| |
Korsør Biografteater |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse
baseret på
Jørgen Nielsen's tekst om biografer i Korsør |
Dato:
20.08.2011
Opdateret: 05.11.2022 |
Korsør Biografteater
i
Jens Baggesens Gade 17, søndag aften, 7. august 2011. Foto Thomas Hauerslev
Korsør Biografteater, Korsør (1908)
Jens Baggesens Gade 17
07.08.1908 -
De første levende billeder i Korsør blev
fremvist af omrejsende selskaber og de første forestillinger i byen
fandt sted lørdag d. 18 og søndag d. 19 Oktober 1902, hvor Dansk
Cronograf Compagni stod for forevisningerne. Korsørs egentlige
biografhistorie starter d. 30 Januar 1907 i Hotel Korsørs "Røde Sal".
Den berømte filmmand Constantin Phillipsen stod for byens første biograf
- han havde i disse år sikret sig lokale biografbevillinger landet over,
givet af de lokale politimestre. Men bevillingen som Constanstin
Phillipsen fik i Korsør kom der intet rigtigt biografteater ud af før en
kreds af lokale matadorer begyndte at interessere sig for dette. De
havde set en lukrativ forretning i biografdriften. Et lokalt konsortium
overtog driften i April 1908, og de gik straks igang med at opføre en
helt ny biografbygning på Jens Baggesensgade 17. Den nye biograf fik 183
siddepladser og 50 ståpladser - ialt 233. Indvielsen fandt sted d. 7
August 1908 og Premiere-filmene var "En Rejse fra Stockholm til Gøteborg",
Den lille Savoyard", "Den moderne", "En Tyrefægtning i Sevilla", "De
forheksede Dukker" og "For tidligt hjemme". Korsør Biograf Theater havde
forestilling hver aften kl. 7.
• Gå til Korsør Biograf Teater Billedportræt,
7. august 2011
|
Læs
mere her:
Galleri:
Korsør Biograf Teater
• Biograf-Theatret Korsør
• Kinografen, Korsør / Korsør Kino
• Biografteatre i Korsør
• PDF
Biografteatre i Korsør -
Jubilæumsskrift
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Korsør
Biograf-Theater 1908
Det var betydningsfulde mænd som byfogedfuldmægtig Lütje Lützen,
krigsassessor Lauritz Theodor Franck og brygger, magarinefabrikant
Thorvald Pedersen der stod bag den nye biograf i Korsør.
Danske film og store navne kom frem - således også filmatiseringen af
det klassiske skuespil "Elverhøj". Den havde så stor succes, at den blev
spillet daglig kl. 7,8 og 9 og yderligere kl. 5 og 6 om søndagen og det
må jo have gået ganske godt, for selv om biografen måtte lukke i længere
perioder i 1918 på grund af frygt for smitte af den spanske syge, kunne
krigsassessor Franck sælge sin andel i biografen til det københavnske
selskab "Fotorama" for 22500 kr. Ret mange penge dengang. Samtidig
fratrådte han som direktør for biografen og den daglige ledelse blev
overtaget af lærer N.O. Christiansen. Den nye ledelse besluttede
herefter at skabe større kontakt til filmselskaberne for at sikre bedre
og mere kunstneriske film end hidtil og med mange nye, danske film samt
en række populære skuespillere lykkedes det og man spillede et blandet
men populært repertoire med bl.a. Sophus Michaelis´og Ole Olsens "Himmelskibet".
Til denne film var der fulde huse til dobbelt billetpris - 1 kr.
I 1920 lod justitsministeriet foretage en undersøgelse på landsplan af
behovet for nye biografteatre - deriblandt også Korsør. Men her var den
lokale interesse ringe og der gik tre år før en ny bevilling blev
opslået ledig. Der kom da også straks et par ansøgninger fra tidligere
skuespiller Edv. Petersen fra Næstved og den unge impressario Aage Hasle
fra Korsør. Politimester Lind, som var bevillingsudsteder, fandt ikke
grundlag for endnu en biograf i Korsør, da man havde den i Jens
Baggesensgade. Han mente at der var rigelig plads i dette teater til at
betjene Korsørs borgere og med dette grundlag kunne politimesteren
sammen med byrådet afslå en anbefaling.
