Oliver Todd Interview |
Tilbage til
forsiden |
| Interviewet den 5. marts 2014 af: Thomas Hauerslev, med yderligere spørgsmål fra Willem Bouwmeester, Randy Gitsch & Johan C. M. Wolthuis. En særlig tak til Falkoner Centret for lån af Audience og Erik Hamre for altid at være entusiastisk. | Dato: 24.03.2014 |
 Oliver
Todd på sofarækken i det forhenværende Todd-AO teater 3 Falke Bio i København. Foto:
Thomas HauerslevMin gæst idag er Mr. Oliver Todd fra Irland og USA og vi sidder i det forhenværende Todd-AO teater, 3 Falke Bio på Frederiksberg i København og skal snakke om Oliver, hans far og farfar. Oliver er født i USA i 1965, og boede i en forstad til New York, indtil familien flyttede langt ud på landet i en meget lille landsby i Irland, da han var 6 år gammel. Oliver’s farfar var den kendte Broadway producer Michael Todd, der stod bag 70mm film processen Todd-AO. Oliver’s far var Mike Todd Jr., der bl.a. producerede ”Scent of Mystery” i Smell-O-Vision i 1960. Oliver er skolelærer og underviser i Engelsk på den internationale skole i København Mit navn er Oliver Michael Todd. Min far var Michael Todd, Jr., og han syntes ikke, at han kunne give mig navnet ”Michael Todd III”, så det blev til Oliver Michael Todd i stedet for. Eller som han selv sagde, ”O!, Mike Todd”. Jeg er født i New York og boede der de første 6 år af mit liv før mine forældre besluttede at flytte til Irland. Et Irland som jeg i dag betragter som mit hjem. Da jeg havde afsluttet folkeskolen i Irland flyttede jeg til USA for at læse videre. Jeg tog jeg et år til Los Angeles for at prøve kræfter med filmbranchen, men endte i den sidste ende med at blive skolelærer. Jeg flyttede lidt rundt i USA og havde forskelige jobs. Nu bor jeg og arbejder jeg København, hvor jeg har været siden 2009. |
Læs mere her: 3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater 3 FALKE BIO Københavns nyeste og mest moderne biografteater På engelsk: • Mike Todd, Jr. Interview • You are in the Show with Todd-AO • Susan M Todd Internet link: Slottet i Irland: • borrishouse.com Todd's Oscar: • forbes.com • youtube.com om 80 Dage premiere |
 Min
far Mike Todd, Jr. Billede fra bogomslag.Første del af min helt almindelige barndom foregik i New York. Mine søskende og jeg boede ude i omegnen af New York i et relativ velhavende nabolag der hedder Westchester County, der ligger lidt nord for byen. Min far havde et kontor inde i på Manhattan, og dengang vidste jeg ved ikke rigtigt hvad han lavede. Jeg var meget ung, og har først senere hørt fra mine søskende hvad han lavede. Han drev et produktionskontor, og lavede vist nogle TV udsendelser ("Around the World of Mike Todd" (september 1968)) og nogle comedy albums og forskellige andre ting. Det havde i hvert fald noget med underholdningsbranchen i New York at gøre. Mine interesse er at være skolelærer, og af en eller anden grund er jeg blevet interesseret i sprog. Jeg underviser i litteratur og engelsk til engelsktalende elever. Jeg blev lærer fordi jeg fik prøvet kræfter med lidt drama. Jeg tog et sabbatår fra universitetet hvor jeg tog til Los Angeles og arbejdede som production set decorator, da jeg ikke havde den store succes som skuespiller. Min far satte mig i forbindelse med en række succesfulde producere. Jeg kan huske min far havde arrangeret et møde for mig med Tedd Mann, der ejede en masse biografer, bl.a. Chinese Theatre. Han kendte min far meget godt, men han kendte jo ikke mig, og jeg kendte ikke ham. Han tog venligt imod mig og på vej op til 35. etage i en gigantisk kontorbygning, og sagde han, at han ikke rigtigt vidste, hvad han kunne gøre for mig, så han stak mig i stedet et par fribilletter til hans biografer. Det var totalt upassende, fordi han ikke var casting agent, og dermed ikke ansatte folk til film. Jeg forlod ham med fornemmelsen af "WOW!", der var en indflydelsesrig mand. I en alder af 19 år syntes jeg også, at det jo var lidt mærkeligt at snakke med ham, når der stod en "million" andre skuespillerspirer på alle gadehjørnerne med fine CVer, der også prøvede at få arbejde. Jeg arbejdede et års tid i Los Angeles hvorefter jeg returnere til Boston og afsluttede min skole. |
