CinemaxX Classic Præsenterer 6 Nyrestaurerede klassikere – tilbage på det store lærred! | Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: CinemaxX Presse | Dato: 10.10.2010 |
 Så har 6 skønne, banebrydende, charmerende og fascinerende klassikere forladt de støvede glemmer og kan for første gang opleves nyrestaurerede på det store lærred, med et billede, der står lige så flot som ved premieren, og en lyd der er krystal klar og renere end nogen sinde.I CinemaxX brænder vi for film; nye som gamle, brede som smalle samt film for de unge og film for de modne. Dette er den drivende motivation for at puste liv i en lang række klassikere, der ikke alene er et gensyn værdigt, men som de yngre filmelskere også fortjener at få mulighed for at opleve på stort lærred – selvfølgelig i en kvalitet, der ikke lader nutidens krav til biografoplevelsen i stikken. Derfor har vi introduceret CinemaxX Classic. Under denne paraply har vi allerede haft repremiere på Francis Ford Coppola’s mesterværker "The Godfather" & "The Godfather Part II" og budt til 80 års fødselsdag for Sean Connery med en visning af den fuldendte Bond-oplevelse "Goldfinger" samt den udødelige klassiker "De uovervindelige". Nu slår vi an til en holdbar Hepburn og Hitchcock filmfestival. I perioden den 28. oktober til den 3. november byder CinemaxX på en sand perlerække af ’oldies but goodies’. På programmet findes 3 Hitchcock gys, der alle på hver deres vis har dannet skole indenfor genren; mestergyset ”Psycho”, den revolutionerende ”Vertigo” og ”Fuglene” der uden brug af underlægningsmusik, er fængslende dramatisk. Samt i en helt anden boldgade; stil ikonet Hepburns charmerende gennembrud ”Prinsessen holder fridag”, den rappe ”Charade” og ikke mindst filmhistoriens første chick flick ”Breakfast at Tiffany’s” efter Capotes roman. Alle filmene vises med danske undertekster. | Læs mere her: Kommer her i Teatret En sexet, sej, smilende, skotte fylder 80! Danmarks første digitale fremvisning i 4K BEN-HUR har 50 års jubilæum - det markeres i CinemaxX "The Sound of Music" i CinemaxX Internet link: cinemaxx.dk kino.dk |
Audrey Hepburn, oprindeligt Audrey Kathleen Ruston | |
| Som barn drømte hun om at blive balletdanserinde – en drøm der førte til en karriere som model og senere skuespillerinde. Hepburn bragede igennem som Prinsesse Anne i ”Prinsessen holder fridag”, og vandt blandt andet både en Oscar og en Golden Globe for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation. Før optagelserne til filmen ”Sabrina”, henvendte hun sig til den nystartede designer Hubert de Givenchy, der stod overfor at skulle lancerer en ny kollektion: Hun ville have ham til at designe kjolerne til filmen. Da Givenchy så Hepburn i sine kreationer var han solgt og dette blev startskuddet til et livslangt samarbejde mellem de to. Et samarbejde der var med til at cementere Hepburns image som førende stil ikon. I 1950’erne var Hepburn ikke blot den største kvindelige Hollywood stjerne, hun havde også en betydningsfuld indflydelse på moden. Hendes elegante og alfeagtige udseende var beundret og imiteret over hele den vestlige verden og i 1955 blev hun hædret med en Golden Globe som World Film Female Favorite. Med over 25 film på cv’et, har Hepburn spillet overfor en imponerede række af datiden store mandlige skuespillere; heriblandt; Humphrey Bogart, Henry Fonda, Fred Astaire, Gary Cooper, Burt Lancaster, Cary Grant, Gregory Peck og Sean Connery. Audrey Hepburn døde i Schweiz den 20. januar 1993, 63-år gammel. | |
Alfred Joseph Hitchcock | |
