere hundrede tusind kroner, men Skadeslund er heldigvis forsikret både mod brand og driftstab. Han kvier sig dog noget ved genopbygningen, hvor han konstaterer, at juli måneds omsætning alene svarer til hele belægningen oktober til marts. Genopført på rekordfart allerede til påsken 1964 genåbner Skadelund humoristisk med Dirch Passer i ”Støv for alle pengene”. Kino Palæet har udvidet en kende herefter 311 pladser og præsenterer sig som et helt moderne teater med stereofonisk lyd og selvfølgelig også et bredt CinemaScope-lærred. Fyr og skorsten er fjernet, der vil herefter kun blive benyttet fjernvarme og i stedet for pudset loft anvendes brandfri asbestplader! Så kunne publikum føle sig helt trygt… Den 3. august 1968 får Kino-Palæet sin første danmarkspremiere solo i form af ”Let brugt jomfru til salg” fra Gunnar Obel med Helga Sommerfeld især henvendt de tyske sommerturister. I september 1970 sælger Skadelund biografen til et konsortium bestående af bl.a. bogholder Robert Rosgaard, lokalredaktør Poul Kjær og direktør Christian Brix Kjeldgaard med overdragelse 1. december under forudsætning af, at Brix Kjeldgaard får overdraget bevillingen, hvilket lykkes. Fra Aabybro flyder pornoen op til Løkken, hvor Kino ifølge direktørens udsagn ikke kan klare sig uden. Ida Weinreich har sammen med sin mand Jørgen været medejer på sidelinjen. I 1975 overtager han den lukkede Sæby Bio, mens hun siden juli 1972 efter bevillingssystemets ophør bliver direktrice for Kino-Palæet, hvilket fejres med endnu en velvillig tysk danmarkspremiere fra Obel Film denne gang sex-affæren ”Den dresserede kvinde” med Astrid Frank, der også fem uger senere bliver en gedigen succes i København, hvor den kommer op i Platan. Om sommeren spilles fra kl. 11 om formiddagen i turistsæsonen, mens sidste forestilling først afvikles omkring midnatstid. Kino har ved at rydde ud i de forreste rækker herefter rådet over 274 pladser. Flere gange er der givet afslag på at indrette grillbar i forhallens venstre side, men dog tilladt salg af drikkevarer også af den stærkere slags fra en lille bar placeret i garderoben, men kun indenfor almindelig åbningstid, hvad man sommetider må minde om, da der også opstilles spilleautomater. Senere i årtiet annonceres blot som Kino Løkken, men Kino-Palæet bliver af navn stående over indgangen og hives jævnligt frem igen. I maj 1978 får Kino-Palæet besøg af vendelboen Niels Hausgaard, der optræder på scenen til succes, nu hvor han er ved at blive godt og grundigt landskendt. Den 29. november 1979 brænder biografen for anden gang. Denne gang er ilden opstået ved 22.30-tiden på terrassens bagerste rækker, hvor nogen har smidt en tændstik. I tre timer og ved en senere genopblusning af branden kæmper brandvæsenet med flammerne, hvor biografen først genåbner 7. april 1980 uden have været helt så brutalt ramt som første gang, selvom både pladserne på terrassen og foyeren ødelægges, ligesom tagkonstruktionen stærkt beskadiges. Også her overlever operatørrummet dog svært røgskadet. Billetkontoret bliver ved denne lejlighed revet ned og flyttet over i venstre side af forhallen med åben disk, hvilket henover sommeren foranlediger flere til at begå indbrud i kiosken, der rykker herop i forlængelse, før den flytter ned igen til baren. Første film havde i sig selv lokket masser til selv udenfor sæsonen, da ”Rend mig i traditionerne” efter Leif Panduros roman bliver et kæmpehit, hvor 100 går forgæves på åbningsaftenen, men da var filmens instruktør Edward Fleming også kommet til byen for at tage del i fejringen og tydeligt forbløffet over det flotte kinopalæ, man kunne finde helt herovre på vestkysten. Udover nye polstrede sæder er der foran lærredet indrettet en større scene, hvilket reducerer salen til 254 pladser. I 1983 gives efter flere anstrengelser forhåndsgodkendelse til at indrette sommerlækker iskiosk med salg af gammeldags vafler fra et ægte vaffelbageri, som rent faktisk kommer i drift uden formelt at være blevet tilladt. I