|
 Min
farfar, Michael Todd. Billede fra LP coverEfter skolen arbejdede jeg et par år med radio og amatør teater forskellige steder i Texas, i North West, Upstate New York, og Boston. Jeg prøvede også at være disc jockey, og DJ bl.a. ved bryllupper, men det hang ikke rigtigt sammen. På et tidspunkt blev jeg privat hjælpelærer hos en familie, og kunne mærke, at jeg kunne lide dette arbejde. 4-5 år efter gymnasiet (college) besluttede jeg at droppe underholdningsbranchen permanent og i stedet finde et rigtigt arbejde. Jeg fik en degree som lærer i Engelsk og blev derefter skolelærer. Jeg kan huske at min far engang sagde til mig da jeg skulle opføre et teaterstykke på skolen i Irland. Det var en lille skole og vi kunne kun opføre et stykke. Jeg tror de hyrede en ekstern producer til at sætte det op, da skolen ikke havde sin egen dramaafdeling. Det var ”My Fair Lady” og jeg fik hovedrollen af en eller anden upassende grund, for jeg kunne bestemt ikke synge. Det måtte derfor være i den bedste Rex Harrison tradition, hvor der skal snakkes igennem sangene. På et eller andet tidspunkt under aftensmaden siger min far, at han mente, at jeg var den eneste i familien som kunne blive til noget i showbusiness. Meget fristende, men showbusiness er et meget upålideligt arbejde, så det skulle jeg måske undgå for enhver pris. Så jeg endte som skolelærer – et måske mere pålideligt arbejde. Mit valg af arbejdssted i København er et meget bevidst valg for at være ærlig. Jeg har arbejdet i USA i et godt stykke tid og så har jeg haft den fantastiske mulighed at tage orlov flere gange i et års tid. Jeg har derfor prøvet at arbejde i så forskellige lande som Kina, Brasilien og Portugal. Lige inden jeg kom hertil, havde jeg prøvet at arbejde med noget helt andet, som ikke lykkedes for mig. Så nu er jeg tilbage i undervisning, det er blevet mit kald. |
|
 Oliver
Todd i København.
Foto: Thomas HauerslevMen det var bevidst, at jeg ville flytte tilbage til Europa, selv om jeg boede i USA. Jeg søgte jobbet i København. Det var det jeg håbede på. Jeg havde været på ferie i København 10 år tidligere og det er en af de bedste byer jeg har været i, og derfor greb jeg muligheden da den bød sig. København er skøn! Jeg syntes det er en af de bedste byer, hvis ikke DEN bedste by i verden at bo i. Jeg har måske et andet perspektiv af byen end du har. Men jeg voksede op i en ekstremt landligt miljø i Irland, og flyttede derefter til Boston, hvor jeg boede i 10 års tid. Det er noget med København, noget ekstraordinært menneskeligt for en by. Jeg tænker på størrelsen, transport, tilgængelighed, mange behagelige offentlige pladser. Byen er ikke specielt overfyldt eller forurenet. Det er det jeg syntes, der ofte er galt med byliv mange steder. Man bliver bombarderet med indtryk og støj i storbyer, og København syntes ikke at lide synderligt af disse ting ulemper. København har derimod alle fordelene af storbyliv med kultur, oplevelser, god energi og lignende. Jeg må også lige - lad os sige rose - den politiske og økonomiske samfundsmodel, som jeg syntes, at de Skandinaviske lande har adopteret, ser ud til at virke bedre end de fleste andre landes systemer. Det føles godt og indlysende i mit daglige virke. Det er ikke for at promovere København, men byen tiltaler mig i høj grad. |
|
Har Todd navnet åbnet nogle døre for dig? |
|
 Oliver
Todd i København.
