| |
2001 Jagten på den forsvundne filmkopi |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Lars Borberg, Aalborg
Søndags Stiftstidende, 19. april 1987. Forberedt for biografmuseet.dk af Anders
M Olsson, Sverige. Gengivet med tilladelse fra Lars Borberg & Lars Jespersen, nordjyske.dk
i anledning af Biffen's 25 års jubilæum, 2. april 2014. |
Dato:
22.01.2014 |
Stanley
Kubrick skrev filmhistorie med sin "Rumrejsen år 2001" for 20 år siden.
Den var et opus for 70mm Cinerama-format, og sådan skal den vises og
opleves.
AALBORG:
Den lille, stædige
Biografen i Nørresundby har noget, ingen anden bif i
Aalborg har: Udstyr til at vise de store 70mm spillefilm i
originalformatet.
Biografen har også noget andet: Orla.
Orla Nielsen er filmfotograf. I Biografen er han chefoperatør,
universalgeni og indpisker af den hårde, kunstneriske linie.
Orla har også noget. En blød plet. Den hedder "2001 - A Space Odyssey" – eller
"Rumrejsen år 2001", Stanley Kubricks banebrydende, visionære
mesterværk af en rumfilm fra 1968.
Når man kobler de tre elementer sammen: Biografens 70mm udstyr. Orla
Nielsens lidenskab. Og så filmen selv - så skulle der kunne ske noget.
F. eks. noget så ekstravagant som en repremiere på "2001" - i originalt
format, kørt på det udstyr, den er skabt til, med tonehoveder til alle
seks lydspor og det hele. En filmoplevelse fuldkommen som dengang i
1968.
Det talte de så om i Biografen.
Der var et enkelt men.
Man har længe i branchen kendt til, at der for 3-4 år siden foregik en
hidsig oprydning på et stort filmlager i København. Bl.a. gik det ud
over to splinterny 70 mm kopier af "2001". De havde aldrig været vist.
De fyldte for meget. Endestation: Vestforbrændingen.
Ikke nogen helt billig disposition: En 35mm kopi - normalformatet -
koster ca. 32.000 kr. En 70mm kopi koster ca. 200.000.
Men kopierne var altså væk. Det gav
plads på hylderne, for den fylder en del, rumrejsen. 140 kilo i ni store
kassetter. Der skal mindst et VW-rugbrød til.
Og hvad gør man så med sin gode ide?
|
Læs mere her:
• Biffen's 25-årige historie
er udkommet i bogform
• Det helt store format
70MM Film Event i Biffen, Aalborg 26.
april 2014
• Biffen på
Biografmuseet
• Til
Frankrig efter ønskefilmen
• Biografen,
Nørresundby
Internet link:
biffen.eu
• nordjyske.dk
2001:
•
wiki.de
•
wiki.com
|
Den
menneskelige hovedperson i "2001", astronauten Dave, på vej til Jupiter
mod et gådefuldt signal. Han spilles af Keir Dullea. MGM 1968
Tænker sig om.
Det var udelukket at vise filmen i en af de mindre kopier. Det er ikke
det billede, Kubrick skabte. Ikke den lyd, den fylde, den skarphed.
Så der var sådan set kun én mulighed. At finde en af de originale kopier
fra dengang i 68.
Det satte Orla sig så for. Han sendte sit signal ud i den underskov af
operatører, fotografer, studerende og almindelige freaks, der befolker
branchens mellemlag og undergrund. Og fik svar tilbage.
Han havde ret i sin fornemmelse: At den fandtes. Der var bare det ved
det, at den ikke var hel.
Faktisk var den meget lidt hel. Eller for at sige det, som det var:
Den var spredt ud på en halv snes biografer i hele landet. Som
prøve-materiale til justering af de sidste eksisterende 70mm maskiner.
Så gik filmselskabet i gang med at samle stumperne ind. Udlejning og
distribution er et stort bureaukrati med rødder langt ned i tiden. Det
kan føles tungt i det daglige. Men det er effektivt.
14 dage efter lå der ni umage kassetter med en totalvægt tæt på de 150
kilo og ventede på Orla på banegården.
Resten var puslespil.
Hjemme i Orlas kælder, hvor han har, om ikke 70mm udstyr, så i hvert
fald værktøj og apparater til at komme et stykke vej.
|
|
Et
fund på Månen: Menneskets første møde med beviset for intelligens
udenfor Jorden. MGM 1968
Det var så bare at rulle sig
igennem de 4090 meter film. Og måle op undervejs. For det skulle der
være, hvis den var komplet. Og det måtte foregå i hånden. Over et
lysbord. For der var mange stumper, og rækkefølgen skulle være korrekt.
Tekstnings-manuskriptet fra dengang, filmen blev tekst-kopieret på dansk
første gang, blev hans bibel i de nætter. Den var en god nøgle til
rækkefølgen.
Og så skulle det hele jo også samles og monteres på de store spoler til
Biografen, gøres klar - og prøvekøres.
Det tog 14 nætter. De føltes som 1001. Et par ekstra stumper indløb
undervejs. Da de satte filmen på maskinerne i operatørrummet over
Biografen en søndag formiddag først i april manglede der kun knap et par
meter. Allersidst i filmen i det afsluttende panorama, hvor "rumbabyen"
betragter Jordens skyhvide kugle.
For en ordens skyld bad Orla Nielsen også selskabet efterlyse den
stump. Men han gik med til, at filmen kunne premiere-sættes, også selvom den skulle være fem sekunder
kortere, end Kubrick havde tænkt sig.
