| | Ørsteds-Biograf / Ørsteds-Biografen / Sprechstallmeister Erichsens Biografteater / Erichsens Biografteater | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 | Der var indgang i første bue til højre for hoveddøren. Operatørrummet lå helt ud til gaden i buen længst mod højre. Foto 10. maj 2022: Thomas Hauerslev
ØRSTEDS-BIOGRAF / ØRSTEDS-BIOGRAFEN / SPRECHSTALLMEISTER ERICHSENS BIOGRAFTEATER / ERICHSENS BIOGRAFTEATER H.C. Ørstedsvej 23
Åbnet 13. februar 1910 Lukket 2. maj 1923
Ørsteds-Biograf indrettes i 1910 i et femetagers hus opført i 1908 efter tegninger af arkitekt Nicolai Hansen. Dørene slås op søndag den 13. februar med et program bestående af ”Engelske troppemanøvrer”, ”Pas på din hat”, ”De lånte klæder”, ”Fangen i jernburet” og ”Skuespillerindens kammerjomfru”. Der skulle være tale om et overvejende morsomt program, som skifter hver søndag og torsdag. Lokalerne var hurtigt omdannet fra et oprindeligt butikslokale med indgang fra gaden og nærmest direkte til salen. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Ørsteds Biograf umiddelbart før indretningen i 1910
Allerede i løbet af sommeren bygges der om og man genåbner torsdag den 4. august. Det er alt sammen fortsat meget spartansk, der er således hverken kiosk eller toilet. Med blot 84 klapsæder fordelt på 16 rækker var der lige fra begyndelsen tale om et meget beskedent forevisningslokale med lille lærred. I foråret 1914 renoverer man endnu en gang, hvor man samtidig inddrager butikken ved siden af. En ny indgangsportal rummer nu billetsalg til venstre og udgangsdør fra salens bagende til højre, hvor det bredere operatørrum, som nu fylder hele den oprindelige indgang fra gaden, er blevet flot udstyret med hele to forevisningsmaskiner. Der er nu adgang til salen gennem en lille vestibule bagved og tilmed nødudgang til venstre for lærredet mod gården. Der er dermed bedre flugtvejsforhold i forhold til mange øvrige frederiksbergske biografer forud.
Efter renoveringen er Ørsted atter i drift fra søndag den 3. maj 1914 nu som ’Ørsted-Biografen’ med ’stort flot program’ fra kl. 16. Herefter oftest atter med ’s’ hæftet på Ørsted, der fortsat kun yderst sjældent annoncerede som i december 1914, hvor ”Et vaisenhusbarn” er på plakaten sammen med aktuelle krigsfilm. Tidligere samme år har man søgt efter ny pianistinde, klaverledsagelsen skal jo gerne være i orden.
Året derpå får sprechstallmeister Emilian Erichsen bevillingen til biografen, som denne gang genåbnes torsdag den 28. januar 1915 som ’Staldmester Erichsens Biografteater’ med et ’udsøgt glimrende program’ ifølge dagens notits. Herefter benyttes ’Sprechstallmeister Erichsens biografteater’, men i september 1916 blev dette kendt ulovligt af en birkedommer på Frederiksberg. Det måtte gerne hedde ’Talestaldmester Erichsens Biografteater’ eller blot ’Erichsens Biografteater’, men en ’sprechstallmeister’ var åbenbart forbudt på Frederiksberg. Der gives ingen uddybende forklaring. | | De ordentlige udgangsforhold sikrede biografens eksistens frem til 1923, hvor tiden for længst var løbet fra den. Erichsen får mulighed for at indrette en meget større biograf og Fasan Bio kan således slå dørene op torsdag den 3. maj 1923. Dagen forinden lukkede biografen på H.C. Ørstedsvej sine døre og blev atter omdannet til butikslokale. Hele huset tager sig fortsat nydelig ud på adressen her hundrede år senere. | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | |  • Gå til Ørsted Biografen | | Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 19 juni 2023 11:21:01 | | |