| |
Unge Danske Filmfolk
Lindhardt, Ziryab & Wasiolek
-, og deres ambition om at lave en dansk film på 7OMM FILM |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet
og foto af:
Thomas Hauerslev,
|
Dato:
06.01.2019 |
"Vi
har en ambition om at lave
dansk film, med et dansk 70mm kamera". Move over Clint, her
kommer YouTube generationen, der vil lave old-school 7OMM film. Fra
venstre: William Rudbeck Lindhardt, Simon Wasiolek og Ben Brahem Ziryab.
Instruktøreren Simon Wasiolek (22) er ved at færdiggøre sin nye
kortfilm ”Diamantpigen”. Det er et spændende projekt, fordi kortfilmen
er lavet på 35mm film. Hele produktionsprocessen har været den klassike fotokemisk
proces, og har ikke involveret nogle digitale trin. Biografmuseet.dk’s
udsendte mødte Simon, og hans venner, filmfotografen Ben Brahem Ziryab
(26) og produceren William R. Lindhardt (20) til en snak om rigtig film
i Imperial Bio’s foyer fredag den 4. januar 2019. Det var spændende
at høre om viljen, gå-på modet og ambitionerne hos disse unge danske
filmfolk. Her fortæller Simon, Ben og William om begejstringen for
rigtig gammeldags film, og deres nye filmprojekt, der gerne skulle
involvere det nye Magellan 65 ”70mm” film kamera, der bliver fremstillet
i Frederikshavn af
Tommy Madsen.
Simon Wasiolek: Efter vi havde produceret ”Diamantpigen”
[The Diamond Girl] snakkede jeg med Ben og William om, at det næste
projekt også skulle være på film, fordi jeg elske at arbejde med film.
Om det skulle være 16mm eller 35mm var ikke klart. Det skulle bare være
på film. Jeg kan lide at arbejde med film, hvordan det ser ud og hvordan
det fornemmes. På det tidspunkt hørte vi om det nye danske 65mm kamera
”Magellan 65”, der åbnede vores øjne for muligheden for at filme på 65mm
film. Det nye 65mm kamera har åbnet for nogle muligheder som vi ikke har
set tidligere. Det syntes vi er interessant fordi den konventionelle
”old school” ide med 65mm er disse gamle episke krigsfilm og storfilm,
med store billeder af landskaber. Det, der virkeligt er spændende med
65, er hvis man går tæt på et ansigt ”up close and personal”. Der sker
noget magisk, som gør det mere livagtigt og nemmere at komme tæt på
figuren – det kan ikke rigtigt forklares
-, og med Magellan, fordi det er så let, er der muligheder for at bruge det
håndholdt på en mere flydende måde, og derigennem kan man måske gøre
mere, der ikke har været muligt tidligere, fordi kamerarene har været så
store og svære at arbejde med. Jeg håber det kan lade sig gøre at bruge
Magellan 65.
Thomas: Hvordan vil du beskrive jeres spillefilmsprojekt?
Simon: Det er en dansk film, der foregår lige efter Anden
Verdenskrig i Danmark om Danmark, men set igennem en udlændings øjne.
Arbejdstitlen er ”Vor Tids Helt” [Working title: ”A Hero of Our Time”].
Historien starter i 1945/46 hvor vi følger to unge tyskere, der flygter fra
Tyskland med håbet om at finde et nyt og bedre liv i Danmark.
Jeg
elsker ”period film” og bøger, der er skrevet for 200 år siden om
hvordan folk havde det. Det er som en tidsmaskine – eller i hvert fald
så tæt på en tidsmaskine som man kan komme. Dét at læse om hvad folk
tænkte på dengang finder jeg dybt interessant.
Tiden efter Anden Verdenskrig var besynderlig fordi tiden var præget af
håbet om, at nu kunne det ikke blive meget værre, men på den anden side,
hvis det virkelig var så slemt, kunne det måske godt blive værre? Det er
en paradoksal følelse, og det er de følelser jeg gerne vil udforske i
denne film. Jeg gerne vise hvad de snakkede om og hvad de tænkte på
dengang på en stærk og visuel facon – en slags rejse igennem Danmark.
|
Læs mere her:
Tommy Madsen fortæller om sit
Magellan 65MM Kamera
Magellan 65:
Fra Frederikshavn til Hollywood
Samtale med Jan Harlan, Film
Producer
Mennesker, Meninger,
Interview & Biografi
Historien om 70mm Film i Danmark
Internet link:
|
"70mm
gør indtryk. Lyset, detaljerne, og hvor realistisk det. Man føler man
kan røre ved det, og at man er med i filmen. Det er som 3D uden briller."
William, Ben og Simon kikker på 70mm film.
THa: Hvad er det der appellerer til dig med 70mm film?
Simon: Min første 70mm oplevelse var
”The Hateful Eight”, og
dét, der virkeligt gjorde indtryk var close-ups af skuespillerne, lyset,
detaljerne, og hvor realistisk det føltes. Som Ben siger, at det føltes
næsten som, at man kan røre ved det, og at man er med i filmen. Det er
som 3D uden briller. Det samme gør sig gældende i
"The Master",
som jeg kun har set den digitalt. Det er ansigterne, og den fornemmelse
af virkelighed. Det er magisk på en eller anden måde.
