D.S.B. Kino / Den Vide Verden / Statsbanernes Biograf, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 D.S.B. KINO / DEN VIDE VERDEN /
STATSBANERNES BIOGRAFKøbenhavns Hovedbanegård Åbnet 21. februar 1935 Lukket 31. oktober 1971 D.S.B. Kino blev opført i to gamle ventesale til højre for hovedindgangen længst nede mod Reventlowsgade. Biografsalen blev indrettet af Knud Tanggaard Seest, der var ansat som overarkitekt ved De Danske Statsbaner og der var plads til 303 gæster ad gangen. På dette tidspunkt var Peter Knutzen ganske berømt generaldirektør for Statsbanerne og biografen blev udover D.S.B. Kino eller ’Den Vide Verden’ i pressen ikke blot refereret til som ’Statsbanernes Biograf’ men sågar som ’Knutzens biograf’. Årsagen var den, at det var Knutzens idé at indrette en biograf i den travle hovedbanegård, hvor folk ofte skulle slå en rum tid ihjel før togafgang. Dengang var en togrejse en større begivenhed, end de fleste nok anser den som i dag, hvor det er ventetiden i lufthavnene, der ofte kunne trænge til at blive fyldt ud. Knutzen havde således set, hvordan man på en banegård i Paris havde indrettet biograf og tænkt, at sådan en skulle man da også have i København. Hermed kunne man stolt måle sig med øvrige europæiske hovedstæder. • Gå til stoleplan for DSB Kino Tanken virkede ambitiøs, men der var nogen skepsis i forhold til, om det nu også var holdbart at indrette biograf på denne måde og på dette sted. Men den nye biograf var på ingen måde traditionel. Biografen viste hverken nye eller gamle spillefilm, sådan som alle de øvrige. Det havde man i øvrigt heller ikke fået bevilling til. Nej, man havde genoptaget idéen med rejsefilm, turistfilm og naturfilm, der tidligere havde været en indgroet del af biografernes kortfilmsprogrammer. Derudover vistes ugejournaler og sporadisk tegnefilm med bl.a. Skipper Skræk eller Chaplin-farcer. Det var naturligvis alt sammen helt perfekt for en biograf, hvor publikum ikke kunne forventes at sidde fra klokkeslæt til klokkeslæt, hvis man nu stod og skulle med toget til Jylland. Ikke mange år efter kunne man ydermere jævnligt lokke med kortfilm i farver. Publikum var øjeblikkeligt begejstret og biografen holdt dampen oppe i mere end 36 år. |
Læs
mere her: DSB Kino, København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 DSB
Kino kasket. Foto: Thomas HauerslevIndgangen til biografen var placeret inde i stationsbygningen. Indgangspartiet kunne til forveksling minde om en stations billetsalg med et KINO-skilt lysende i blå neon henover. Udenfor lyste ’Kino Den Vide Verden’ med store bogstaver på taget til højre for stationens hovedindgang. Billetsalget var til gengæld ikke noget typisk billetsalg. Det var et tælleapparat, hvor entréen ved åbningen var 70 øre. Så var der hele tiden styr på antallet af gæster i salen. Biografen kunne vise både 16mm og 35mm. Salen var udstyret med relativt hårde træsæder – man sad jo alligevel ikke så længe – og oplystes af indirekte lys i loftet. Væggene havde motiver af kunstmaleren Kai Mottlau og der var naturligvis et ur, så man kunne holde øje med tiden og forhåbentlig ikke missede sin togafgang. Der har naturligvis været en hel del trafik gennem rækkerne under forestillingerne. Som daglig leder fik biografen Anton Møller og på åbningsdagen, torsdag den 21. februar 1935, lagde 1.600 nysgerrige vejen forbi. Mange dage nåede tallet helt op omkring 2.700 besøgende. Første forestilling startede kl. 15 og sidste forestilling kl. 23. Hvert samlede program varede knap en time. På åbningsdagen bestod tegnefilmsdelen af ”Askepot” med Betty Boop som Askepot, billeder fra London, Paramounts billedbog i fire afsnit og ugerevyer fra både Paramount og Fox, modeorientering for Damerne, moderne flyvemaskiner og et skibsforlis. Der var sjovt nok ikke noget med togafsporinger eller sammenstød. |
|
 DSB