foråret 1982 er salen gået efter i sømmene, hvor denne godkendes til fortsat brug, selvom der konstateres visse problemer med afstanden mellem stolerækkerne og gulvet. Udvendigt er bygningen ved at smuldre, da pudset falder af. Fra samme år drives biografen i det praktiske af sønnen Jens Peter. Som det også havde været tilfældet i andre af Vendsyssels kystbyer, ser det udenfor turistsæsonen mindre godt ud med besøget, hvilket én efter én koster biograferne livet. I vintersæsonen holdes der fra oktober 1984 lukket det næste halve år og i august 1985 forsøges Kino solgt til discoteksejer Bruno Benzon og restauratør Per Jensen fra hhv. Peter Wessel og Karnappen i Blokhus, som atter uden held ville forsøge at udvide sortimentet med almindelig restaurationsdrift i form af pølser o. lign. Det er deres hensigt også at spille revy eller cabaret på scenen under navnet Løkkens Kinograf, men heller ikke dét bliver til noget, hvor man efter definitivt afslag i efteråret 1986 fra Løkken-Vrå Kommunes udvalg for miljø og teknik i forhold til at supplere med drikkevarer snart aner, at byen er temmelig uvenlig stemt overfor biografen og dens eksistensberettigelse truet på livet. I Blokhus blev der spillet revy i Karnappen, hvor man hernede aldrig havde haft biograf, idet byen årtier forinden stålfast havde nægtet enhver form for biografbevilling. Også de næste to vintersæsoner er byen uden film og i januar 1987 overtages Kino-Palæet af norskfødte lægesekretær Margalit Klein gift med lærer Christian Fuglsang fra Albertslund søn af Karl Gunnar Fuglsang fra Bien i Brønderslev og starter dette år den 13. april, hvor familien nu er samlet, da en anden del af klanen fortsat driver biografen i Hals. I april 1989 ansøges om tilladelse til at bygge biografen om til squash- og motionscenter med en lillebitte kinosal på bare 40 pladser og tilhørende café i forhallen mod gaden, så det kan løbe rundt. Det kræver næppe stor fantasi at forestille, hvad svaret denne gang lyder oppe fra kommunekontoret. I maj 1991 foreligger tegninger om salen ombygget til discotek, som forventes åbnet i pinsen 1992, men heller ikke det bliver til noget på grund af kontinuerlig henvisning til en oldgammel lokalplan, der nærmest intet tillader. Biografdriften fortsætter derfor uforandret nu ved Kurt T. Lemvard, Løkken Turistcenter. Samme efterår planlægges forhallen benyttet som kræmmermarked med små boder. I sommeren 1993 er der uændret biografdrift endda med noget så luksus som danmarkspremiere på Charlie Sheen i ”Hot Shots! 2” den 23. juli ’så sjov, at tårerne sprøjter ud af øjnene’. Snart er der desværre noget at græde over, da definitivt sidste film vises i Kino-Palæet mandag den 9. august, her Al Pacino i ”En duft af kvinde” forfulgt af Jack Nicholson som ”Hoffa” kl. 22. I 1996 har lokalplanen, hvor det er for sent, forandret sig, så der nu gives tilladelse til indretning af Restaurant Drop In med operatørrummet omdannet til personalerum. Salen ombygges og udvides til Netto-supermarked med indgang fra Sverigesvej etageopdelt således, at kælderplanet fortsat hører ind under Søndergade, mens den eksisterende tagkonstruktion over biografen rives ned i forbindelse med udvidelsen mod venstre. Efter Netto er lukket, bygges huset atter om i 2008, hvor det pensionerede operatørrum fjernes. Resten bliver beboelse undtagen forhallen mod Søndergade, der fortsætter som en ganske simpelt udstyret tøjbutik uden biografens gamle baldakin, der pilles ned. I 1999 er en drive-in biograf åbnet ved det nye Action House ude på Industrivej, som her får fire leveår, mens der i nyere tid også er arrangeret filmforestilling i Kaosfabrikken inde på Nørregade. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Løkken Biograftheater (1913) | Løkken Biografteater (1915) | Løkken Biografteater (1916) | Løkken Biografteater / Løkken Biograf (1921) | Action House Drive-In Løkken |
|
|
• Gå til Kino-Palæet / Kino Løkken |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 02-02-2025 |
|