Foto: Thomas HauerslevJa det har det, men det er måske bedre også at belyse det igennem nogle af mine søskende: Et par af dem har haft forskelligt slags arbejde i filmindustrien. Jeg fik arbejde i filmbranchen i Los Angeles, og det var ikke så meget på grund af navnet Todd. Det var mere indirekte via personer som min far havde kendt, ller personer som mine søskende kendte, som åbnede dørene for mig. På en måde var Todd navnet, på grundlag af min farfar reelt out-of-date, og ikke længere kendt, og i øvrigt over et niveau af betydning for mig da jeg søgte arbejde som art Department produktionsassistent - som jeg fik arbejde som - eller deltog i casting call for at arbejde som skuespiller, eller reelt arbejde som skuespiller. Jeg har ikke haft kontakt med filmbranchen siden mit år i Los Angeles. Jeg ville gerne, hvis det ville have været muligt. Jeg lavede en lille smule TV arbejde i Boston, og som jeg sagde tidligere, så lavede jeg lidt radio i Upstate New York og i Boston. Men min kontakt med filmbranchen har været meget indirekte, og nu er det kun fordi jeg har venner i den Britiske filmindustri, der er en del af en familie med meget stor succes i branchen. Men mine hænder er rene i forhold til at arbejde med film Min ældste bror flyttede fra Irland tilbage til USA efter nogle få måneder eller måske et års tid tror jeg. Han fik straks arbejde i filmbranchen takket være min far. Han flyttede tilbage til New York og arbejdede bl.a. på ”Kramer mod Kramer”, ”Saturday Night Fever” og nogle andre blockbusters fra den tid. Han blev vist træt af filmbranchen og forlod den igen. Jeg ved ikke hvorfor, men måske var det noget med det low-end produktionsarbejde han lavede. Men dørene blev åbnet, og han fik arbejde hos nogle gode produktionsselskaber, uden at have nogen som helst erfaring, men fordi Todd navnet betød noget den gang. Min søster arbejdede 10-15 år som stills fotograf, men jeg ved ikke om det var på grund af nogen relation til familie navnet og min far eller nogle andre relationer. Jeg vil helst tro, at det var fordi hun havde talent som fotograf, at hun fik den karriere hun fik. Hun forlod også branchen igen, desillusioneret og laver nu noget helt andet efter en lang og succesful karriere som fotograf. |
|
Har du nogensinde drømt om at lave film lige som din far og farfar? |
|
 Mike Todd, Jr. on-location i Spanien.
Fra Susan Todd's samlingDet simple svar er "nej". Da jeg var 15 år drømte jeg om at være filmstjerne. En filmstjerne der ikke arbejde så meget. En 15-årigs naive drøm, der voksede op i et hjem, der var meget bevidst om minderne om STORE film- og Broadway succeser. Jeg havde ingen anelse om hvilket stort arbejde og forretning der lå bag denne succes, og hvad der skulle til for at det kunne lykkes i filmbranchen. Jeg havde denne fantasi om at blive en filmstjerne, der lavede en film hvert andet år, bare for at skaffe smør på brødet. Jeg opdagede dog hvor meget man skal arbejde for at nå dette mål efter mine oplevelser det ene år i Hollywood. At arbejde så hårdt for sin drøm er meget drænende for sjælen. Man skal VIRKELIG arbejde. Arbejde og arbejde og arbejde for at opnå og gennemføre selv det mindste. Uanset om det er på den ene side eller den anden side af kameraet. Jeg tror det gik op for mig, at jeg hverken havde denne passion eller arbejdsmoral, der skulle til for at nå målet. Og jeg ser det til dagligt. Jeg nævnte mine venner i England, som har stor succes som