| |
Villabyerne Drive-In-Bio (1961) / Drive In Bio
/ Drive In Bio 1-2, Farum |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør
Thomas Hauerslev |
Dato: 20.05.2020 |
Film
i naturen med åben (film)stjernehimmel. Her ses den originale
Bio 1 som den så ud i maj måned 1991.
Foto: Thomas Hauerslev
Drive-In Bio
Nymøllevej 5
Åbnet
07.07.1961
Allerede ultimo 1959 har
direktøren for Villabyernes Biograf, Mogens Fisker, planer om at
bygge en Drive-In biograf. Biografen skulle stå klar til sommeren 1960 og have
plads til 1000 biler. Til at starte
med var der meget skriveri om Mogens Fiskers ide om at bygge en drive-in
biograf. Til sidst lykkedes det dog at bygge en drive-in biograf i en
grusgrav i Farum.
• Gå til Galleri: Drive-In Bio, maj 1991
• Gå til Galleri:
Drive-In Bio, august 2001
23 kontrollører skulle der til. Hver bil fik et flag som man kunne bruge
til at hidkalde en servicevogn med anhænger. I denne anhænger var der
alt fra lakrids til stegte kyllinger og smørrebrød.
Filmens lyd blev
modtaget af en B&O Beolit transistorradiomodtager fra en nedgravet
teleslynge ledning. Et system der
blev opfundet til lejligheden af ingeniør Duus-Hansen fra Bang &
Olufsen. Denne opfindelse var ny og tiltrak folk fra Holland, Italien,
Finland, Norge, Sverige og England. Imellem en halv og en hel million
kroner blev
investeret i denne enestående biograf. Kun i Rom og Frankfurt var der
lignende biografer på den tid.
|
Læs
mere her:
Min tid som
Filmoperatør i Drive-In Bio i Lynge
Galleri: Drive-In Bio, maj 1991
Galleri:
Drive-in Bio, august 2001
Villabyernes Bio,
Gentofte
Drive-In Nordhavn
Drive-In København
Bil-Bio
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
|
Film
i naturen med åben (film)stjernehimmel i maj 1991. Her ses de to biografer.
Den originale Bio 1 i baggrunden. I 1986
åbnede Bio 2 med en Victoria 8 kinomaskine og hele operatørrummet fra
Bil-Bio i Rødovre.
Foto: Thomas Hauerslev
Den første film i Villabyernes Drive-In Bio spillede var
Skandinavienspremieren på "Voyage en Ballon" tirsdag 7. juli 1961 kl
21.30 og alle (parkerings)pladser var udsolgt. På trods af kraftige regnskyl
på premiereaftenen stod billedet klart og skarpt.
Det økonomiske resultat af den 1. sæson var 107.752,89 kr brutto. Der
var 79 driftdage, heraf 58 med regnvejr. Der var gennemsnitlig 216
biler/dag med 3 personer/bil/forestilling.
I maj 1962 får Mogens Fisker dispensation til at slippe børn under 2 år
ind til børneforbudte film. Samme sommer forbyder myndighederne udskænkning
af alkohol ind gennem bilvinduerne til drive-in gæsterne. Fisker
protesterer kraftigt, da det jo er tilladt at udskænke øl og vin på f.
eks. DSB's færger. Folk tager jo alligevel mad og drikke med i Drive-in.
De kommer gerne nogle timer før og sætter deres autobord op og giver sig
til at spise.
|
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Film
blandt trætop og tunge skyer, og det 36 meter
brede lærred som det så ud i sæson 1986. Danmarks største lærred. Foto: Thomas Hauerslev
I sommeren 1961, '62 og '63 stod her to Philips DP70 maskiner. De blev om
vinteren flyttet og installeret i Villabyernes
Bio i Gentofte. Da Villabyerne lukkede, kom maskinerne til
Nora Bio, og da den
lukkede, endte de i
Bio, Vanløse.
• Gå til Min tid som
Filmoperatør i Drive-In Bio i Lynge
De to nuværende
(Primo 1990) Philips FP7 maskiner installeret medio '60erne var udstyret med vandkøling pga de store kolber og accelererede
kors, hvorved der kommer lidt mere lys på lærredet. Hver vinter er
maskinerne blev pakket ind i silicone for at beskytte dem imod det kolde
miljø i grusgraven. Om foråret kom Kaj Larsen (Scankino) tilbage og
pakkede maskiner ud igen. Alle enkeltdele blev dyppet i olie og sat
sammen igen så de var klar til den kommende sæson.
