| | Big Bio Nordhavn | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 | Big Bio sommer 2020. Foto: Thomas Hauerslev
BIG BIO NORDHAVN Hamborg Plads 6
Åbnet 18. december 2019
Planerne om en biograf i det nye kvarter i Nordhavn, Århusgadekvarteret, i København var længe i støbeskeen, men opførelsen trak ud flere år, før biografen endelig kunne slå dørene op mellem de gamle siloer på den nye Hamborg Plads en vinterdag i december 2019. Det er Henrik og Louise Obel, der står bag Big Bio-kæden (i logo skrevet BIG BIO). De har med kæmpesucces åbnet Big Bio i Herlev i 2015 og åbner også ny biograf i Holstebro i foråret 2020. Ikke langt fra Nordhavn har Michael Obel åbnet ny luksusbiograf ved Experimentarium i Hellerup året forinden. Den anden biograf i umiddelbar nærhed er den gamle men velholdte Park Bio på Østerbrogade, der med sin ene sal fortsat tiltrækker et betragteligt stampublikum.
Den nye biograf indrettes med fem sale alle udstyret med brede recliners i petroleumsblå læderkvalitet med holder til popcorn og sodavand på de brede armlæn. Der er naturligvis rigeligt med benplads og alle sale har kraftig hældning og store lærreder. Sal 1 har plads til 183, sal 2 og 3 har 123 pladser, sal 4 har 101 og sal 5 har 77 pladser. Lydsystemet er Dolby Atmos i dem alle.
Biografen gør udefra ikke meget væsen af sig. Indgangen, en glasdør, er kun forsynet med et lillebitte skilt og facaden er helt uden filmplakater. Ved åbningen er området endnu ikke helt færdigt. Forretninger og restauranter i stueetagen er endnu ikke åbenet, så der er lidt livløst, men det ændrer tiden naturligvis på. Selve foyeren er placeret på 1. sal. Man har valgt en stil, der adskiller sig betragteligt fra andet, man tidligere har set i Danmark. Økologi og bæredygtige tiltag er i fokus, hvilket man ønsker at signalere overfor publikum. Det kommer til udtryk i både indretning og i sortiment. Sidstnævnte med specialproduceret emballage til popcorn, slik, sodavand og kaffekopper, der er 100% komposterbar. Drikkeglassene er genanvendt glas osv. Der er naturligvis en hel del økologiske produkter at vælge mellem både i drikke og i slik-afdelingen. Udover et betragteligt vinsortiment er der kager fra Dessertdragen og frisksmurte sandwich. Man kan også vælge en snackskål med nødder eller pølser og oliven. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | I midten af foyeren ligger baren, hvorfra al salg foregår. Foto, april 2022: Thomas Hauerslev
I foyerindretningen har bæredygtigheden også været i fokus. Foyeren har et råt look med lounge-området umiddelbart indenfor til højre med stor glasfront ud mod Hamborg Plads. I midten af foyeren ligger en lidt aflang bar, hvorfra al salg foregår og bagved er der et aflangt, halvåbent rum med sortiment af popcorn og søde sager. I loftet hænger ’onion-lamper’, altså løgformede lamper, der giver en dæmpet belysning. Der er opstillet blå Kvadrat-sofaer og en endevæg er lavet af restprodukter fra biografens forskellige projekter, som man kalder det. De øvrige vægge er i grå-blå nuancer, der hvor de rå betonvægge ikke selv træder frem. Her er der ophængt forskellige kønne billeder, der ikke forestiller noget med film. Der er desuden siddearealer på træ med enkelte orangebrune hynder. Toiletterne er i øvrigt kønsneutrale. Indgangen til salene foregår i venstre side og salenes numre lyser, når der gives adgang. | | Big Bio, Nordhavn, Hamborg Plads 6, 28. maj 2020. Foto Thomas Hauerslev
Big Bio Nordhavn åbner med ”Star Wars: The Rise of Skywalker” onsdag den 18. december 2019 samt øvrige film, der allerede er på repertoiret i de københavnske biografer. 2. juledag får biografen premiere på animationsfilmen ”Frost 2” for familiepublikummet og den sydkoreanske ”Parasite” af Bong Joon Ho, der skulle gå hen og vinde ikke mindre end fire Oscars. To Oscars alene i ’bedste film’-kategorierne. Også i Danmark blev den en sensationel succes, der favnede bredt. Tredje nye film på programmet var ”Cats”, som bedst forbigås i tavshed. Målgruppen er kvarterets nye beboere, men man forventer naturligvis også, at publikum vil komme langvejs fra godt hjulpet af den nye metrolinje, der kommer til at forbinde kvarteret med den øvrige by. Metrolinjen åbner først nogle måneder efter biografen, men S-tog til Nordhavn Station er også tæt ved. Profilmæssigt viser man naturligvis de bredere film af alle slags, men som udvalget i baren indikerer, er det også intentionen at få et voksent, kvalitetsbevidst publikum indenfor dørene. | | Store flotte biografer kendetegner Big Bio i Nordhavnen. Foto, april 2022: Thomas Hauerslev
Starten er mildt sagt uheldig. Det er selvfølgelig på grund af coronaen, som betyder, biografen allerede må lukke første gang i marts 2020 for dog at kunne genåbne 2½ måned senere. Værre går det, da biografen som alle må andre må lukke igen i december 2020, hvorefter man først kunne slå dørene op igen i maj 2021. Alle mulige hjælpepakker til trods er det ikke det bedste udgangspunkt for en ny biograf, der skal gøre publikum opmærksom på sin eksistens og sælge rigtig mange billetter, før de betragtelige etableringsomkostninger er tjent hjem.
Big Bio Nordhavn er et syn på, hvordan en fremtidens biograf kan komme til at se ud. Det er en meget forskellig biografoplevelse i forhold til tidligere. Man skal nok nærmere tænke den som en totaloplevelse, hvor filmen nok er i centrum, men hvor oplevelsesrammen favner bredere. Man slipper ikke med at betale omkring en krone for fornøjelsen, sådan som et biografbesøg kunne klares for hundrede år tidligere. | | Foto, april 2022: Thomas Hauerslev | | Foto, april 2022: Thomas Hauerslev | | Foto, april 2022: Thomas Hauerslev | | Foto, april 2022: Thomas Hauerslev | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Big Bio, Herlev | | | | | |  • Gå til Big Bio Nordhavn | | Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 05 juli 2023 18:17:14 | | |