uafhængige filmproducenter. De stopper aldrig eller sætter sig ned og nyder, at de lige har lavet en succes. De arbejder konstant, og holder aldrig fri. Det er en endeløs trædemølle af arbejde og indsats. I en hvis forstand kan jeg kan også se det i min fars og hans fars historie og hvordan de arbejde, havde succes og fiasko, succes of fiasko og endte med en stor succes. Klicheen er, at succesen er en kombination af mine mange fejltagelser. Min far havde en lignede historie. Han havde ikke så mange successer som hans far havde, og trak sig ud af filmindustrien relativt tidligt og endte sin karriere uden at producere ret meget, men han holdt sig orienteret om branchen i den sidste del af sit liv. |
|
Har du nogen kontakt til Liza Todd |
|
 Julekort
fra familien Todd, julen 1957/58. Bagerst fra venstre: Susan, Sarah, Cyrus,
Mike Jr., Elizabeth, Mike Sr., og børnene Elizabeth Francis, Christopher og
Michael.Personligt har jeg ingen kontakt med Liza [Elizabeth Frances Todd / Liza Todd Burton, 6 August 1957], men to af mine søstre har, og en af dem bor relativt bor tæt på hende. Jeg ved ikke hvor ofte de snakker sammen, men de er bestemt i kontakt med hinanden. Det er også lidt morsomt, for min ældre bror er ældre end hans tante fordi min farfar og Liz Taylor fik en datter. Jeg tror min farfar var midt i 50erne [48], og Elizabeth Taylor var 27-28 [24] på den tid. Jeg tror Elizabeth var på alder med min far, der allerede var gift og havde 2 børn, da hans halvsøster blev født. Så vi har en tante, eller stedtante, der er fra samme generation som os, og er endnu yngre end nogle af os. Hun har også trukket sig fra filmens verden og glamour. En anden af mine søskende bor også i nærheden af en af The Wildings [Christopher & Michael], som var børnene fra Elizabeth Taylor’s første mand. |
|
Hvornår opdagede du, at din far og farfar var berømte i filmens verden? |
|
 Souvenir
parfume fra "Scent of Mystery" med hunden Wiff på etiketten.
Billede fra Susan Todd's samling.Det er et rigtigt godt spørgsmål, og aldrig noget jeg aldrig tænkt på. Hvornår fandt jeg ud af det? Jeg tror jeg har vidst det hele tiden – måske ubevidst. Uden at vide hvad det var, så havde vi 7, måske 8 OSCARs stående på kaminhylden. Min farfar producerede den film ["Jorden Rundt i 80 Dage"] og havde derfor fået denne OSCAR. Jeg kender ikke helt proceduren, men filmen vandt også nogle tekniske kategorier, kostumer, og han fik vist fik lavet nogle kopier dengang. Jeg kan huske de stod på kaminhylden i huset og på et tidspunkt har jeg måske spurgt hvad de var for nogen. ”Nå dem der? Det er farfar’s OSCARS”. Det var klart at det var i hvert fald nogle temmeligt bemærkelsesværdige genstande at have stående hjemme i barndomshjemmet. Jeg ved ikke hvor meget celebrity, sus og dus der var i hans liv, men så snart vi flyttede til Irland – og det kan jeg huske – var det ofte meget snak omkring middagsbordet hvor emnet var hans fars film, berømtheder eller hvad der skete i underholdningsbranchen. Som jeg husker det kendte han mange kendte mennesker. I hvert fald som han betragtede som kendte. Og nogle af dem kunne jeg genkende. Jeg kan huske som 11-12 årig, at jeg var imponeret når far fortalte at han spillede billard med Peter Falk som jeg jo kendte fra TV’s "Columbo". Jeg kan ikke huske om det var der, at det gik op for mig, men jeg forstod, at han havde haft et BIG LIFE da vi boede i USA. |
"Jorden Rundt i 80 Dage" vandt 5 kategorier (bl.a.