Sidste søndag eftermiddag kunne man hente sig en fem timers
dobbelt-oplevelse, hvis det var det man havde lyst til: "Rumrejsen år
2001", to timer og 40 minutter. Og efter en pause: "2010 - den anden
rumrejse", Peter Hyams' efterfølger til Kubrick's originale værk. Den er
bygget på Arthur C. Clarkes fortsættelse af den roman, han skrev på
grundlag af sit og Kubricks fælles filmmanuskript til "2001".
|
|
Månefærgen
lander rutinemæssigt i den amerikanske sektor af den koloniserede
jordmåne. Året er 1999. I baggrunden går Jorden ned. MGM 1968
Det skete.
Sidste søndag eftermiddag kunne man hente sig en fem timers
dobbelt-oplevelse, hvis det var det man havde lyst til: "Rumrejsen år
2001", 2 timer og 40 minutter. Og efter en pause: "2010 - den
anden rumrejse", Peter Hyam's efterfølger til Kubrick's originale
værk. Den er bygget på Arthur C. Clarke's fortsættelse af den roman, han
skrev på grundlag af sit og Kubrick's fælles filmmanuskript til
"2001".
Orla Nielsen ville næppe anbefale dobbelt-oplevelsen. Den første er et
skelsættende kunstværk. Den anden er en ganske almindelig amerikansk rum-action-film, der bare suger substans af forgængeren. Men begge
er i 70mm. Og sammenligningen er ganske interessant.
Som en 15-årig publikummer til begge film observerede efter de to lange
rejser på lærredet:
- Den anden var nu den mest spændende. Men det var godt, man havde set
den første inden. Så forstod man nok bedre, hvad meningen var med det
hele.
Og om den første, "2001":
- Det er nu alligevel fantastisk, at de kunne lave sådan en film helt
tilbage i 1968.
|
|
De gale for enden af broen
Film skal være kunst og illusionen
komplet
|
|
Peter
Svendsen: biograferne kan yde en total filmoplevelse. MGM 1968
AALBORG: Når store kunstnere skaber film i et bestemt format, skal de
også vises i det format. Hvem ville finde på at beskære en malers
arbejder i siderne. Eller forkorte et litterært nøgleværk?
Derfor besluttede folkene bag
Biografen i Nørresundby at slå til, selvom
løse penge ikke var det, de havde mest af, da en stor
Københavnerbiograf
for nogle år siden solgte ud: Et komplet sæt 70mm maskiner.
De står nu i operatørrummet og oplever kun sjældent at blive brugt til
deres fulde ydeevne. Der er få 70mm-film i omløb. Men det hænder. F.
eks. "Rumrejsen år 2001" - og efterfølgeren "2010", der vises som
dobbelt eftermiddagsprogram i dag og i morgen. Næste søndag, 26. april,
er det Viscontis "Leoparden".
- "Leoparden" viser vi dagen efter, at tv har vist den. Og det er meget
bevidst. Man kan nemlig ikke vise 70mm i tv. Skærmen er i det såkaldte
normal-format, 1:1,33. 70mm er
Cinerama-formatet, 1:2,21. Man får altså
knap halvdelen af billedet med, hvis hele tv-skærmen skal udfyldes. Hvis
man vælger at lægge sort bund i billedet kan man komme lidt nærmere. Men
fuldt format er så godt som umuligt på tv, siger den daglige leder af
Biografen, Peter Svendsen.
Biografen viser derfor filmen som et eksempel på, hvor stor
forskellen er mellem bif og tv. Det kan også bruges i kampen mod video,
der er om muligt endnu skarpere.
- Vi måler op på tv-skærmen lørdag eftermiddag, hvor stort procent-tabet
er i "Leoparden" - og så giver vi en tilsvarende rabat på billetterne
søndag, siger han.
I biografbranchen betragtes han og hans ligestillede som halvgale
fantaster, der holder fanen højt, selvom de forlængst har sluppet jorden
med begge ben. Men i den lille biograf "på den anden side af broen"
betragter man det som en krig, der skal føres.
|
|
Orla
Nielsen: gennem 4090 meter rumrejse - i hånden. MGM 1968
- Vi skal leve af at tilbyde publikum det ekstraordinære. Ekstraordinært
gode film - kvalitativt, psykologisk, billedmæssigt. Vi betragter film
som kunst, og vi behandler dem som kunst. Men vi betragter dem også som
film - vi ved, film er illusion. Og så skal vi gøre illusionen så god
som muligt. Perfekt lyd, perfekt billede, perfekte oplevelsesvilkår. Og
når Stanley Kubrick forlanger en bestemt musik spillet som ouverture til
sin rumrejse, før filmen begynder - og efter reklamerne - så spiller vi
den, som han forlanger det. Han er kunstneren. Vi er formidlerne, siger
biograflederen.
70mm formatet er et godt eksempel på filmbranchens krig mod tv. Den kamp
blev erkendt i USA allerede i 50'erne. Da udviklede branchen de store
formater som et modtræk - en oplevelsesform, tv ikke kunne gøre efter.
Det kan enhver forvisse sig om ved at leje "2001" som video.
- Vi synes hele branchen burde satse mere på at gøre selve
teater-visningen til en total-oplevelse af filmen. Det er her man kan få
den totale illusion. Ikke ved tv-skærmen, siger han.
Nogle tager faktisk mod tilbudet, selvom vejen kan synes trang ind
imellem. Til "2001" og "2010" sidste søndag kom tæt på 70 mennesker som
gerne ville opleve billede og lyd som det så ud fra Kubricks hånd. Og
det fik de. På nær en lille mislyd, ingen opdagede.
En urenhed i lydsporet på en spole, der et sted engang i løbet af de 20
år har stået for tæt på en magnet i en filmmaskine. Det høres som en
dunken. Men det falder i et lydbillede af alarmsignaler fra en løbsk
computer. Og hvem kan sige, om sådan en skal dunke eller ej.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:34 |
|
|