Besøg på Filmarkivet i Glostrup |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 28.11.2014 |
 En
anonym industribygning i et forblæst industrikvarter i Glostrup på
Københavnsvestegn. På
indersiden kan man finde de store eventyr fra mange danske film igennem
tiden. Lige fra Dreyer's "Gertrud" til Bille August's "Buster's Verden".Hvad sker der egentlig med en film når den har haft biografpremiere? Ganske kort tid efter en premiere glider filmen ud af publikums erindring. Var det en god film, kan publikum måske huske filmen flere år senere. Var det en mindre god film, forsvinder den hurtigt fra publikums erindring. En film kan meget hurtigt forsvinde i et filmhistorisk sort hul for aldrig at blive set igen. De eneste der kan huske den, er instruktøren - hvis han eller hende da ikke foretrække at glemme den. Så snart en film har haft sin biografpremiere er alle oppe du dupperner i et sandt adrenalinrus med reklamer for filmen, billeder i avisen og plakaten på biografen's facade. Premieredagen og de første dage i biografen er afgørende for filmens levetid på det hvide lærred. Med meget få undtagelser, er filmen sikkert taget af plakaten en måned senere, for at dukke op på DVD og Blu-ray, streaming og senere TV nogle måneder senere. Repriser eller re-premiere er ikke rigtigt noget man bruger længere i biografen. Til gengæld kan DVDen have mange års levetid til 49 kroner på hylderne i butikkerne. Men hvad med selve filmen? Selve negativet, lydsiden, stillbillederne og plakaten. Hvad med alt det? Når det gælder danske film, har producenterne haft afleveringspligt af deres film siden 1964. Dvs, at producenterne skal aflevere en kopi af filmen - som oftest en 35mm film, et sæt billeder samt en plakat til Statens Filmarkiv. De sidste 10 år er det blevet almindeligt, at aflevere en digital kopi filmen, som opbevares for eftertiden på store servere og bånd. |
Læs mere her: Se galleriet: Det Danske Filminstitut's filmarkiv i København Cinemateket, København Statens Filmarkiv i Bagsværd Scanning af Erik Balling's farvefilm "Qivitoq" fra 1956 Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet Internet link: Filmarkivet Om filmarkivet Folketinget: Beretning om Det Danske Filminstituts opbevaring af film og billeder Library of Congress, USA |
 Gruppebillede
i den store modtagehal fra venstre:
Flemming M, Alan, Jan, Eivin, Steen, Mikael Braa, Jacob, Torben, Flemming N, Martin, Peter og Thomas.Klik på billedet, for at se en større version. Hvad der måske er mindre kendt er, at en film hurtigt kan glemmes af distributøren og produktionsselskabet. Det kreative miljø er altid på vej til det næste filmprojekt, og nogle gange sker det, at en premierefilm meget hutigt glemmes og glider helt ud af producentens opmærksomhedsradius. Materialerne smides ud for at skaffe plads til det næste filmprojekt, eller på anden vis forsvinder. Den danske filmkulturarv forsøges bevaret af Statens Filmarkiv, der ligger i Glostrup vest for København. 10 medarbejdere arbejder utrætteligt i en endeløs kamp imod tiden for at sikre alle danske film for eftertiden - inklusiv "Kampen om den Røde Ko". Onsdag den 26. november 2014 mødtes 10 filmentusiaster efter fyraften for at få en rundvisning på arkivet af Mikael Braae og Jacob, der er leder af arkivet. Filmentusiasterne denne aften bestod af en broget skare af medborgere og filminteresserede fra det Københavnske biograf- og filmsamlermiljø. Flemming M: Startede med sin egen Ernemann 1, da han var 15 år gammel og har arbejdet som tonemester på Saga og i Nordisk Film Alan: Lang karriere som tekniker i Nordisk Film