Hvidovre Kino |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 HVIDOVRE KINO Vigerslev Allé 384 Åbnet 26. december 1940 Lukket 22. marts 1964 Herman Larsen åbner den 26. december 1940 en stor og flot lokalbiograf bygget af røde mursten i den gamle del af Hvidovre på hjørnet af Vigerslev Allé og Hvidovregade. På grunden til venstre for biografen opføres efter krigen nye boligblokke i tre etager, men skråt overfor har husene stadig stråtækt tag i 1940. Her har områdets 12.000 indbyggere længe savnet en biograf. Nu åbner biografen som Hvidovre Kino i en bebyggelse, der også rummer tre små butikker, bl.a. frugt- samt vin og tobakshandel. Hele herligheden har blot kostet 140.000 kr., hvilket er meget billigt i tiden. • Gå til stoleplan Hvidovre Kino Det er ellers ikke fordi, der er sparet på noget. Biografen er tegnet af Holger Pind og har salsmæssige karakteristika med Gentofte Kino, der åbnede to år tidligere, som Pind dog ikke har tegnet. Men måske har han fundet inspiration? Gentofte Kino var meget vellykket og eksisterer som bekendt endnu. Salen i Hvidovre Kino er med lys okkerfarve på væggene og lysebrune, mandshøje paneler, som er indirekte belyst. Loftet er dybblåt, mens prosceniet er hvidt og meget pompøst. Biografens blå stole på de stærkt buede rækker kommer som de fleste andre i tiden fra Odense Stolefabrik. Salens tre bagerste rækker er logepladser og disse har kraftig hældning. De er placeret på et forhøjet plateau med separat indgang i salens højre side. Det var nærmest en balkon uden helt at være det. Det var et typisk ’pindsk’-påfund. Midt i salen er hovedindgangen til salens øvrige pladser. I alt rummer biografen 493 sæder og er dermed en mellemstor en af slagsen. Operatørrummet er udstyret med Bauer-maskiner. Biografen har tre udgangsdøre til venstre og en forrest til højre. Det er alt sammen meget harmonisk. Udvendigt er et stort KINO-skilt sat op over indgangen med ’Hvidovre ’ på den ene side og ’teater’ på den anden. Efter krigen lyser bogstaverne henover den meget lille baldakin. Indgangen ligger midt i en stor halvrund kuppelbygning, der rager ud på fortovet med flere store udhængsskabe på hver side. Et kino-skilt tårner også i en årrække på biografens skorsten, så den er til at se på lang afstand. Det moderne billetsalg med tre salgssteder er placeret i en lille lobby umiddelbart indenfor dørene. Bag denne strækker en bred foyer sig både bag salen og ned langs højre side med to kupler yderligere stikkende ud mod vejen. Den ene lille og den anden stor. Den rummelige foyer er naturligvis udstyret med toiletter og chokoladekiosk. Herman Larsen havde indledt sin biografkarriere som piccolo i Edison-biografen på hjørnet af Frederiksberg Allé og Værnedamsvej og arbejdede siden som operatør. Han er den første operatør i landet, der får en biografbevilling, så han må have gjort indtryk. Hans tanke med Hvidovre er, at biografen skal være lagt an på et familievenligt repertoire. Det er også disse film, der er flest af under krigen. Han gør meget ud af sin biograf og udsmykker den gerne i henhold til den specifikke film, der er på programmet. Ved præsentationen for en indbudt kreds lige før jul, søndag den 22. december 1940, synger et lokalt børnekor og der flages. Forprogrammet er svensk med titlen ”Lillebror og jeg”. Det er også er den film, der lægges ud med 2. juledag ved fire daglige forestillinger. Filmen havde måneden forinden haft premiere i Carlton, så man får den relativt hurtigt. Bevillingsrådet havde ikke taget fejl, da de gav Larsen chancen i Hvidovre-kvarteret. Efter krigen kommer det frem, at Larsen i 1943 havde været en af grundlæggerne bag modstandsgruppen ’Hvidovre-kompagniet’. Og så havde amerikanerne ikke engang tiltænkt ham en premierefilm den store 14. maj-dag, hvor Danmark satte premiererekord. Ikke underligt var Larsen næsten ved siden af selv af begejstring, da han afbrød aftenforestillingen den 4. maj 1945 for at kundgøre, at tyskerne havde overgivet sig. Publikum brød jublende ud i sang og der var naturligvis mange, der valgte at gå på gaden og fejre begivenheden, men der var også nogen, der gerne ville se filmen til ende. Bodil Kjer og Ebbe Rode kunne derfor fortsætte hvor de slap i ”To som elsker hinanden”. Larsen er ikke blot vellidt af publikum. Han er også en vellidt mand blandt udlejerne. Det mærkes kort efter krigen, da det nystartede Victoria Film som den første giver biografen en premierefilm. Det sker med den engelske ”Pas