| Hitchcock havde et erklæret mål om ’at få tilskueren til at lide’ og ingen andre kunne skildre hverdagens angst og usikkerhed som ham. Han gik aldrig efter de hurtige chokeffekter, men mestrede en fabelagtig stringens i opbygningen af spænding. Med de veludbyggede karakterers svagheder som udgangspunkt, blev et ægte Hitchcock gys en mental proces, der spillede på beskuerens egen frygt og derfor snarer foregik i publikums hjerne end på lærredet. Selv var Hitchcock en ganske frygtsom mand, der ikke kunne kapere nogen former for uorden eller kaos. Og det var frygten, der drev Hitchcocks talent, eksempelvis frygten for sindssygens kaos i ”Psycho”, den erotiske besættelse i ”Vertigo” og det universelle ragnarok i ”Fuglene”. Der er ingen tvivl om, at Hitchcock var en udsøgt visuel filmskaber med en imponerede sans for detaljen. Han var også en produktiv mand. 53 spillefilm har Hitchcock på cv’et (deraf 10 stumfilm), produceret både i fædrelandet England og i Hollywood, samt en svimlende lang række TV-produktioner; den meste kendte nok ’Hitchcock præsenterer’, hvor gysets mester med særegen spøgefuldhed i en kort introduktion lagde gysene til rette for publikum. Som en lille signatur gjorde Hitchcock et nummer ud af at optræde i en lille cameo-rolle i alle sine spillefilm. I bedste ’find Holger’-stil, er det blevet en publikumssport ’at opdage’ ham. Hitchcock døde den 29. april 1980, 81-år gammel. | |
Prinsessen holder fridag /Roman Holiday (1953) | |
 Audrey Hepburn er en moderne prinsesse, der gør oprør mod sine forpligtelser som kongelig og stikker af og på opdagelse i Italiens fortryllende hovedstad, Rom. Her møder hun Joe Bradley (Gregory Peck), en amerikansk pressemand, der foregiver ikke at kende hendes sande identitet i håbet om at få en fantastisk solohistorie. Hans plan går dog i vasken, da de forelsker sig i hinanden. | |
Breakfast at Tiffany’s (1961) | |
 Holly er den dejligt excentriske New York City playgirl, som hele tiden er på jagt efter den rette rige mand. Da den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i nabolejeligheden, fascineres og forvirres han fluks af den smukke Holly, der som offentlig person er både sexet, sofistikeret og stærkt flirtende, men når han er alene med hende en sårbar lille pige gennemsyret af neuroser. At gætte hvilken mand der er den helt rigtige for Holly, er nemt, men at se, hvordan romancen udfolder sig i praksis, er en af de blivende glæder i denne perle af en film med Henry Mancinis Oscar-belønnede musik.Navnene Audrey Hepburn og Holly Golightly er blevet synonymer siden denne charmerende romantiske komedie, der kan beskrives som filmhistoriens først ’Chick Flick Movie’. Historien om Holly blev overført til filmlærredet fra Truman Capotes bestseller af samme navn. | |
Charade (1963) | |
 Stjernespækket Hollywoodfilm, med en humor der går lige i hjertet. Skønne Audrey Hepburn, Cary Grant og endda Walter Matthau er sammen et fantastisk team, der får tårerne til at trille af grin med fantastiske one-liners og et intenst sammenspil.Regina (Hepburn) kommer hjem fra ferie og finder ikke alene huset tømt, men også at hendes mand er død. Det viser sig imidlertid at manden tilsyneladende har gemt en formue, der er stjålet fra regeringen. De forsvundne penge vil alle have fingrene inklusiv. Peter Joshua (Gary Grant), der agerer hendes redningsmand, og skifter navn hvert 20. minut. Situationen tilspidses, da alle de implicerede langsomt men sikkert findes døde. Med frygten for sit liv hængende over hovedet sætter Regina nu sit eget spil igang for at finde frem til de stjålne penge. Således begynder en komisk og intensiv paradeforestilling, hvor intet er, hvad det synes. | |