Biografer i 25 år, og nu selvstændig Jan: Daglig leder af Baltoppen i Ballerup. Startede karrieren med at rive billetter over i Broadway Bio helt tilbage i 1979 Eivin: Filmentusiast Steen: Leget med film siden han var barn Mikael Braae: Filmarkivet Jacob: Leder af Filmarkivet Torben: Ansat i Palads Teatret siden 1983. Har lagt film i mindst 90.000 gange Flemming N: Har kørt film i Slangerup bio i 19 år som frivillig Martin: Fotograf hos Aller Studie, filmsamler og tidligere leder af Hvalsø Bio Peter: Fotograf og filmentusiast Thomas: Filmoperatør Imperial Bio og ABCinema+D og nu redaktør af biografmuseet.dk og in70mm.com |
|
 Mikael
Braae er uddannet fra Universitetet og ansat i 2000 i Statens Filmarkiv
som filmarkivar. Efter 14
år i Statens filmtjenesten har Mikael erkendt, at jobbet er så spændende, at
han betragter jobbet som en livstidsstilling. "I am here to stay"
siger han.Mikael Braae bød os alle velkommen. Efter en kort introduktion af os selv, ridsede Mikael museet's 70-årige historie op. Filmmuseets arkiv blev startet som et privat initiativ i 1941 af Dansk Kulturfilm og Ove Brusendorff. Samlingen bestod dengang af nitratfilm, som blev opbevaret i to tårne på Frederiksbergggade i København. Da samlingen efterhånden blev for stor, blev den flyttet til Brusendorff's eget sommehus i Hvalsø. Først i 1962 blev samlingen nationaliseret, og fik et nyt hjem i det gamle Bagsværd Fort, hvor samlingen af film og negativer boede helt frem til 2000. I 2000 blev et helt nyt arkiv indviget i en industribygning på Naverland i Glostrup's store industrikvarter. Alle filmrullerne blev flyttet tværs over byen til det nye hjem i en moderne industrihal hvor klimaet bedre kunne kontrolleres. De gamle forhold for filmopbevaring i Fortet var langt fra optimale. Alle de gamle film på hylderen var ved at gå til grunde med accelererende fart. Hverken temperatur eller luftfugtighed kunne styres særligt præcist. Hvis man skal opbevare gamle film, skal de opbevares under klimakontrollerede forhold for ikke at forgå. Fugt drivende ned af væggene og rustene filmdåser er en meget dårlig cocktail. Nitrafilm opløser sig selv imens det bliver ustabilt. En skønne dag risikerer man at finde en bunke støv i dåsen i stedet for en rulle film. Acetatfilm (sikkerhedsfilm) har en kedelig tendens til at falme til røde, brune eller pink farver. De blå og grønne farver fordamper i rasende fart. Ikke nok med det, filmmaterialet omdannes også i en kemisk process, der afgiver en stæk duft af eddike. Processen accelererer, og efter ganske kort tid, er filmstrimmelen ubruglig og skal bortskaffes. Disse uattraktive skavanker, kan man med held stoppe ved at opbevare film koldt og tørt. |
|
 Meterhøje
reoler med utallige 35mm filmkopier
i gigantiske køleskabe sikrer filmkulturen i mange år. Her ses Flemming
N for enden af nogle reolerne i det enorme rullearkiv i Glostrup. 40.000
filmkopier findes der på hylderne.Efter introduktioner og Mikael's præsentation gik vi ud til det første kølerum A hvor Filmarkivet opbevarer de 200 mest populære filmtitler. Dvs de titler, der oftest ryger ind og ud af arkivet og ind i Gothersgade's Cinematek. Man mærkede hurtigt den kolde luft. Kun 5 grader varmt i det store lokale med mere end 2 meter høje rullerarkiv i 11 sektioner. Den ene reol efter den anden fyldt op med 35mm film, sirligt ordnet i DanCan's karakteristiske blå plastic filmkasetter. På gulvet stod flere paller med filmdåser "til sortering". De 10 ansatte i Glostrup har rigeligt at gøre med at sortere filmdåser, og mærke dem op med barcodes og filmens titel. 