bedste film): • Best Picture Michael Todd • Best Writing, Best Screenplay - Adapted James Poe, John Farrow & S.J. Perelman • Best Cinematography, Color Lionel Lindon • Best Film Editing Gene Ruggiero & Paul Weatherwax • Best Music, Scoring of a Dramatic or Comedy Picture Victor Young "Jorden Rundt i 80 Dage" vandt imellem 70 og 80 internationale filmpriser |
Hvad lavede din far i Irland? |
|
 "A
Valuable Property. The Life Story of Michael Todd". BogomslagJeg griner lidt af dit spørgsmål. Da jeg var 8 eller 9 år og gik i de små klasser fik jeg en stil for. ”Skriv lidt om hvad din far laver”. Dengang i Irland i starten af 1970erne gik mødrene hjemme, så dem skulle vi ikke skrive om. ”Far, hvad laver du?” spurgte jeg ham. Og hans svar var noget i retning af ”Jeg ringer til Los Angeles et par gange om ugen”. Og det var vist i bogstaveligeste forstand hvad han lavede. Og det er ikke for at nedgøre ham, for han skrev også en bog om sin far ["A Valuable Property. The Life Story of Michael Todd"]. Han arbejde også altid på filmprojekter som han håbede en dag ville bære frugt. Han snakkede om at skrive en TV serie om en idrætsagent, og fik vist også gjort nogle manuskripter klar, men det blev ikke til noget til. Han havde enkelte ting i gang, og arbejdede på flere ting samtidigt. Han arbejde langsomt og forhandlede med BBC og ITV. Han lavede en enkelt film i slutningen af 70erne [”The Bell Jar”], som ikke gik særligt godt. Han havde også et helt færdigt projekt med Richard Burton klar til at gå igang, men det blev droppet, da Burton døde lige inden de skulle i gang med optagelserne. Han var på ingen måde en Los Angeles arbejdsnarkoman, hvilket også var grunden til at han flyttede til Irland. Han ville tage det med ro. |
|
Hvad levede han af i Irland? |
|
 Mike
Todd, Jr. på kontoret i New York i sine unge dage. Billede fra Susan M.
Todd's samlingJeg gætter på...og mit indtryk er...og jeg kender ikke detaljerne, men det er interessant og mine søskende har talt om det. Han havde ingen regelmæssig indkomst, med mindre han stadig modtog penge fra hans produktioner, hvilket jeg tvivler på. Men jeg forestiller mig...og jeg ved det ikke, hverken økonomisk eller juridisk, men mit indtryk er, at da min bedstefar døde, havde han lige produceret ”Jorden Rundt i 80 Dage”, og jeg ved ikke om han havde anden indkomst fra nogle af sine Broadway produktioner, ejendomme, royalties, Todd-AO eller lignende hvor han have sine investeringer. Mit indtryk er, at alt blev delt 50/50 imellem min far og Elizabeth Taylor. Hvor meget det drejer sig om har jeg ingen anelse om. Jeg ved ikke hvor meget det var, men mit indtryk er, at arven finansierede hans liv i de følgende 20 år og måske længere. Jeg kender ikke detaljerne, men jeg kan huske at han på et tidspunkt fortalte, at han solgte nogle rettigheder til Elizabeth eller til hendes ejendom. Med andre ord solgte han ting fra for at leve. Jeg kan ikke huske at han snakkede om indtægt fra ”80 Dage”. Det er lidt af et mysterium, men han havde i hvert fald ikke brug for at ”stemple ind” hver morgen kl 9 i mange år. ”Fair dues” til ham, som man siger i Irland. |
|
Husker du nogen mennesker fra dit fars arbejde i New York? |
|
 44
ansatte på Michael Todd's kontor i New York. Kort fra Glenda Jensen's
samling.Klik på billedet for at se en forstørrelse. Der er en person jeg med sikkerhed kan sige jeg har mødt og det er Sid Levine. Og så er der mindst tre eller fire personer fra plakaten jeg kan huske. Bill Doll er en af dem, publicity og presse agent for min farfar, og jeg er næsten sikker på, at han også arbejdede for min far efter min farfar døde. Hermann Odell har jeg mødt. Hvis jeg husker rigtigt, så var han advokat med speciale i underholdningsbranchen. Han arbejdede også for min far, og jeg kan huske at jeg mødte ham ved min søsters bryllup. Han gjorde indtryk på vores familie, og en af mine brødre er opkaldt efter ham – David Odell Todd, men vi kaldte ham blot Dell. Et andet navn jeg kan huske er Midori - men jeg kan ikke helt huske hvad hun lavede. Hun var vist personlig assistent for min farfar og Elizabeth. Min far snakkede ofte om Bill Doll og forretninger imens jeg voksede op på landet i Irland imellem får og kvæg. Det var en stor forskel på min fars tidlige liv og det liv vi levede i Irland. Mine ældre søskende kan sikkert huske mere om oplevelserne i USA med min far som producer. For mig var det livet i Irland omkring spisebordet, hvor far snakkede om de kendte. Ja, så var min verden en anden langt ude på landet i Irland. Det var dårligt nok en by det vi boede i, og vores hus lå endda flere kilometer væk fra ”byen”. |