Psycho (1960) | |
 Er Alfred Hitchcocks mest makabre mesterværk med Anthony Perkins i hovedrollen som den forstyrrede Norman Bates, hvis dunkle hus og tilstødende motel ikke lige er det hyggeligste sted at være efter mørkets frembrud. Det bliver Marion Crane (Janet Leigh) også klar over, og hendes rejse ender med den berømte brusebadsscene. Privatdetektiven Milton Arbogast (Martin Balsam) og senere Marions søster, Lila Crane (Vera Miles), forsøger at finde hende, mens rædslerne og spændingen bygger op til et hårrejsende klimaks, hvor den mystiske morder endelig afsløres.Bag om Romanforlægget til ”Psycho”, skrevet af Robert Bloch, var del af en serie af pulp-romaner, som blev markedsført i samarbejde med datidens populære radioshow ”Inner Sanctum”. Alfred Hitchcock købte anonymt rettighederne til romanen af Bloch for den beskedne sum af US$9,000.og opkøbte herefter så mange kopier af bogen, som det var muligt at fremskaffe, for at holde slutningen hemmelig. Og hemmelighedskræmmeriet fortsatte under optagelserne. Her måtte samtlige skuespillere og hold, med højre hånd i vejret, sværge på, at de ikke ville lække et ord om handlingen til nogen. Og yderligere holdt Hitchcock endda sidste del af manus hemmeligt for alle indtil de aktuelle optagelser skulle i kassen. ”Psycho” blev Hitchcocks sidste film i sort/hvid og der har været skrevet meget om Hitchcocks motivation for at skyde ”Psycho” i sort/hvid. Et af argumenterne lyder, at var han bekymret for, at filmen ville se for bloddryppende ud i farve, men Hitchcock var også utrolig fascineret af de små halvdårlige b-produktioner i sort/hvid, der havde en trofast fanskare, men undrede sig over deres succes. Træt af at arbejde på de store stjernebesatte film besluttede han sig til at se, hvordan en god men billig sort/hvid produktion ville bliver modtaget af publikum. Filmen kostede US$800,000 at producere og indtjente mere end US$40 million. “Psycho” blev Hitchcocks sidste film for produktionsselskabet Paramount. Ved optagelsernes start havde Hitchcock allerede flyttet sit kontor til Universal og ”Psycho” blev faktisk skudt på Universals lokaliteter. Universal ejer filmen i dag, men Paramount Pictures logoet figurere stadig på filmen. Hitchcock cameo: omkring 4 minutter inde i filmen kommer Hitchcock ud fra Marions kontor iført en cowboyhat. | |
Vertigo / En kvinde skygges (1958) | |
 James Stewart spiller en akrofobisk detektiv, John "Scottie" Ferguson, der er hyret til at finde en selvmordstruet kone, Madeleine (Kim Novak), som tror, hun er en reinkarnation af kvide, der er død for mange år siden. Efter at have reddet hende fra at springe i San Francisco bugten, opdager han, at han er blevet besat af den smukke plagede kvinde og han begynder at forfølge hende. Ude af stand til at forhindre hende fra at springe i døden fra et højt kirketårn, (på grund af hans højdeskræk) plages han af skyld og må som en konsekvens forlade politikorpset. Måneder senere møder han Judy Barton en kvinde, der er en tro kopi af den afdøde Madeleine, og opdager at han har været en brik i et forræderisk spil, et spil som får tragiske konsekvenserVertigo er en af filmhistoriens mest gysende og romantiske bestræbelser: dens fascinerende myriade af uforglemmelige kameravinkler filmet blandt nogle af San Franciscos mest berømte landemærker holder så afgjort den dag i dag. Bagom… Filmen er baseret på romanen "D'Entre les Morts" som