på pengene, Mr. Raynor”, der har haft danmarkspremiere i Kino i Sorø i september 1946, men som måneden efter kan ses som københavnerpremiere den 21. oktober i Hvidovre Kino. Om krigsindsatsen også har gjort sit, er ikke til at sige, men i hvert fald bliver det kun den første af flere premierefilm, der finder vej til Hvidovre. De er naturligvis alle i den lettere underholdningsgenre. Allerede den 2. december er der danmarkspremiere på en lille svensk komedie fra Gefion med titlen ”Godmorgen Bill”, men den 26. december melder den store britiske distributør Eagle-Lion sig på banen med ”Bryllup i stilhed” med Margaret Lockwood. De må også have været tilfredse, for de giver Hvidovre Kino en ny danmarkspremiere to år senere. Det er denne gang ”London Town”. Enkelte premierer falder også til Hvidovres side på andre tider af året, men det med julepremiere bliver lidt af en tradition. Det sker for en fransk film i 1950 og i julen 1951 får en amerikansk film med titlen ”Prinsessen søger dollarlån” københavnerpremiere med tre års forsinkelse i forhold til provinsen. I 1950 arrangeres der en julegudstjeneste i biografsalen. Den er bestilt af Politikens Filmcentral, som filmer begivenheden, der herefter vises som forfilm i både ind- og udland. Børnefilmene går Larsen som bekendt højt op i og det er nok også dette faktum, der giver Hvidovre adskillige premierefilm i denne genre. Flere af dem kommer fra Statens Filmcentral, men det bliver filmene ikke ringere af. Her kan nævnes den canadiske ”Eskimodrengens eventyr” og den tyske ”Ulven og de syv gedekid”. Fra Dan-Ina er der premiere på en russisk version af H. C. Andersens eventyr om ”Den grimme ælling”. Selvom Herman Larsen tænker meget på biografens familiepublikum, skænker han også ung-dommen mange tanker. De er immervæk også vokset op hos ham. Både unge som ældre får fra 1954 lov til at fornøje sig sent lørdag aften til den populære 23-forestilling, der også er på programmet i mange andre biografer lige udenfor centrum. Hvad ingen af de andre imidlertid gør, er at vise dobbeltprogram. Dette introducerer Larsen som den allerførste så tidligt som i begyndelsen af 1955. Hvidovre Kino kan således divertere med dobbelt så megen underholdning som alle andre. Der går ikke længe, før den første følger trop, derefter den næste… og så fremdeles. Det er ofte dobbeltprogrammerne og børneforestillingen søndag eftermiddag, der er flest folk til i ugens løb. Danske film går desuden utrolig godt i biografen. Ofte må der ligeledes meldes udsolgt til disse. Biografen var alle år veldrevet. Da Herman Larsen dør i 1961, bliver biografen videreført af hans kone, Inger. I 1963 var kommunens indbyggertal steget til 45.000, hvilket nærmede sig en firedobling siden biografens åbning 1942. Det var derfor nogen af en bet, da lejemålet blev opsagt i efteråret 1963. Det skete på grund af ekspropriation, idet Vestmotorvejen, den nuværende Holbækmotorvej, skulle føres igennem og Vigerslev Allé derfor trækkes lidt tilbage. Inger Larsen afsøgte alle muligheder for at flytte biografen til en ny adresse endda nærmest murblok for murblok. Desværre var kommunen ikke behjælpelig og det lykkedes heller ikke ved øvriges hjælp at finde en ny lokation. Trods stor lokal opbakning til biografen pressede ingen synderligt på for, at man fortsat skulle kunne opleve levende billeder. Man lukker den 22. marts 1964 med et særligt skræddersyet program bestående af ”Fy og Bi”, ”Gøg og Gokke” og ”Harold Lloyd” som optakt til hovedfilmen, der er ”Can Can” med Shirley MacLaine, Frank Sinatra og Maurice Chevalier. Det kunne næsten ikke blive mere festligt og man inviterede også uden bitterhed hele kommunalbestyrelsen, politimesteren og byens øvrige spidser til film og afskedskaffe. Lige til det sidste havde biografen holdt fanen og humøret højt. Dagen forinden havde man vist Winnetou-filmen ”Skatten i Sølvsøen”, forud Elvis Presley-filmen ”I den syvende himmel” og lørdagen før havde man haft besøg af et pigtrådsorkester. Der skete noget lige til det sidste. Bulldozeren trillede først sidst på året omkring hjørnet og gik i gang med sit triste forehavende. Hvidovre ville herefter være biografløs de næste femten år og bliver en selvstændig kommune i 1970. |
Læs
mere her: Hvidovre Kino Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Hvidovre Kino | Hvidovre Bio | Hvidovre Bio 1+2 / Hvidovre Bio 1-2-3 |
|
 • Gå til Hvidovre Kino |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:01 |
|