Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Hvad er CineMiracle?
A New World of Entertainment

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 10.02.2008
Cinerama havde fuld fart på og producerede fem meget populære film i løbet af 1950erne. Produceren Luis de Rochemont havde stor succes med den anden Cinerama film, "Hold Da Helt Ferie" og ville gerne lave en opfølger. Det kunne ikke lade sig gøre, da kamera og kamerahold var ude og optage den tredie Cinerama film "Verdens Syv Vidundere". I stedet udviklede han sammen med National Theatres og Smith-Dietrich Corporation en lignende process de kaldte CineMiracle. Kun en enkelt film - "Windjammer" - havde premiere i denne process i 1958. "Windjammer" handler om det norske skoleskib "Christian Radich" - filmet i Cinemiracle og produceret af den legendariske Louis de Rochemont. "Windjammer" var en kolossal succes i sin tid, og den blev set af millioner af mennesker over hele verdenen - og var særligt populær i de nordiske lande. Mange, der så filmen dengang husker den stadigt tydeligt. Nogle få af dem har haft den store fornøjelse at gense den flere gange de sidste 10 år ved forskellige widescreen festivaler i bl.a. England. "Windjammer" blev fotograferet i den helt unikke teknik med et stort buet lærred, der blev kaldt for Cinemiracle, og som gav tilskuerne en meget realistisk fornemmelse af at være med i filmen. Det var en "first-person-experience" som Cinerama, der var århundredets største biografsensation, da det kom frem i 1952. Med det store buede lærred og 7-kanals Hi-Fi stereolyd, var Cinemiracle, den perfekte illusion af at "være med i filmen". Ligesom Cinerama, krævede Cinemiracle tre separate film ruller, der blev fotograferet samtidigt. I biografen blev de tre filmstrimler kombineret på det enorme buede lærred, af tre Century Projector Corporation (USA) kinomaskiner, samt en fjerde maskine, der afspillede det flotte 7-kanal lydsystem med fem kanaler bag lærredet, og stereo effekt i biografen.

Ca 6 uger efter successpremieren på Todd-AO i oktober '58 havde filmen "Windjammer" Danmarkpremiere i Cinemiracle i Århushallen, der var blevet indrettet som biograf. Premieren foregik den 1. december 1958, og derefter turnerede "Windjammer" i Danmark. Med "Windjammer" i CineMiracle kunne publikum følge den fantastiske sejllads og senere vakle søsyge ud af biografen. Filmen er underholdende og en veldokumenteret rejsereportage i datidens stil. Der er ikke megen handling, men de norske kadetter fylder godt op på filmlærredet, imens Lasse Kolstad synger "Kari Waits for Me". Og skoleskibet Christian Radich har ikke mindst igennem denne film bidraget til hvad det indebærer at være nordmand i '50erne.

• Århus Hallen (01.12.1958 - 03.01.1959)
• Fyns Forum (09.01.1959 - 25.01.1959)
• Aalborg Hallen (29.01.1959 - 08.02.1959)
• Herning Hallen (17.02.1959 - 27.02.1959)
• Århus Hallen (12.03.1959 - 19.04.1959)
• Forum, København (01.05.1959 - 13.09.1959)
• Det ny Scala, København (06.10.1959 - 29.03.1960)

Roadshowet endte i Det Ny Scala i Ravnsborggade på Nørrebro i København. Cinerama havde det Danske publikum stadig til gode.

"Windjammer" - Cinemiracle i Danmark
'50erne er Tilbage. Smell-O-Vision & CineMiracle i Cinemateket
 
Læs mere her:

Cast & credits
Manuskript
Optagelse i Danmark

Århus Hallen
Fyns Forum
Aalborg Hallen
Herning Hallen
Forum, København
Det ny Scala, København


Direktører
Svend Skou Petersen,
Århus Hallen
R O Løvschall,
Aalborg Hallen

Billet telefon

Pladser

Århus Hallen: 891
Fyns Forum: 1143
Aalborg Hallen: 919
Herning Hallen
Forum
Det ny Scala

 

"Windjammer"

 
Tivoligarden in "Windjammer" fotograferet i someren 1957. National Pictures public domain. Foto Thomas Hauerslev

"Windjammer"
er en halv-dokumentarisk film, der beskriver hvordan unge Norske kadetter bliver til mænd på et togt over Atlanterhavet med det norske skoleskib Christian Radich. Filmen er optaget i vinter 1956 - august 1957 og undervejs besøger besætningen Madeira, de Caribiske øer, New York, Boston og København. Togtet afsluttes med et tall-ship race fra Skagen til Oslo.

Historien om "Windjammer" er helt unik for Danmark, idet dele af filmen i august måned 1957 optages flere stedet i hovedstaden (Rådhuspladsen, Nyhavn, Kongens Nytorv og i Tivoli), på Kronborg slot i Helsingør og på Skoleskibet "Danmark". Holdet bag filmen boede under optagelserne på hotel Kystens Perle i Snekkersten samt på flere hoteller på Skagen.

"Windjammer" havde verdenspremiere den 8. april 1958 i Chinese Theatre i Hollywood og dagen efter i Roxy i New York. Roxy var dengang verdens største biograf med mere end 6000 pladser. Europapremieren foregik fredag den 27. april 1958 i Norge i Oslo's store premierebiograf, Colosseum. Filmen blev en kæmpe succes i Norge og 420.000 mennesker så filmen på et halvt års tid.
 
 
I Sverige var der premiere den 3. september 1958 i Vinterpalatset, Stockholm's store Cinerama biograf. "Windjammer" blev også vist 298 gange i Royal, Malmø (17.03.1961 - 28.11.1961) og i Draken i Göteborg (7 uger). I London havde filmen premiere i Odeon Tottenham Court Road den 14. maj 1958 og blev vist i 18 måneder helt frem til den 1. november 1959.

Efter Cinerama film nummer 2 "Cinerama Holiday" havde haft premiere og blev en stor success, ønskede Louis de Rochemont at lave en ny film i Cinerama. Imidlertid var dette ikke muligt, og Louis de Rochemont besluttede at udvikle et lignende system, der fik navnet CineMiracle.

Den eneste film der blev optaget i CineMiracle var "Windjammer" om det norske skoleskib Christian Radich. CineMiracle var kompatibelt med Cinerama og filmen blev også vist i mange Cinerama biografer.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:35:53