blev skrevet specifikt til Hitchcock af de to franske forfattere Pierre Boileau og Thomas Narcejac, efter at de havde hørt, at Hitchcock havde forsøgt at købe rettighederne til deres tidligere roman "Celle qui n'était plus", der i filmisk version, instrueret af Henri-Georges Clouzot, kom til at hedde ”Rædslernes hus” (1955) Ved premieren fik ”Vertigo” lunkne anmeldelser hos den amerikanske presse og også publikum var tøvende overfor filmen. Dette gjorde Hitchcock bitter. Han bebrejdede James Stewart for at se for gammel ud til at kunne tiltrække publikum og hans engang foretrukne mandlige skuespiller, blev ikke castet til flere film af Hitchcock. Også pressen var ude efter Stewart der blev udråbt som et fejlcast som romantisk modspil til den 24 årige Kim Novak, men trods den hårde modtagelse ved premieren er "Vertigo" sidenhen blevet udråbt som et af Alfred Hitchcock’s mesterværker, og er en film der kom til at præge thriller genren i tiden herefter. Det revolutionerende var, at han, i ledtog med manuskriptforfatter Taylor, ændrede strukturen i fortællingen, ved allerede 1/3 gennem filmen at blotte plottet for publikum. ”Vertigo” er sammen med “Manden der vidste for meget” (1956), ”Vinduet” (Rear Window) (1954), “Rebet” (1948), og “Hvem myrdede Harry?” (The Trouble with Harry) (1955) del af, hvad film nørder kalder, de berygtede fem. Filmene var ude af distribution og cirkulation i årtier, da rettighederne blev købt af Alfred Hitchcock og efterladt som del af arven til hans datter. I 1984 fik filmene repremiere efter 30 års fravær fra markedet. Instruktør Alfred Hitchcocks cameo ligger ca. 11 minutter inde i filmen, her går han forbi Gavin Elster’s skibsværft iført grå habit og en instrument kasse. | |
Fuglene (1963) | |
 Melanie Daniels tager til den lille kystby Bodega Bay for at besøge advokaten Mich Brenner fuldstændig uanet om, at et stadigt større antal fugle af forskellig art begynder at samle sig på Californiens kyst. Vel ankommet bliver Melanie angrebet af en måge og snart begynder flere og flere mystiske fugleangreb at finde sted. Da himlen dækkes af rasende fugle, der forårsager død og ødelæggelse overalt, bryder byens befolkning ud i total panik. Melanie, Mitch og hans familie ender uden flugtmuligheder fanget i deres hus, som ikke yder dem sikkerhed mod de aggressive fugles voldsomme anfald. Langsomt får angst, frygt og chok tag i dem alle... Bag om “Fuglene” er bygget over en novelle af Daphne Du Maurier som Hitchcock oprindeligt købte til brug i hans TV-serie ’Alfred Hitchcock præsenterer’. Filmen udmærker sig ved ikke at gøre brug af konventionel musik til at understøtte og drive den dramatiske handling. Lydkonsulent Bernard Herrmann brugte kun elektronisk manipulerede fuglelyde gennem hele filmen. Med sine 370 trickoptagelser og sin banebrydende tekniske kompleksitet tog forberedelserne til ”Fuglene” næsten tre år, og tilvejebragte utallige nyskabelser inden for specialeffekter og lyd. De 32 separate optagelser i slutscenen er blandt de bedste eksempler på Hitchcocks instruktørtalent. Og apropos slutninger, så valgte Hitchcock netop til ”Fuglene” ikke at benytte det sædvanlige ’The End’ skilt for at understrege forestillingen om at rædslerne forsatte. Det var første gang en så åben slutning kunne opleves på celluloid. Hitchcock’s cameo ligger i starten af filmen. Her kan man spotte ham, idet han går tur med to hunde (endda hans egne) forbi den dyrehandler, Melanie er inde i for at afhente en beostær. | |
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:56 |
|