|
Scent of Mystery og The Tale of Old Wiff – har du set dem? |
|
 "Scent
of Mystery" billet fra premiereaftenen i New York. 18 februar 1960. Klik på billedet for at se en forstørrelse. Jeg har aldrig hørt om denne kortfilm ”Wiff”. Var det min fars, og den havde premiere samtidigt med ”Scent of Mystrey”? Ideen med ”Scent” var jo at pumpe forskellige dufte ud i biografen via ventilationssystemet, og det viste sig at være meget problematisk af forskellige grunde. Jeg må spørge mine søskende om det. Min ældste bror har været i filmbranchen et stykke tid - som jeg beskrev - og han har måske en erindring om denne kortfilm. Måske har han snakket med min far om en ”oddity like that”. Måske ved han noget. Jeg er meget overrasket. Min far snakkede ikke meget om ”Scent of Mystery”. Jeg tror han havde en vis distance til filmen og en god portion humoristisk sans. Det bliver man nødt til at have for det første, når man lancerer en film med sloganet ”Først bevægede de sig (1883), så talte de (1927), og nu lugter de (1959)”. Og på amerikansk betyder ”lugter” noget, der ikke lugter godt. Det jeg husker mest fra min barndom og ”Scent of Mystery” var en serie storyboards som han gav væk som gaver. Det var nogle meget smukke malerier i vandfarve som altid afstedkom snak omkring spisebordet om locations, skuespillere, Denholm Elliot osv. |
|
 En
scene fra "Scent of Mystery" som malet storyboard
af Vincent Korda. Billede fra Susan Todd's samling.Klik på billedet for at se en forstørrelse. De var malet af Vincent Korda som jeg ikke kender så godt, men mit indtryk er, at han var en betydelig impresario på hans egen måde. Mine søskende vidste måske hvem han var og hvad det betød for far. For mig var det bare nogle flotte billeder. Jeg har et af dem, der forestiller Alhambra og et andet fra en scene hvor Denholm Elliot skal kure ned af en udspændt wire med hans paraply hen over byen. Det var også hvad min far snakkede om; filmarbejde i Alicante, oplevelserne med arbejdet. ”Scent” var ikke en film han snakkede om med stolthed. Han vidste godt, at det ikke var et mesterværk og en temmeligt ubetydelig film. Han havde en ironisk distance til filmen. Han snakkede mest om menneskerne han arbejde med, og produktionen, Peter Lorre, Denholm Elliot, Vincent Korda, og hvem der ellers var med. Det var hvad jeg hørte om hans liv og oplevelserne med disse mennesker og hvordan de var som mennesker. For mig var kendte mennesker ikke spændende, men min far kunne lide at snakke om de mennesker han arbejdede med. Han opfattede overhovedet ikke sig selv som en stor, fin og kendt producer. Det var vigtigere for ham at beundre og anerkende det som kollegaerne havde udrettet og opnået sammen. |
|
Har du set Cinerama? |
|
 "This
is Cinerama" og en scene fra kanalscenen optaget i Venedig, instrueret
af Mike Todd, Jr. Frame grab fra BluRay. Cinerama Inc.Wow! ”Nej”, er mit umiddelbare svar, men det lyder ikke rigtigt. Særligt fordi jeg har hørt så meget om scenerne fra Venedig og rutschebaneturen. Måske er det en af de der kunstige erindringer? Fordi jeg ved så meget om det, eller forestiller mig, at jeg ved meget om det, så jeg forestiller mig at jeg må have set det. Jeg tror jeg har set kanalscenen fra Venedig, men jeg ved det virkelig ikke. Min hukommelse er ikke så god, men jeg ved virkelig ikke om jeg kan sige ”Ja”. Jeg husker at have set rutschebane scenen, og det jeg har set af kanalscenen fra Venedig, når jeg tænker over det nu, var sikkert ikke i Cinerama. Men måske på TV eller på en monitor eller lignende. Så, jeg tror faktisk ikke jeg har set Cinerama i det rigtige format. |
