| |
Duften Af Fritter I Imperial
I 2020 udgav Thomas Kaarsted sin
Odense-roman Steder Tiden Har Glemt. Et af stederne er Imperial Bio. Vi
bringer her et lille tilbageblik om det hvide palads på Dalumvej. |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Thomas Kaarsted |
Dato:
20.02.2022 |
Steder
Tiden Har Glemt. Roman. 370 sider. 2020. Forlaget Olga
Imperial
eksisterer ikke længere. Biografen lukkede i 1985 og stod derpå i flere
år som en spøgelsesbygning midt på Dalumvej. Men i min barndom og ungdom
var den et hvidt palads, et magisk sted, hvor jeg fik en stor del af min
underholdningsmæssige dannelse. Yngre læsere skal her huske på, at det
var før mobiltelefoner og internet. Vi havde kun Danmarks Radio, tysk tv
og biograferne. Og i Dalum var Imperial stedet.
Derfor skulle biografen med i min kriminalroman "Steder Tiden Har
Glemt". Jeg havde ikke skrevet skønlitterært før, og senere har jeg
lært, at de fleste debutanter skiver autobiografisk. Om sig selv. Om
deres fortid. Om deres familie. Og om deres by. Det var jeg lykkeligt
uvidende om, men valgte hurtigt en række steder, som både rummede magi
og mystik, og som passede ind i handlingen. Eksempelvis Fyns Tivoli,
Fruens Bøge Skov og altså Imperial. Når biografen blot kaldes Imperial,
så er det fordi ingen i gamle dage brugte Bio. Imperial var en
institution i sig selv.
|
Læs
mere her:
Imperial
Teatret, Dalum
Biograferne i Odense i '80erne
Min Bauer U3 i
Imperial, Dalum
Biografer på
biografmuseet.dk
Biografmuseet.dk's
liste over alle biografer i Danmark
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Biografpremierer i Danmark
1911 - 2020
|
Dødens Gab
|
|
Bogen centrerer sig om en psykolog, der
lider under, at hans bror i 1979 forsvandt under en tur i Fyns Tivoli.
Han forsøger i en række tilbageblik at opklare forbrydelsen, og her
kommer Imperial blandt andet i spil. En af de bærende scener foregår i
biografen, og uden at afsløre for meget af plottet vil jeg lidt
prætentiøst citere fra romanen:
Der er en elektrisk stemning i
luften. Alle er spændte. John, som sidder ved siden af mig på 14.
række, taler højere, end han plejer. Han taber sin slikpose. Han
nævner, at Robert burde være her. Robert er i Jylland med sin mor.
Alle i lokalet er ældre end os. ’Dødens Gab’ har premiere i
Imperial. Det er lige efter jul. Tidlig aften. Biografen er fyldt
til sidste plads. Mindst 500 gæster. Folk frøs i vinterkulden, mens
de ventede på nyt om uafhentede billetter. Et par store drenge fik
uventet gevinst. Bagefter kørte de rundt på deres udborede
knallerter midt ude på Dalumvej. Et par biler dyttede af dem. John
fik to billetter i julegave. Det er råkoldt. Gråt.
Vi kender Imperial rigtig godt. En kæmpestor hvid bygning med en
brun indgang i træ, en lounge med grillbar, duft af pomfritter,
toiletter i kælderen og indbygget tonet lys i væggene. Provinsens
største lærred. Vi ser de billige eftermiddagsfilm om lørdagen her.
Vi ser på billeder fra kommende film her. Vi går forbi udhænget med
billeder mindst et par gange om ugen. Den lille sal kører porno.
Indehaveren skifter som regel billederne om mandagen. En del
skoledrenge i Dalum går en omvej den dag.
Scenen er det rene fup. I bogen foregår
den i 1979, men "Dødens Gab" havde premiere i julen 1975. Desuden
så jeg aldrig filmen i Imperial. Jeg var ikke gammel nok.
Øjebliksbilledet med de unge knægte på knallerter er desuden fra en helt
anden film, nemlig "E.T." Alligevel er scenen præcis som den skal
være. Duften af pomfritter, som konkurrerede med klubhuset i Dalum
Boldklub om at være de bedste, stemningen, lyset, interiøret. Alt det
minder om, at Imperial er sted der fortjener at blive husket. Derudover
er den et vidnesbyrd på, at man som forfatter dybt afhængig af arkivarer,
samlere og fotografer. Nogle af detaljerne stammer således fra artiklen
om
Biograferne i Odense
her på sitet.
|
|
Skolebio og exploitaion
|
|
IMPERIAL på Dalumvej
i forfald i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev
Imperial rummede det hele. Vi gik i skolebio der. Vi så alle de store
film der. Bond-filmene og "USS Nimitz Forsvundet i Stillehavet".
Vi blev også introduceret til bizarre exploitation-film (herunder
Hunulven Isle fra SS). Jeg husker skolebio i begyndelsen af 1980’erne.
Her blev vi elever linet på de traditionelle to rækker og spadserede
lige forbi udhænget med nøgne damer. I det herrens år 2022 var det
sikkert blevet en sag for skolebestyrelsen.
I bogen sker der gedulgte ting i Imperial, og min bog kan på overfladen
virke som en mørk og dyster gengivelse af min barndom, byen og Dalums
historie. Det er nu kun delvis intentionen. Det autobiografiske mix
mellem barndom, byer og opdigtede hændelser har været brugt af ikoner
inden for krimigenren siden dens begyndelse.
Hvis man således skulle sidde med "Steder Tiden Har Glemt" og
tænke, at den er ret mørk, så ligger det helt i traditionen for klassisk
kriminallitteratur. Desuden er der i Skandinavien de seneste årtier
skrevet bøger om snart sagt enhver metropol, by og flække. På den måde
har Imperial blot fundet sit lille frimærke på landkortet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:17:43 |
|
|