Biografteatret Frederiksberg Runddel / Runddelens Biografteater / Frederiksberg Runddels Biograf |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Biografteatret
Frederiksberg Runddel cirka 1913 (Public Domain)RUNDDELENS BIOGRAFTEATER / FREDERIKSBERG RUNDDELS BIOGRAF / BIOGRAFTEATRET Frederiksberg Allé 80 (i dag Frederiksberg Allé 104) Åbnet 19. februar 1906 Lukket 31. maj 1914 Hjørnet, der støder op til Frederiksberg Have, er kendt som Frederiksberg Runddel, selvom den aldrig har været særlig rund og er et af de ældste områder i byen, hvorfra Frederiksberg udviklede sig som by. Runddelens placering går tilbage til 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en sommerresidens, hvor hovedindgangen til haven på den modsatte side i dag er placeret. Grosserer Levi Kopowski havde som den første fået overbevist politimesteren på Frederiksberg om, at Frederiksbergs borgere også skulle have del i de fornøjelser, der blev forundt københavnerne inde i midtbyen. Således får han sidst i 1905 bevilling til en biograf på hjørnet af Frederiksberg Allé og Allégade, der indrettes i en forhenværende ølstue placeret i halvt kælder og halvt stueetage. Bygningen er opført i tre etager i 1871 af Johan Schrøder og her åbner ’Biografteatret, Frederiksberg Runddel’ således mandag den 19. februar 1906. Den filmglade politimester var pludselig gået hen og blevet rundhåndet med bevillingerne, så to andre biografer er kommet Kopowski i forkøbet. Frederiksberg Biograf-Teater var åbnet som den første den 13. december 1905 og allerede nytårsaftensdag slog Napolis Kinorama Teater dørene op for levende billeder. Her havde man allerede en varieté og kunne omdanne hele herligheden på sølle to uger ved stort set blot at opstille et fremvisningsapparat bagerst i lokalet. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Biografteatret
Frederiksberg Runddel 1905Runddelens Biografteater er fra start ganske lille. Fra indgangen med billetkontor til højre går man venstre om ind i salen, der strækker sig ned langs Allégade. Der er blot plads til 95 gæster ad gangen på klapstole og lokalet er komplet uegnet som biograf, idet to søjlerækker løber hele vejen ned i midten. Man benytter derfor også kun den venstre side, hvor fremviseren også her står frit fremme allerbagerst. I højre side er der på endevæggen udgang mod gården og så i øvrigt rigeligt plads i hele denne del af rummet, der står tomt. For beskedne fem øre kunne man nu hygge sig en lille halv time med levende billeder drejet med håndkraft. Efter sigende og ganske sandsynligt den laveste billetpris nogensinde opkrævet i kongeriget og var der ikke fyldt, kom folk sommetider ind helt gratis. Prisen steg snart efter til 10 øre. Der var normalt forestillinger hver fulde time fra kl. 14 til kl. 18 og herefter nonstop til kl. 23. |
|
 Runddelens Biografteater
i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla RathjeÅbningsprogrammet var en sensation. ”Banevogterens datter” blev så populær, at den et par uger senere fik en genoptagelse. Ved åbningen var der billeder fra Kong Christian IX’s ligfærd, drama i ”En spillers skæbne” og humor i ”Fader og søn”. Ved genoptagelsen dækkede titlen nu over et umanerligt spændende samleprogram bestående af gadekampe i Moskva, et brændende dampskib og så selve titelprogrammet, hvor en ung pige ligger fastbundet til jernbaneskinnerne, mens et tog kommer buldrende i fuld fart. Man har set noget lignende i senere westerns, men opfindsomheden rakte altså meget tidligere. Der lød efter sigende halvkvalte skrig fra biografens kvindelige publikum. Det var alt sammen så sindsoprivende, at man formodede, det lokale publikum ville komme igen og igen aften efter aften, for at se det om igen. Siden kunne man støde på ”Tomatbombardement”, hvor titlen vist taler helt for sig selv, men programmerne bringer også publikum ud til fjerne egne, således i påsken 1906 helt til Indien. Derudover var der ligesom på åbningsdagen ofte optagelser af aktuelle begivenheder. |
|
 Runddelens Biografteater