|
Hvad siger folk når du fortæller, at Michael Todd var din farfar, og Mike Jr. var din far? |
|
 Mike
Todd, Jr. og hans familie i Irland. Billede fra Susan M. Todd's samling.Klik på billedet, og se en stor version. Interessant spørgsmål. Der er sket meget i de seneste 20 år i mit voksne liv. Jeg har været lidt tilbageholdende med at ”prale” med det. Nogen i min familie har gjort opmærksom på det, men ikke mig. At være kendt er en generationsafhænging-ting. Min søster sagde til mig i sidste uge, at hvis man siger Elizabeth Taylor til en 15 årig i dag, så er der mange af dem, der ikke aner hvem hun er. For 10 år siden måske, da hun af og til blev sat i forbindelse med Michael Jackson på avisforsiderne. Min farfars navn var stadig ret godt kendt da jeg var i 20erne. Jeg var i New York på et tidpunkt med nogle venner og vi skulle på en klub eller diskotek en aften. Jeg kan ikke huske navnet, men det var en af de store som f.eks Studio 54 eller lignende, jeg kan ikke huske det, men de havde et ”Mike Todd Room” og jeg insisterede på komme ind uden at betale, da det var min farfar. Folk på min alder kender sansynligvis ikke Mike Todd, men de ved hvem Elizabeth Taylor var. Jeg tror ikke der er nogen der ved hvem Mike Todd Jr. var i dag, med mindre at man arbejder med film, og ved mere end at han var Michael Todd’s søn. Da min far døde skrev New York Times i nekrologen, at det var Mike Todd’s søn, der var død på landet i Irland. Hans beslutning om at flytte til Irland gjorde sikkert også sit til, at han blev glemt. Nogle af mine elever, har opdaget at min farfar var berømt. Selv eleverne her i København har bemærket det. Men hvem han var og hvad han lavede er forsvundet fra den nuværende kulturelle horisont. En af mine brødre forsøgte engang at skrive et filmmanuskript om min farfar’s liv ”The Life of Michael Todd”, og min far skrev en biografien om min farfar ”A Valuable Property”. Desværre blev filmen ikke til noget, da man ikke forventede den store interesse. Celebrity comes and goes. |
|
Hvordan var det nu med din far og salget af en OSCAR? |
|
 En
scene fra "Scent of Mystery" som malet storyboard
af Vincent Korda. Billede fra Susan Todd's samling.Klik på billedet for at se en forstørrelse. Jeg kan fortælle dig min version af hvordan jeg forstod hvad der skete. Det er måske ikke helt korrekt hverken juridisk og faktuelt, men mit indtryk er, at vi havde disse 7-8 OSCARs stående på hylden, og min far besluttede at sælge en af dem. Tiden var kommet, efter mange års gode minder og snak om filmen, til at skille sig af med en af dem. Jeg ved ikke hvilken en det var, og hvad han fik for den, men det vækkede Akademiet’s (Det Amerikanske Filmakademi) interesse. De ønsker ikke at en OSCAR skal kunne sælges. Den er uddelt til enkeltpersoner, som kan nyde den og den kan gå i arv. Jeg ved ikke om der kom en retssag ud af det. Efterfølgende har Akademiet indført en regel om, at hvis man vil sælge sin OSCAR, skal den først tilbydes Akademiet for 1 Dollar. Jeg tror min far solgte en til efter al' den ballade, men jeg ved det faktisk ikke. Mon der er et sort marked for OSCARS? Det er lidt sjovt og ironisk at tænke sig, at hvis der min far overhovedet er kendt for noget i dag, så er det fordi det var Mike Todd Jr., der solgte en OSCAR. Jeg ved ikke om han var den første, men han fik ihvertfald omtale for at være en af de første, der solgte en OSCAR. Hvad blev der af de resterende OSCARs? Han solgte ikke dem alle sammen, og de står ikke længere på kaminhylden. Jeg ved desværre ikke hvor resten er blevet af. Måske var det kopier. Min farfar fik en OSCAR for Bedste Film, og fik fremstillet kopier af de andre. Måske er de værdiløse, men siden du spørger, må jeg finde ud af hvor resten er blevet af. |
|
Fortæl om hvor I boede i Irland |
|
 Todd