Året efter forsøgte Petersen og Hasle - søn af Hotelejer Axel Hasle,
Hotel Korsør - sig igen. Og så var pludselig ikke noget i vejen for
endnu en biografbevilling i Korsør - bare ikke til d´herrer. Bevillingen
skulle opslås således at alle kunne søge, idet byrådet dog understregede,
at man ville foretrække en lokal bevillingshaver og at den nye biograf
skulle ligge på Halskov.
|
|
Billetkontoret
med sliksalg. Billetdame Lone Halkensten sælger to poser Blue Jeans for 18 kroner. Foto søndag aften, 7.
august 2011 af Thomas Hauerslev
Der kom otte ansøgninger bl.a. fra maskinmester F.A. Jensen. Et enigt
byråd tildelte ham derefter bevillingen d. 15 Januar 1926 og man gik så
i gang med at bygge den nye biograf på Halskovvej 16. Maskinmester
Jensen nåede aldrig at se teatret færdigt og bruge sin bevilling - han
døde året efter, og hans enke, Marie Jensen, arvede bevillingen.
Lørdag d. 11. Februar 1928 indviedes så den den nye biograf til 60.000
kr. på Halskovvej under navnet "Kinografen" og dermed havde
Biograftheatret i Jens Baggesensgade fået en konkurrent.
Mens det gik ganske godt for Kinografen på Halskovvej så imidlertid
skidt ud for Korsør Biograf Theater som stadig ejedes af "Fotorama" og
søskendeparret Lützen. Teatret var nedslidt, maskinerne forældede og
økonomien dårlig fordi interessen for filmmediet var stærkt på retur
således at biografen måtte skifte repertoire i en uendelighed og næppe
kunne fylde salen selv med en forestilling pr. aften. D. 1 August 1930
lukkede biografen, og det mere end antydedes, at den aldrig ville åbne
igen.
Imidlertid fik Korsør Bio tilført ny kapital og kunne genåbne efter en
omfattende ombygning som bl.a. indebar at væggene var blevet beklædt med
akustikplader med en kommende anvendelse af tone-og talefilm for øje.
Salen var nu indrettet til 172 personer og de umagelige bænke var blevet
udskiftet med skråtstillede sæder med armlæn. Korsør Bio´s genåbning
fandt sted d. 6 Februar 1931 med tone-og talefilmen "Drømmenes Vals" med
det polpulære operettepar Lillian Harvy og Willy Fritsch i hovedrollerne
og man viste nu to aftenforestillinger.
I 1934 lykkedes det endelig for Aage Hasle at få biografbevilling til
Korsør Bio som han drev frem til sin død i 1950. Hans hustru Esther
Hasle overtog derefter bevillingen. Senere fik hun i 1965 hjælp af Tage
Borg der blev ansat som inspektør - de drev så Korsør Bio i fællesskab
frem til 1970 hvorefter Peter Landsvig Larsen fra Kinografen på
Halskovvej kom til - denne biograf havde han netop lukket. Tage Borg og
Esther Hasle drog derefter til Roskilde, hvor Tage Borg åbnede den helt
nye "Scala Bio" i Hersegade.
|
|
Operatør
Mads Timmerman og billetdame Lone Halkensten. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas
Hauerslev
Efter Peter Landsvig Larsen kom Chr. Hjort og Herlev Larsen til og fra
1983 overtog Roland og Britt Kirch Korsør Bio. De var begge
profesionelle biograffolk fra Esbjerg og havde mange planer, da de d. 1
Juli 1983 overtog Korsør Bio - nye maskiner og lydanlæg, restaureringer
og moderniseringer og indretning af endnu en mindre sal.
Men tiderne var absolut ikke just til gunst for Korsør Bio, måtte
ægteparret Kirch indse. Trods deres store forbedringer af biografen
kunne de ikke hamle op videofilmene samt Bio og Scala i Slagelse, der
var Premiere by - og så måtte der andre kræfter til for at Korsør Bio
kunne overleve.
En nærliggende tanke var, at lade en gruppe frivillige overtage
biografen på et ikke kommercielt grundlag - filminteresserede
Korsørborgere blev kontaktet og med Vig Bio og Victoria i Sorø som
forbillede Korsør Bio´s venneforening stiftet.
|
|
Bio
1 med filmmagi i 3D på lærredet. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas
Hauerslev
Venneforeningens overtagelse skete d. 15 November 1992 i et
anpartselskab med Bente Stuhr som formand, Jens Erik Christensen som
kasserer, Henrik Bach som sprudlende idemand - 21 mennesker ialt som
brændte for filmen og biograflivet fik løbet gang i den hensygnende
Korsør Bio.
Og siden har rigtigt mange mennesker været tilknyttet foreningen og der
er lagt mange kræfter ikke alene i den daglige drift med at køre filmen,
passe kiosk og billetsalg, men også med en række andre tiltag. Således
fik begge sale hen ad vejen en grundig overhaling - der kom nye bløde og
røde stole i den store sal, vægge blev revet ned og nye sat op. I
operatørrummet blev de gamle Bauer Maskiner udskiftet med helt nye og
lyden blev forbedret med et Dolby-anlæg. Siden er der blevet indrettet
en ny foyer og samtidig blev toiletforholdene blevet forbedret.