i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla RathjeI den forbindelse var det evident, at publikum valfartede til fra allerførste dag, hvor centrumbiograferne var travlt beskæftiget med at overgå hinanden i egne optagelser i forbindelse med kongens død og bisættelse, hvilket gjorde, at biograferne her på Frederiksberg til manges glæde kunne svælge i alt det andet. Filmdistribution er endnu ikke opfundet, som vi kender den, så biograferne køber selv deres film. Kopowski sælger fra første dag sine egne videre til øvrige biografer rundt om i landet på samme måde, som direktør Nathansohn eksempelvis også gør det fra sin biograf på hjørnet af Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej, der åbner to måneder senere. De gamle film bliver solgt helt frem til 1911, hvor distributionssystemet defacto er trådt i kraft. Kopowski sælger ikke kun filmstrimler men også ’kinematografer af nyeste og bedste konstruktion’. Allerede den 21. marts 1906 gik der ild i filmen midt under en eftermiddagsforestilling, hvor operatøren blev slemt forbrændt, men alle nåede ud. Fremvisningsapparatet gik tabt til flammerne, men brandvæsenet fik hurtigt bugt med flammerne uden at sætte de helt store brandsprøjter på sagen. |
|
 Runddelens Biografteater
i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla RathjeFrederiksbergs brandinspektør havde alle dage et særligt øje til den lille biograf på hjørnet. Både efter branden i 1906 men i særdeleshed efter 1908, hvor Kopowski får en helt usædvanlig idé til, hvordan han kan øge sin omsætning betragteligt. I juli 1908 får biografen lov til at installere et nyt operatørrum mellem søjlerne et stykke bagude i lokalet. Fremviseren blev udskiftet til en moderne med motorkraft og ekstra værk, mens lampehuset blev forsynet med fire spejle og via et sindrigt system med trisser i loftet kunne billedet projiceres mod to lærreder, ét i hver side af lokalet. Billedet på det ene lærred var en anelse forsinket i forhold til det andet. Da lærredet til højre i den del af salen, der ikke forud var benyttet, nu dækkede den gamle udgang, blev det et krav, at et separat operatørrum skulle være ekstra sikret med tykke vægge i forhold til de stærkt brandfarlige nitratfilm. Der var nu to udgange bagerst i lokalet, men begge førte kun ud til den lille foyer og dermed kun samme udgang op til gaden, hvor man også gik ind. Den nye sal, hvor pianisten fortsat spiller nede i venstre hjørne, får plads til 224 gæster. |
|
  Runddelens
Biograf gik i folkemunde som ’Loppen’, idet man aldrig kunne vide sig
sikker på, hvad man fik med hjem derfra af oplevelser, man måske helst
havde været foruden. Samme øgenavn havde også Istedgades
Biograf og Kopowski direktør for dem begge. Man tør dårligt tænke på
hvilken hygiejne, der lå for dagen, når de kunne få dette lidet
eftertragtede navn hæftet på sig, men muligvis var selskabet heller ikke
det bedste. Med de umådeligt beskedne priser var biograferne enormt
populære blandt især de yngste og særligt på Runddelen var det sjovt, ja
nærmest bizart, at se film på to lærreder. |
|
 Indgang
til Biografteatret på Frederiksberg RunddelOmkring januar 1911 rejser Kopowski udenlands og sælger biografen til grosserer Charles Lipman. Han kunne sidst i 1913 være blevet genstand for handlingen i en af sine egne film på lærredet, da han er involveret i noget så usædvanligt som en spionaffære. Den blev vist pustet mere op, end der faktisk var kød på historien. Altså præcis som skulle man præsentere en ny sensationsfilm! Lipman dør af uvisse årsager blot to måneder senere og biografen videreføres herefter kortvarigt af hans hustru. Hun måtte kort efter lukke biografen permanent efter ordre fra brandmyndighederne, der ikke længere ville acceptere den manglende nødudgang. Anna Lipman flytter i stedet over i den nye Napoli-biograf længere ude ad Allégade, hvor denne bliver til Falkoner Allé. Her slås dørene op den 30. juli 1914. Napoli er kommet til verden, efter det tidligere Napolis Kinorama Teater også var blevet tvangslukket. Samtidig mente politimesteren på Frederiksberg ikke længere, der skulle være så forholdsvis mange biografer i drift, så den nye kommer til verden på en dobbeltbevilling. En særdeles uhensigtsmæssig model som Justitsministeriet siden tog til sig, da man i 1922 nationalt samlede biografbevillingerne i ministeriet i forbindelse med den nye biograflov. |
|
 Biografteatret
Frederiksberg Runddel 1908Efter lukningen på Runddelen blev der atter indrettet ølstue i kælderen og restaurant i lokalerne ovenfor, som eksisterer i forskellige former helt op til vore dage. I dag er der mødelokaler i de gamle kælderrum og bygningen blev i øvrigt fredet i 1978. |
|
 Runddelens Biografteater
den 7. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Biografteatret Frederiksberg Runddel / Runddelens Biografteater / Frederiksberg Runddels Biograf |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 28 maj 2025 17:50:08 |
|