5 grader er også godt til at opbevare visse flydende forfriskninger, hvilket personalet også havde regnet ud. Efter flere udvidelser siden 2000 råder filmarkivet idag over 6 store kølerum, heraf er 3 af dem frysere med en temperatur på -5 grader. Generelt skal film opbevares tørt og køligt, så kan filmmaterialet holde 1000 gange længere end hvis de opbevares i stuetemperatur. Skiftede fugtighedsprocenter og temperaturer, der kører op og ned er gift for de gamle spoler, bånd, filmkopier, negativer og lydmateriale i alle tænkelige formater. Nabokølerummet var fyldt til randen med videobånd i alle slags formater. Mikael fortalte hvordan arkivets samling af 1" videobånd er ved at gå i opløsning. De har derfor været tvunget til at få dem kopieret til digitale medier på en laboratorium i Belgien. 1" formatet er ukomprimerede analog masterbånd, der har været brugt i TV sammenhænge, og til fremstilling af DVD og VHS. 1" bånd skal "trådes" i afspillermaskinen ligesom en film skal "lægges i" i en kinomaskine. Alle 1" båndene gemmes stadig, selv om de nærmest er ubruglige. Istedet er det hele nu gjort tilgængeligt på harddiske. Det er lykkedes at redde indholdet af 1" båndene, men 2" bånd kan man ikke spille mere, da der ikke findes nogen brugbare afspillere |
|
 Tusindevis
af filmdåser er arkiveret i Glostrup. Nogleer af plastic, andre er af
metal. Hvis en film angribes af eddikesyndromet ruster filmdåserne som
det ses her på billedet, og lokalet fyldes med en "duft" af eddike. Det
kræver god ventilation, og anlægges bør ses efter jævnligt for
rustdannelse.Nitratfilmene opbevares ikke i Naverland, men istedet er de anbragt i en forhenværende atomsikret bunker fra den Kolde Krig i Store Dyrehaveskoven lige syd for Hillerød. I 2007 blev alle museets nitratfilm flyttet til nye og meget forbederede forhold, der dengang kostede 40 millioner kroner. Alle nitratfilmene opbevares nu i 70 specialbyggede celler, der hver især indeholder et ton nitratfilm. Hver celle er fysisk adskilt fra hinanden så en eventuel brand ikke spreder sig til de andre celler. Alle cellerne er kølet ned til -5 grader, da nitratfilm er noget djævelsk stads. Når filmene er så gamle er det særdeles brandfarligt, nærmest explosionsfarligt. Ved brand udvikler det en gasart, der giver vand i lungerne, så man dør af drukning. Brand i nitratfilm kan ikke slukkes med vand. Den kemiske sammensætning minder om fyrværkeri, så der gælder kun 1 regel ved brand i nitrafilm, og det er - LØØB! Omkring to gange om måneden hentes og bringes film frem og tilbage imellem Store Dyrehave og Naverland. De gamle nitratfilm anbringes i Box A til optøning i 24 timer hvor temperaturen langsomt hæves til +5 grader. Næste trin er at hæve temperaturen til stuetemperatur også over 24 timer. Herefter behandles filmen af museets folk i et særligt lokale. Ofte handler det om at scanne filmspolerne, så de kan ses af andre. Herefter køreres de uerstattelige filmspoler tilbage til arkivet i Hillerød og fryses ned igen. Nogle nitratfilm sendes til Holland for at blive kopieret til sikkerhedsfilm af et speciallaboratorium. Nitratfilmene er i praksis ubruglige, så de beholdes udelukkende som museumsgenstande. De er unikke, men man kan ikke vise dem længere. Danmarks sidste biograf med tilladelse til at køre nitrat, var museets egen i Store Søndervoldstræde på Christianshavn. Den biograf lukkede, da Cinemateket åbnede i 1996. I dag handler det kun om at bevare og sikre dem for eftertiden. |
|
 Række
efter rækker. Reol efter reol med dødsdømte film. En "lind" duft af eddike
i dette lokale. Alle filmdåseren er angrebet af eddikesyndrom.