Denne eneste danske drive-in biograf på den tid har Danmarks største "lærred". 36
x 15 meter flad hvid væg. Lærredet blev sidst malet i sommeren 1991.
|
|
Drive-In
Bio's to Philips FP7 med
accelererede Malteserkors og Nordamerikanske Ashcraft Super Core-Lite
lampehuse med kulbuelys
og med vandkølede kulholdere
som de så ud i Sæson 1986 lige inden
Ashcraft lampehusene blev erstattet af Xenon
lampehuse. Lampehusene er gigantiske og beregnet til 135-165 Ampere, 13,6mm
positiv kul, og 18" koldtlysspejl).
Drive-In Bio var en af de sidste
biografer i Danmark hvor der blev kørt med kulbuelys. Projektionsafstand: 72
meters.
Foto: Thomas Hauerslev
Første
film i sæsonen 1967 var "Tigeren Fra De Syv Have".
Kinotekniker Jørgen Frederiksen har kørt film i denne biograf i starten
af 60'erne. Efter hans erindring har der aldrig været vist 70mm offentligt
og biografen er her kun medtaget fordi der har stået DP70 maskiner i
denne unikke biograf. Jvf datidens biografannoncer tyder det på, at "Can Can"
har været vist her i 70mm fra 4. september 1961.
Da sæsonen sluttede 3. oktober 1971 havde der været 200.000 besøgende.
I 1973 var der planer om at bygge et forlystelsescenter i grusgraven der
skulle være større end både Tivoli og Dyrehavsbakken.
|
|
"Can
Can" i Todd-AO i Drive-In biografen 4. september 1961. Klik på annoncen, og se en
forstørrelse.
Drive-In Bio var en af de sidste biografer i landet hvor der blev kørt med
kulbuelys. To Nordamerikanske Ashcraft Super Core-Lite lampehuse (Beregnet
til 135-165 Ampere, 13,6mm positiv kul, og 18" koldtlysspejl) med
kulbuelys og med vandkølede kulholdere var
lige akkurat nok til at lyse lærredet op på 72 meters afstand. I 1986 blev 3
Falke Bio's lampehuse med 6500 Watt kolbe installeret. "Sensurround"
logoet på lampehusene sidder der stadig og røber noget om en fortid i
Danmarks bedste biograf. Der er ikke nogen projektionsrude men istedet
findes en trælem, der åbnes når der køres film. Kulbue
lampehusene blev solgt til en svensk entusiast.
I 1986 blev der indrettet en mindre biograf "Bio 2" ved siden af Bio 1
med en Cinemeccanica maskinetype
Victoria 8. Hele
operatørrummet, maskine og set hele kom fra Bil-Bio
i Rødovre, der lukkede i 1982.
Fra og med 10. maj 1991 udsendes lyden i Dolby Stereo via FM. Drive in har
fået en sendetilladelse på FM båndet på 10 milliwatt. Således kan
lyden nu opfanges på en almindelig bilradio og aflyttes via bilens højttalere.
Første film med den nye lyd er "Dances With Wolves".
Fra sommeren 1990 er der installeret en vandret 7000 watt kolbe med
Cinemeccanica lampehuse samt spoletårn. Alt på den ene maskine. Som forsøg
blev der i sommeren 1991 opsat en Cinemiccanica Victoria 8 maskine med
7000 watt. Til gengæld varmer det italienske lampehus så meget, at
filmen ganske enkelt bliver brændt op. Dansk Biograf Teknik har forsøgt
meget uden held.
Derfor køres der stadig på to maskiner i Drive In bio i grusgraven.
|
|
Den
første film i Villabyernes Drive In Bio spillede var Skandinavienspremieren
på "Voyage en Ballon" tirsdag 7. juli 1961 kl 21.30 og alle
(parkerings)pladser var udsolgt. På trods af kraftige regnskyl på
premiereaftenen stod billedet klart og skarpt.
Adresse
Villabyerne Drive-In-Bio (1961)
Nymøllevej 1
3520 Farum
Direktør
Mogens Fisker (63-64)
Christian Bulskov Pedersen (68-69)
Ernst Bulskov Pedersen (75- 91)
70mm Maskiner
Philips DP70
Billet telefon
Lynge 345 (63-64)
01 98 20 66 ( - )
02 98 20 66 (78-79)
42 18 90 90 (90-91)
Pladser
987 vogne(63-64)
900 vogne (68-91)
|
|
|
|
|
|
Beolit
fra drive in-biografen. Alle biler får ved indkørsel udleveret en lille B&O radiomodtager
hvor filmens lyd kan høres. Under hele parkeringspladsen er der nedgravet
en teleslynge som drives af et antal BOFA forstærkere.
Foto: Struer Museum
|
|
Beolit
fra drive in-biografen. Foto: Struer Museum
|
|
Beolit
fra drive in-biografen. Foto: Struer Museum
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:32:14 |
|
|