annonce for biografen på Hovedbanegården.Anton Møller ledede biografen indtil 1941, hvor han fik job hos det tyske filmselskab Tobis’ danske filmdistribution. Kort efter kom han til ligeledes tyske UFA, da dette overtog udlejningen af Tobis’ titler. Biografen blev herefter ledet af M. B. Hedegaard indtil 1947. Møller havde ivrigt vist tyske ugerevyer, de berygtede ’Wochenschau’. Dem var hr. Hedegaard ikke nær så ivrig efter, så han klippede gerne hist og pist lidt af den værste propaganda ud. Da tyskerne – og Møller – fandt ud af dette, fik piben en anden lyd og man krævede tværtom at de tyske propaganda-ugerevyer skulle være ekstra lange i netop D.S.B. Kino. Af ren nervøsitet var der herefter jævnligt nattevagt resten af krigen for at undgå sabotageaktioner. Efterkrigsårene var vanskelige på den måde, at kortfilmsprogrammerne var svære at få fat på. Man forsøgte at få regulær bevilling hos Justitsministeriet til at vise traditionelle spillefilm, men fik afslag. Kort efter gik snakken så om at bortforpagte biografen, men det ville DSB’s øverste ledelse ikke høre tale om. Midt i 1960’erne blev spørgsmålet bragt på bane igen. Udgifterne til kortfilmsprogrammerne var steget voldsomt. Det eneste danske firma, der producerede ugerevyer, var lukket og man var derfor nødt til at hente det hele hjem fra udlandet. En potentiel lukning var forestående. DSB besluttede dog atter en gang at fortsætte driften med nye tiltag: I stedet for ugerevyer m.v. valgte man at leje samleprogrammer fra de traditionelle danske filmdistributører, bl.a. Simonex og Rex Film. Biografens tredje og sidste leder, Harry Hindahl, havde nu fået tilladelse fra Kulturministeriet til at vise programmer med varighed over en time. Herefter bestod repertoiret meget ofte af Gøg og Gokke, Ungerne og Hopalong Cassidy-film. En sjælden gang imellem havde man ugerevy m.v. på plakaten igen, men snart blev underholdningsfilmene eneste program. Tv havde også overtaget den funktion, ugerevyerne repræsenterede, mente man. Så skete der det sjove, at besøgstallet faktisk begyndte at gå lidt op igen. Filmene blev heller ikke længere skiftet hver uge, sådan som man traditionelt altid havde gjort tidligere. Nogle spillede helt op til et par måneder ad gangen og folk begyndte faktisk at besøge D.S.B. Kino for en biografoplevelse og ikke som begyndelsen på ’et rejseprogram’. Efterhånden blev der tilmed vist film i spillefilmslængde. Selv en stribe Gøg og Gokkes lange film kunne man til slut opleve i biografen på Hovedbanegården. Det endte endda med, at biografen fik danmarkspremierer! Siden 1960 havde biografen også kunnet vise film i Scope. |
|
 Den
højre bue var indgang til DSB Kino. 25. september 2021. Foto: Thomas
HauerslevEn rumænsk børnefilm fra 1959 med titlen ”Prinsessen og hyrden” varede lige omkring 45 minutter og fik faktisk allerede premiere i august 1960, ligesom en dansk amatør-filmatisering af Steen Steensen Blichers ”Hosekræmmeren” fik premiere i januar 1963. Den 20. oktober 1969 kunne biografen præsentere dokumentarfilmen ”Fodspor på Månen – Apollo 11” fra Fox Film som danmarkspremiere. 21. december 1970 vises ”På flugt i Afrika” fra MGM og 22. februar 1971 ”En hest i familien” ligeledes fra MGM. Sidste premierefilm var ”Hunden i vildmarken” den 12. april og kom sammesteds fra. De to sidste var begge Walt Disney-produktioner, som ellers normalt ville have spillet i Metropol. På dette tidspunkt i 1971 er belægningen på vej ned igen og ender omkring 15%. Nu var det ikke længere rentabelt at holde biografen kørende. Man lukkede derfor definitivt søndag den 31. oktober 1971. Sidste film på programmet var den populære ”Tyven fra Bagdad” fra 1940 med Sabu. Den spillede fra den 20. september 1971 indtil lukningen og der var pænt besøg til dette sidste program. Om nogen, var D.S.B. Kino gennem samtlige år en biograf for alle aldre. Biografen viste som den garanteret eneste i kongeriget aldrig nogensinde en film, der var forbudt for børn. I løbet af de 36 år nåede biografen op omkring 15 millioner besøgende. Hindahl takkede selv af efter 52 år i DSB. Lokalet blev efter lukningen overtaget af IC Supermarked, som eksisterede indtil udgangen af september 2004. I hele supermarkedets levetid kunne man tydeligt ses hullerne ind til operatørrummet, hvor filmene tidligere havde lyst ud fra. I dag er dagligvarerne skiftet ud med færdigretter i form af en burgerrestaurant. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om DSB Kino, København |
|
 • Gå til D.S.B. Kino / Den Vide Verden / Statsbanernes Biograf |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:12:53 |
|