Temperaturen holdes konstant på -5 grader for at sinke processen så
meget som muligt, men der er intet at gøre. Film i dåserne er tabt for
altid.Siden 1964, har der ved lov været pligtaflevering af alle danske film til museets arkiv. Idag indeholder arkivet ikke kun danske film, men også en stor samling af udenlandske 35mm og 70mm film, som filmselskaberne frivilligt har afleveret, når de enkelte film er røget ud af normal biografdistribution. Filmene er stadig filmselskaberne ejendom, og kan under visse betingelser, og imod et håndterignsgebyr, udlånes til forevisning. Arkivet modtager også film fra private samlinger en gang imellem. Mikael erindrer for nogle år siden, da de hentede Bent Jensens store filmsamling, der bestod 7 paller med filmdåser. Bent Jensen havde sin egen biograf i Strandøre hos belysningsvæsnet, og efter hans død, blev alle filmene opmagasineret på Sundholm, hvor Filmarkivet hentede dem. Det var den største private filmsamling Mikael havde set til dato. Mikael er i øjeblikket igang med "Projekt Dansk Film 1956 - 2000", der skal dokumentere hvad museet har på arkivet fra alle de danske film produceret i perioden. Pligtafleveringen er idag udvidet til også at omfatte en pasus, der siger, at producenten af en Dansk film ikke må smide negativet ud uden at tilbyde det til Filmarkivet først. Filmarkivet kan så tilbyde gratis opmagasinering. Det har været et kæmpe arbejde. Eksempelvis har man ikke ressourcer til at checke indholdet af alle dåserne, men blot registrere hvad der står på dåserne, og sortere det efterfølgende. Det har vist sig, at ikke alt er afleveret og det er der flere grunde til. Hvor er lyd og billede til de forskellige versioner? Nogle film har været solgt til udlandet, og originalmaterialet er nogle gange sendt til udenlandske laboratorier, og efterfølgende ikke returneret. Ingen har haft styr på det hele herhjemme, og man glemmer derfor at rykke for det. |
|
 Interiør
fra det rigtigt store klimakontrollerede kølerum. Tusindvis af 35mm
filmkopier oplageret under betryggende forhold i maks 5 graders varme. Martin
prøver at holde varmen.Mikael kom med et par eksempler bl.a. "Styrmand Karlsen" fra 1958, der mangler 3 sange i Filmarkivets' negativ. Når en dansk film kom til udlandet blev sange ofte klippet ud, fordi de ikke gav megen mening på et andet sprog. Filmselskabet klippede rask væk disse ting ud af det originale negativ, og gemte fraklip i en dåse og mærkede dåsen op med f.eks "Negativ fraklip". Mange år senere kunne dette læses som om det var fraklip, der ikke blev brugt i den endelige film. Efterfølgende er det blevet smidt ud. Et andet eksempel er "Soldaterkamerater", hvor det danske 35mm negativ mangler. Det er ganske enkelt blevet væk. Filmarkivet har et engelsk negativ - uden sange - hvor skuespillerne taler engelsk og med engelske fortekster. Bl.a. hedder Louis Miehe-Renard kun "Louis Renard" i den engeske version. Til gengæld har man den danske lyd, men ikke den engelske lydside. Idag er det derfor ikke muligt at lave en ny kopi af "Soldaterkammerater" hvor billede og lyd passer sammen. Merry Film har i sin tid simpelt hen klippet i materialet uden tanke for, om filmen skulle kunne kopieres senere. I princippet gemmer Filmarkivet derfor alt man modtager, men man skeler lidt til hvad man har i forvejen på et andert format. En 35mm filmkopi kan derfor være lige så vigtig som filmens originale negativ, hvis man ikke har andet. Her kommer private filmsamlinger ofte museet til hjælp, når de manglende stykker i det store filmpuslespil skal sættes sammen. |
|
 Martin
kikker længselsfuldt på en original kasette til 70mm filmen "The Great Race"