THa: Er det ikke en udfordring at fotografere på film? Mangler
der ikke et produktionsmiljø til film?
Simon: Det oplevede jeg da jeg lavede min kortfilm
”Diamantpigen” på 35mm film. Alene det at gøre folk interesserede
var en udfordring. Folk var bestemt interesseret, men de mente ikke, at
det var realistisk. Jeg snakkede med 20-30 personer fra miljøet. De
kunne alle lide min ide, men mente at det var for besværligt og for dyrt.
”Gør det digitalt, og find ud af det på en anden måde”. Men jeg
holdt ved min ide, ”Nej, det skal være på film”. For jeg vil
prøve, bare en gang i mit liv, at lave en film på FILM. Den eneste måde jeg kunne lave filmen på, var at bruge min
egne penge.
THa: Hvordan vil du finansiere ”Vor Tids Helt” på 65mm film?
Simon: Vores første prioritet er at producere en teaser i 65mm i
år for alle kan prøve kræfter med formatet. Vi håber derfra på at kunne
tiltrække interesse fra de rigtige folk og midler. Planen er at vise teaseren til
produktionsselskaberne så de kan se, at det virker, og at det ser
fantastisk ud. Det koster selvfølgelig nogle penge, men det koster ikke
meget mere at fotografere på 65mm film, hvis man sammenligner med
digital optagelse. Budgetterne er så store, at man nemt kan gøre det på film i
stedet for. Man gør det bare ikke.
THa:
Er man mere omhyggelig, når man optager på film?
Simon: Min erfaring fra ”Diamantpigen” var for det første,
at der på settet er langt større fokus og respekt for når kameraet kører.
Det er jo pengene, der ruller. Hvis man laver en fejl, så går det ud
over pengene. Under forberedelserne bliver der tænkt mere, og som Ben
nævner, når du laver en fotokemisk proces. ”Det du skyder, det er dét
der er”. Man kan ikke fixe det senere i post. På en eller anden måde,
selv om nogen måske er uenige, så tror jeg det giver et bedre resultat.
|
|
"Altså
hvis du elsker film, hvordan kan du så ikke støtte konceptet med at
blive ved med at skyde på film?" William, Simon og Ben.
William Rudbeck Lindhardt: Med det hold vi samlede til kortfilmen ”Diamantpigen”,
der havde vi erfarende såvel som forholdsvis uerfarende folk på sæt,
og også i præproduktionen hvor vi fik folk med, var der en sitrende
gejst for at få dette til at lykkes. Vi fik lavet et fællesskab om at
lave denne film, som var noget specielt. Det var ikke bare noget trivielt,
det var extraordinært. På sættet var der en respekt omkring mediet. Når
vi optog, var alle klar, og alle gjorde deres ypperste for at få dette til
at lykkes.
THa: Film er det nye sort er det ikke?
Ben Brahem Ziryab: Det er det jo i den forstand, at hvis man
kikker på film og digital debatten, så kan man sige, at den nye
generation har jo ikke oplevet film ligesom som den gamle generation. Vi
har været i biografen, men er ikke opvokset med film. Vi er opvokset med
YouTube, digitalkameraer og mobiltelefoner. Vi lever i en digital
verden, så det at se noget, som er analog, det er jo nyt for os. Det er
nyt for vores generation. At se noget som vi ikke er vandt til. Det er
jo et helt andet billede. Det er en helt anden følelse man får, når man
ser et analog billede. Det syntes jeg er spændende.
Simon: Jeg har haft mange interessante samtaler omkring digital
og film. F.eks. har jeg snakket med nogle unge producere, som mener, at
hvis man skal skyde på film i deres øjne, så skal det være en meget
speciel årsag. Jeg er imod den tankegang, fordi der behøver ikke være en
speciel årsag for at skyde på film. De film som vi elsker er jo film fra
50erne, 60erne og 70erne. Alle dem som jeg ser op til, de lavede jo film
på film. Altså hvis du elsker de film, hvordan kan du så ikke støtte
konceptet med at blive ved med at skyde på film? Det syntes jeg ikke
giver mening. For mig er der en form for inspiration i at vide, at lave
en film på den samme måde som Chaplin lavede en film. Det er
fuldstændigt magisk og specielt.
Ben: Der vil altid være en reference til film som medie helt
tilbage til de klassiske film som
”Lawrence af Arabien” og
”Rumrejsen År 2OO1”. Fra min synspunkt som filmfotograf er det det
hele værd at bruge film, og det er ikke specielt meget sværere eller
dyrere, end at skyde det digitalt.
THa: Hvad er det, der er det fede ved film?
William: Det, der er spændende for os er at kunne
for lov at lave noget, som folk gerne vil se. Altså at lave det til en
begivenhed at gå i biografen. Desuden har vi en ambition om at lave
dansk film, og hvis vi kan lave det med et dansk 70mm kamera, så er det jo
helt oplagt med denne produktion. Så er der aspektet om hvorfor publikum
vil se denne film, og det er, at du skal få en oplevelse ud af det her,
og blive suget ind i filmen. De skal opleve et storslået format, så det
bliver en speciel dag. Vi har etableret selskabet "Foton Film" til
formålet, for at producere vores spillefilm.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:17:36 |
|
|