familien's amerikanske hus i Irland. Foto Thomas HauerslevMin far havde lejet Borris House i det sydvestlige Irland hvor vi boede de første 5 år. Det var et slot, der oprindeligt havde tilhørt Mcmorrough Kavanaghs. Det havde været hovedsæde for en af de 4 provinser i republikken Irland, der også indkluderer byen og området Dublin. Det var et af de største slotte i Irland og ligger ca 80-90 km fra Dublin. Men det var MEGET ude på landet, men dog knyttet til den lille by hvor vi havde bosat os. Det var et fantastisk sted med en mur hele vejen rundt, fangekælder og skydeskår på taget. Det var et rigtigt sjovt sted at bo. Senere flyttede vi til et nyt hus som min far byggede nogle kilometer uden for byen. Det var bygget i typisk Amerikansk suburb stil, og så lidt sjovt ud midt på en mark i Irland. Det var jo lidt specielt, at en amerikansk familie slog sig ned midt i Irland. Jeg oplevede det ikke så meget, jeg var for ung, men mine søskende har sikkert oplevet det anderledes som den ret velbjergede amerikanske familie vi nu var. Jeg ved ikke hvad mine forældre tænkte på, da de flyttede os alle sammen til dette meget provinsielle sted i Irland. |
|
 Mike
Todd, Jr. i Irland. Billede fra Susan M. Todd's samling.Ikke så lang tid efter vi var ankommet, og jeg var startet i den lokale folkeskole spurgte jeg min far, hvorfor nogle af mine klassekammerater havde det samme sæt tøj på hele ugen. ”Det skal du ikke spekulere på”, sagde han. Vi er ikke en del af det sociale system her i Irland. Han prøvede at beskrive det for mig at der er de fattige, de ikke helt så fattige. Så er der de fattige landmænd og forretningsindehaverne og erhversdrivende og dem der ejer jorden. Vi passer ikke ind i nogen af disse rammer. Vi er helt uden for det sociale system i dette land. OK, det gav måske mening, men ikke alligevel. Men jeg syntes det var lidt mærkeligt, og det fik mig til at føle mig selv lidt uden for fællesskabet. Det var ubeskriveligt sjovt at bo i et slot. Det var rigtigt flot, og jeg kan huske rustninger, sværd, flotte stole, kældre, skydeskår på taget, endeløse stenvægge og store marker. Der var mange værdifulde ting, og det var meget imponerende for en lille dreng. Der var en hel fløj, der var lukket af hvor min bror og jeg "brød ind" jævnligt og hvor vi luskede omkring og kikkede på kanonkugler, store sværd og alle mulige ting. Det var et meget skønt sted at bo for en ung dreng med en livlig fantasi. |
|
Vi sidder i et forhenværende Todd-AO teater, der havde et stort buet lærred. Så du nogensinde Todd-AO? |
|
 Todd
familien og familiebilleder i Irland. Foto Thomas HauerslevDet er ligesom med Cinerama, men jeg tænker, at det MÅ jeg have set, men jeg kan ikke huske det. Jeg har hørt masser af historier om ”Jorden Rundt i 80 Dage.”, og den store skøre fest i det originale Madison Square Garden da filmen havde været vist i et års tid. Alt det skete selvfølgelig før jeg blev født, men jeg har fået historierne fortalt mange gange. Jeg havde disse minder derhjemme, familiefotografier i min dagligstue i USA. Jeg har også en svag erindring om at min far og mor tog os med til New York til en eller anden slags film eller oplevelse i Madison Square Garden. Måske har det været Todd-AO eller Cinerama eller noget der ligner. Det er meget tåget, så jeg kan desværre ikke sige et klart ”Ja, jeg har oplevet Todd-AO”. |
|
Er der noget du ønsker at tilføje her til sidst? |
|
 Oliver
Todd og Thomas Hauerslev og en hyldest til
"The Greatest Show in Todd-AO" i den gamle 3 Falke Bio, Skandinaviens
første Todd-AO biograf fra 1958.
Foto: Thomas HauerslevDet er bemærkelsesværdigt, at nogen som dig selv, der er mere end almindeligt interesseret i aktivt at holde Todd-AO, Cinerama og 70mm film og den kunstform i live. Det gør mig glad og også bevæget at ”Scent of Mystery” er blevet remasteret og vist i Los Angeles, og igen sidst i marts måned [2014] i Spanien. Det er dejligt at folk værdsætter og sætter så meget pris på hvad der skete dengang, så denne tekniske og kunstneriske udvikling ikke tabes på gulvet. Det er en form for retro-cool. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:17:05 |
|