| |
Nørresundby Biografteater |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
17.01.2025 |
Nørresundby
Biografteater på Landmandshotellet med indgang gennem porten i midten (fotograf
C. Søberg)
Nørresundby Biografteater
Torvet 1
Åbnet 27. december 1906
Lukket 2. maj 1909
I november 1906 opnår vinhandler Mads Engesgaard fra Østeraa i Aalborg
retten til at drive biografteater i Nørresundby. På hans egen side af
Limfjorden er der netop udstukket fire nye biografbevillinger til
Aalborg, som derved når op på fem faste biografer. Man fandt det kun ret
og rimeligt, at også Nørresundby fik egen biograf, men urimeligt syntes
nogen, at det så ikke blev en sundbynit, der endte som lykkens pamfilius.
Der kræves som minimum afholdt forestilling to dage om ugen, men viser
det sig, at sundbynitternes trang til at se levende billeder er ligeså
stor som hos alle andre mennesker i kongeriget Danmark, vil den tid ikke
være fjern, at hr. Engesgaard må vise sine billeder frem hver eneste dag
måske lige fra morgen til aften, skriver Amtstidende.
I Aalborg går det ellevildt til fra 1. december og Engesgaard ser for
sig, hvordan han med maksimal profit kan udnytte sin bevilling ved fluks
at indrette biografteater i en eksisterende sal, der således på kan
startes op i juledagene, nemlig den tilhørende Landmandshotellet på
Nørresundby Torv tidligere kendt som gæstgiver Bøgsteds sal opført i
1868 med plads til omkring 140 gæster. Indgang sker gennem port midt i
forhuset.
Også i Nørresundby lægges hårdt ud med forestillinger dagligt fra kl. 16
til 21 og fortsætter på hverdage efter jul hver time fra kl. 17. I
Nørresundby er der premiere 3. juledag, hvor publikum finder sig
behageligt tilrette i den hyggelige sal, som i februar justeres i
indretning, så de bagerste ti rækker fremover står opstillet
amfiteatralsk. Onsdag og torsdag er der nedsat pris for skolebørn og det
hænder snart, at også publikum fra Aalborg finder vej, da et morderlig
spændende fransk drama om falskmøntnere får nordjysk premiere i
Nørresundby, endnu før filmen ugen derpå kan ses ovre på den anden side.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Nørresundby
Biografteater november 1908
Allerede samme januar måned 1907 få dage efter åbningen har Engesgaard
ganske snedigt solgt sit foretagende til cykelhandler Mogens Christian
Bonalt fra Ulfborg, som overtager driften 1. maj. Det sker mod at betale
den uhyrlige sum af 10.000 kroner efter en uofficiel budrunde, der
involver et par af de sundbynitter, som også oprindelig havde søgt
bevilling. Den kommende tid viser guld og grønne skove sig noget
falmende, da det allerede er gået stærkt ned ad bakke med besøgstallet,
som det også var tilfældet på den anden side af broen. Derovre forsøger
nogle af biograferne at slå sig sammen i et fælles konsortium, men i
Nørresundby ender direktør Bonalt med at gå konkurs. Biografteatret
lukkes 5. januar 1908 og hans ejendom i Ulfborg kommer på tvangsauktion.
Lørdag den 14. november 1908 genåbnes under ledelse af
Fotoramas Aalborg-afdeling med bl.a. ”Løvejagten på Elleore” på plakaten, men igen
i februar 1909 skifter biografteatret ejer denne gang overtaget af fhv.
købmand Ravn fra Absalonsgade, som fremover vil nøjes med at spille
fredag til mandag. Den sidste tid indskrænker han til blot søndag, før
også han opgiver ævred den 2. maj efter bare tre måneder. Herefter går
der halvandet år, før der igen er biograf i Nørresundby, hvor
Royal-Biografen
åbner 2. juledag 1910 på Østergade.
Den gamle, nedslidte sal degraderes til garageanlæg allerede inden
hotellet flytter til Vestergade i 1924 og forhuset omdannes til kontor
og forretning. Der er i dag ejendomsmægler på stedet.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Regina Teatret |
Royal-Biografen / Royal Biograf /
Nørresundby Biografteater / Nørresundby Biograf
|
|
|
|
|
|

• Gå til
Nørresundby Biografteater |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
søndag, 02 februar 2025 11:53:51 |
|
|