fra 1965. Filmarkivet opbevarer en håndfuld 70mm film fra Warner Brothers
under betryggende og kølige forhold. Filmarkivet arbejder tæt sammen med andre filmarkiver i Europa og andre steder. En gang imellem modtager Filmarkivet materiale fra udlandet, som så skal undersøges og eventuelt tilføjes samlingen. Måske dukker de manglende negativer op en skønne dag. Udenlandske versioner af danske film kan stadig ligge rundt omkring på laboratorier og bare vente på at blive fundet. Museer overalt er helt oppe på dupperne i øjeblikket hvor laboratorier lukker i stor stil og materiale smides ud som aldrig før. Filmarkivet har et godt samarbejde med Nordisk Film, der har deres eget filmarkiv til deres egne produktioner. Her opbevares - imod betaling - også mange 35mm negativer, 17½ mm perf lyd og meget andet fra mange andre danske filmproducenter. Når Nordisk Film en gang om året sender fakturaer ud, ender det ofte med, at de enkelt producenter hellere vil spare pengene og istedet smide det gamle materiale ud. Så går der ikke længe før at det hele ender i Glostrup. Telefonerne begynder at ringe i marts måned, og så er der sikret nyt materiale til alle hylderne i Glostrup. Filmarkivet har en politik om ikke at gemme det hele fra hver film i samme samme kølerum, i det tilfælde at et kølerum skulle brænde. Man gemmer derfor - afhængigt at mængden af metriale - de forskelle dele i forskellige rum. Lydelementer genmes f.eks i Box C, imens ngeativ og kopier fordeles i Box B og D. |
|
 De
sande helte i dansk film sidder i en anonym industribygning i Glostrup og
kikker vores fælles kulturarv minutiøst igennem med hvide handsker.Vi afsluttede vores besøg med at se lagerlokalerne hvor Filmarkivet gemmer film hardware, der tidligere har været opmagasineret på Teknisk Museum i Helsingør. Blandt kuriositeterne så en vi Zoetrope, et Kinetoscope og vi så Carl T H Dreyer's klippebord, der i en årrække havde været anvendt i filmværkstedet i Haderslev. Arkivet opbevarer også Dreyer's smoking som Lars von Trier brugte i en årrække. Inden vi gik fik vi et glimt af serverrummet, der huser de digitale filer fra alle de nyere film. Det var blot en stor båndstation, der ligner - well - IT hardware. Ingen romantisk filmaura over det. Ved siden af serverrummet har Filmarkivet et lokale med enhver tænkelig afspiller, der gør dem istand til at afspille VHS bånd, LaserDisc, 1# bånd, U-matic, DVDere osv. Fem 19" rack fuldstændigt proppet med hardware, og et krysfelt i midten til at styre signalerne fra den ene enhed til den anden. 3½ time efter vi ankom sluttede vores besøg i kontorlokalerne, der var fyldt til randen med filmdåser og Steenbeck klippeborde. Bordene bruges til at gennemse de filmdåser, der bliver indleveret af filmproducenter og private før de arkiveres eller bortkastes. En ældre dame fra Jylland havde sendt en kasse film over, hvor der stod "H C Andersen" på. Den skal selvfølgelig også kikkes igennem for at finde ud af hvad det er. Kontoret klargører også 35mm film til Cinemateket. Overkørselsmærker, start og slutstrimmel sættes på, og så er den klar til at bliver vist. Hvad sker der egentlig med en film når den har haft biografpremiere skrev jeg i starten. Svaret er, at filmen kommer på museum, og bliver sikret for eftertiden. Det er bemærkelsesværdigt at se dette arbejde med at gemme næsten 100 års dansk filmproduktion, og høre om de udfordringer og opgaver der er forbundet hermed. Det var superspændende at opleve, og der skal lyde en stor tak til Mikael og Jacob for deres velvillighed ved dette arrangement. • Se galleriet: Det Danske Filminstitut's filmarkiv i København |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:17:05 |
|