Alt, hvad venneforeningen kunne skabe af økonomi via billetsalg,
sponsorer og kommunalt tilskud blev brugt på bygning og materiel - men
selv om "vennerne" udfører mest muligt selv og ingen løn for, kan
økonomien ikke løbe rundt og kun kommunale tilskud sikrer den fortsatte
drift.
|
|
Bio
2. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev
D. 30 Januar 2007 fyldte Korsør Bio 100 år og d. 25 Juli 2008 modtog
Korsør Bio et certificat fra Guinnes World of Records som verdens ældste
biograf i samme bygning - dette medførte et ret stor medieomtale.
Men efterhånden nærmer sig der noget mere faretruende - nemlig
digitaliseringen af biograferne. Det begyndte at se sort ud for
biografens overlevelse, hvis man ikke fik samlet penge sammen til en
digitalfremviser. Det lykkedes og d. 19 Maj 2011 kunne Korsør Bio indvi
den nye digitalfremviser og invitere til Danmarks-Premiere på "Pirates
of the Caribian: I Ukendt Farvand" og med "vennernes" hjælp og den nye
teknik skulle Korsør Bio kunne leve mange år endnu.
lørdag i August. Dette foregår i "Gryden" og denne
aften viser Korsør Bio ingen forestillinger. Til disse forestillinger er der
gratis adgang - dog må man ikke selv medbringe drikkevarer. Ligeledes er der
også Senior Bio , hvor Senior- biografgængerne selv har mulighed for at få
indflydelse på programmet. Disse forestillinger har en billetpris på 70,-
kr. incl. kaffe og kage. Mødre og fædre med de små bliver heller ikke glemt
- en Baby-Bio findes også i Korsør Bio og her er billetprisen 95,- kr.
Korsør Filmklub for børn og unge i alderen 3 - 14 år har gennem
vinterhalvåret også forestillinger i biografen.
Hvert år arrangerer Korsør Bio Open Air
forestillinger d. 2.
Herudover har biografen andre tiltag bl. a. Børnefødselsdag, hvor der er
mulighed for opdækning i enten sal 1 eller i foyeren og fødselaren for selv
lov til at starte filmen.
|
|
Korsør
Biograf Teater facade. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev
Efter digitaliseringen af sal 1 med 116 pladser kan biografforeningen
allerede nu se en forøget tilgang af publikum og filmene kommer nu også
endnu hurtigere til byen - også Danmarks Premiere filmene og med en
billetpris, der er omkring 20 kr. billigere end i Slagelse, skal Korsør Bio
nok få mere publikum hen ad vejen.
På det sidste arbejder man nu videre på også at få digitaliseret sal 2 med
86 pladser og med digitalisering af begge sale er Korsør Bio for alvor rustet til kampen om publikum. Man
tager hatten af for de mennesker, der ulønnet arbejder på at få biografen
til køre og samtidig sørge for, at der trods "digitaltiderne" stadig er lidt
"Biografnostalagi" tilbage.
• Gå til mere om
Biograf-Theatret Korsør
• Gå til mere om Kinografen, Korsør /
Korsør Kino
• Gå til mere om
Biografteatre i Korsør
• Gå til PDF
Biografteatre i Korsør -
Jubilæumsskrift
|
|
Flere Fakta
Afsluttende kommentar, 01.11.2022, JG, biografmuseet.dk:
|
|
Korsør
Biograf-Teater efter ombygning i 1947
En biograf i USA har siden tilranet sig titlen som verdens ældste,
selvom mange andre rundt om i verden formentlig kunne gøre hævd på den.
Selv på vore breddegrader viste
Svaneke Bio sin
første forestilling allerede den 3. juli 1908 og står stort set
uforandret i dag modsat Korsør Biografteater, der efter en stærkt
forsinket ombygning i 1947 nu så ganske anderledes ud end tidligere både
ude og inde: En ny sal i terasseform med opgang i midten blev i
princippet løftet op over den oprindelige, hvorved der skabtes en stærkt
udvidet foyer, mens en ny tilbygning bagved samtidig gjorde biografen
dobbelt så lang som hidtil og salen bredere i det nye stykke ned mod
lærredet. Der kom hele 363 pladser i den nye sal og udvendigt var
facaden heller ikke til at kende igen. Den græsk-romerske udsmykning
blev hugget væk og siden erstattet af et ultramoderne udseende med
flisemosaik. Salene blev senest gennemrenoveret i 2019, hvor alle
gulvene blev brudt op.
|
|
Korsør
Biografteater - to sale i 1984
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Biografteatre i Korsør
|
|
|
|
|
|
• Gå til Korsør Biografteater |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:04 |
|
|