MIX COPENHAGEN -
Festival af Nødvendighed |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Simon Verheij, filmanmelder på Out & About og tidligere leder af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, 2001-2003. | Dato: 29.09.2015 |
 Det var ikke uden grund, at biografdirektøren for daværende Delta Bio,
Børge Nielsen, i 1986 kontaktede Landsforeningen for bøsser og lesbiske
for at indgå et samarbejde om en filmfestival for bøsser.
Samme år var det danske biografpublikum valfartet ind for at se "Mit
smukke vaskeri" af Stephen Frears. Og det danske publikum havde ikke
tidligere haft mulighed for at se en samlet serie af film, der belyste
bøssekærlighed, siden det gamle Filmmuseum på Christianshavn viste sådan
en tilbage i 1979.
Børge Nielsen mente, der var et stort behov for at vise film, der ellers
ikke ville finde vej til de kommercielle biografer herhjemme.
Samarbejdet udmundede i en egentlig festival, der løb over en lille uge
og som havde fem film på programmet.
Men allerede året efter kunne festivalen, der den gang hed Gay Film
Festival, præsentere ikke færre end 16 film, hvoraf halvdelen var nye
produktion hovedsageligt fra USA, Frankrig og England – heriblandt
lesbiske film, der ellers var en stor mangelvare. Festivalen sørgede
endda for at præsentere nogle af filmene rundt om i provinsen med stor
succes. Katten i sækken I de første leveår var det svært for den frivillige organisation, som Gay Film Festival var og stadig er, at udvælge gode film. Tit og ofte købte arrangørerne katten i sækken, da man ikke havde mulighed for at se filmene på forhånd. Derfor rykkede festivalen til afholdelse om efteråret, så arrangørerne kunne deltage på store filmfestivaler i Berlin og London, der ligger i vinterhalvåret. På den måde kunne arrangørerne se filmene og udvælge de nyeste og bedste film på forhånd. I takt med et større internationalt samarbejde med andre festivaler tog den danske festival navneforandring til Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival. Et navn der hang ved frem til 2011, hvor festivalen ændrede navn til MIX Copenhagen. På trods af et stigende publikumstal kørte festivalen i de første år med underskud, hvilket blev dækket af Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Men da den gik i betalingsstandsning i 1993, måtte filmfestivalen stå på egne ben. Den blev frem til 1997 en del af Copenhagen Festival, hvorefter den fandt et hjem og økonomisk støtte i forbindelse med åbningen af Filmhuset i Gothersgade. Ny bølge og protester Men hvorfor var det så vigtigt at starte og sidenhen holde liv i filmfestivalen? De homoseksuelles sociologiske bevægelse kan kort skitseres som: usynliggørelse i 40’erne, undertrykkelse og fængslinger i 50’er og 60’erne, frigørelse i 70’erne, ligestilling i 80’erne, samfundets stille accept i 90’erne og individualisering i 00’erne. Desværre må vi i dag erkende, at mønsteret og tematiseringen ikke fulgte med på filmstrimlen. Op gennem 70’erne og 80’erne var bøssefilm meget propagandistiske og opdragende, blandt andet fordi det først og fremmest gjaldt om at blive accepteret. Lesbiske film blev der næsten ikke produceret nogle af. I starten af 90’erne begyndte bølgen af såkaldte New Queer Cinema med film som "My Own Private Idaho" og "Bound". De var med til at skabe en helt ny stil inden for bøssefilm og nogle år senere også lesbiske film. Det var film, der var drevet af kunstnerisk nødvendighed og uden den politiske korrekthed. Mange i det homoseksuelle miljø rynkede på næsen, fordi de mente, at disse film var med til at banke den politiske kamp tilbage til 50’erne. Det var samme gruppe mennesker, der protesterede over thrilleren og den store Oscar-vinder "Silence of the Lambs" og "Basic Instinct", fordi de mente, at filmene viste et unuanceret og depraveret billede af bøsser og lesbiske. Men på trods af modstand så fik disse film stor kommerciel succes, hvilket i 1993 gav Hollywood anledning til at kaste sig over et kommercielt filmprojekt som "Philadelphia" – en film om en aids-syg mand, der fyres fra sit job. Filmen indbragte Tom Hanks en Oscar for Bedste Hovedrolle. Desværre blev fremstillingen af homoseksuelle i film- og tv-produktioner de kommende år ikke videre nuanceret. Tværtimod. Bøsser og lesbiske fremstod oftest som stereotyper. |
Læs mere her: Delta Bio, København Internet link: |
 Danmark halter efter I de sidste 15 år er det blevet noget bedre. Især Asien og Sydamerika har meldt sig på banen de senere år og producerer i dag mange interessante og gode LGBT-film. I Danmark går det stadig lidt langsomt. Måske fordi homoseksuelle i højere grad er en del af den store historiefortælling i kommercielle film? Filmfestivalen har kun én gang åbnet med en dansk spillefilm – nemlig i 2001 med "En kort en lang" af Hella Joof. Så meget desto større var glæden da novellefilmen "Nomansland", der var produceret ved hjælp af crowdfunding, havde premiere på MIX Copenhagen for to år siden. I år viser festivalen ikke alene en retrospektiv serie med danske LGBT-film fra 1924 og frem til slut 70’erne men også en serie bestående af fire nye kortfilm. Så måske er der håb forude? Stor betydning Det er blandt andet på den baggrund, at vi i dag bør glæde os over MIX Copenhagens jubilæum. Godt nok produceres og distribueres der langt flere LGBT-relaterede film end tidligere, men det sker oftest på de store selskabers præmisser, og independent-film har stadig trange kår uden for de store byer. Mange af de film, festivalen gennem 30 år har præsenteret, er rigtig interessante – også for et større publikum. Bevares, der er da enkelte, der fandt deres vej til de kommercielle biografer, men det er trods alt en urimelig lille procentdel af det samlede udbud. Samtidigt må man ikke underkende den store sociale betydning, filmfestivalen hvert år er med til at skabe. For mange er det en af de vigtigste, hvorfor festivalen har et yderst loyalt publikum. De mange frivillige, der året rundt knokler gratis for at stable filmfestivalen på benene, har med stor omhu justeret festivalens profil gennem de senere år. Det betyder blandt andet, at vi i dag har en stor og anerkendt jury, publikumspris, instruktørbesøg fra hele verden og en række spændende debataftener, som man ellers ikke finder i byens kulturelle udbud. MIX Copenhagen er således med til at sætte fokus på de mange facetter, vores miljø består af, og det er sundt. Hvad der i tidernes morgen begyndte som en mindre filmkavalkade og græsrodsbevægelse, er i dag vokset til én af de vigtigste filmfestivaler herhjemme. Både ud fra et politisk, kunstnerisk og kulturelt synspunkt. Stort tillykke med de første 30 år. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:17:08 |
|