Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 Widescreen
1953 CinemaScope
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX
1972 Pik-A-Movie
1972 Ominmax
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Fønix-Teatret, Næstved

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Jan Knudsen, Operatør Næstved Bio 1971 - 1992 & JG, biografmuseet.dk Dato: 22.11.2009
Opdateret: 04.11.2022
Fønix Teatret, Slagelsevej 2. Opført 1924 og revet ned i 1970. Postkort fra Næstvedegnens Arkiv.

Fønix-Teatret (Næstved)
Slagelsevej 2

23.10.1924 - 01.07.1971

Den handelsuddannede skuespiller Viggo Alfred Ewald Petersen indretter i 1924 Fønix-Teatret med 210 pladser på Slagelsevej lige udenfor centrum. Rettelig lå biografen i forstaden ’Lille Næstved’, der faktisk hørte under Herlufsholm Kommune frem til kommunalreformen i 1970. Dette var også netop årsagen til, at byen nu på forunderligste vis fik sin tredje biograf. Ewald Petersen havde nemlig de de foregående ti år gentagne gange uden held forsøgt at få bevilling til biografdrift i nabokommunerne.

Fønix-Teatret åbner torsdag den 23. oktober 1924 med Rudolph Valentino i ”Den unge Rajah”. Der var to forestillinger dagligt og tre på søndage. Direktøren var særdeles kunstinteresseret og samlede til sin private lejlighed både stilfulde møbler og smukke malerier, hvilket han også lod mærke i sit biografteater, hvor foyeren udstillede en del af dem. Udvendigt tog facaden sig også vældig imponerende ud. Høj var den ikke, men som adskillige øvrige rundt om i landet i disse år opført med søjler, her hele seks stykker foran de tre dobbelte indgangsdøre, et par i midten og to i hver side. Idet dørene var af træ og hele bygningen muret op, var der ingen vinduer, som tillod sollys at slippe ind. Imellem fyldte store plakattavler alle dage med biografens programmer.

Selve salen, med indgang nede til venstre ved lærredet, var noget mere spartansk indrettet. Det hvælvede loft var blåmalet med stjernemotiver og henover lærredet svævede fugl Føniks udført i fresco af Frederik Karl Kristian Hansen Reistrup, som også er kendt for de mange løver i beton placeret rundt om i Næstved, men sæderne var hårde træstole med meget let polstring og de første rækker var blot topersoners træbænke uden fordele til bagdelen. Salen blev opvarmet af en kakkelovn, hvor kontrolløren kom ind og fyldte koks på under forestillingen. Fønix-Teatret blev i folkemunde hurtigt døbt ’Flodbiografen’ eller blot ’Floden’, idet Susåen løb under.
 
Læs mere her:

Biograf-Teatret / Næstved Biografteater
Industri-Biografen / Industri-Kinografen / Kinografen
Kinografen / Kino
Biograf-Teatret / Bio
Bio / Bio 1-5
Scala Teatret
BioCity

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Fønix Teatret, Slagelsevej 2. Postkort fra Næstvedegnens Arkiv.

Hr. Ewald Petersen driver Fønix frem til sin død i 1940, hvorefter hans enke, fru Ingeborg overtog bevillingen, mens sønnen Børge allerede gennem nogen tid havde forestået den daglige drift. Først efter direktørskiftet indrettes Fønix med toiletter i foyeren. Indtil da måtte man en tur i gården. Samtidig blev facadeindgangen flyttet helt ud mellem søjlerne, så foyeren var herefter ganske rummelig. Efter fru Ingeborgs død overgik bevillingen til sønnen, der sammen med sin hustru drev biografen lige til det sidste. Den forblev dermed i familiens eje gennem hele sin levetid.

Fønix-Teatret var godt kørende og kendt for at spille de bedste film. Fra og med 1950’erne viste biografen næsten udelukkende amerikanske film fra de store selskaber. Årsagen var, at Fønix var en af de få biografer, der brød den filmblokade, de fleste danske biografer rettede mod de amerikanske filmselskaber, der krævede en urimelig høj filmleje. Det vedrørte selskaber som United Artists, Metro-Goldwyn-Mayer, Paramount, Fox osv., som trofast leverede deres film til Fønix helt frem til lukningen.
 
 
Fønix-Teatret viser "FARLIGE LØGNE" (16) – The Cheat – Paramount – USA 1923, der havde Danmarkspremiere i Kino-Palæet i København den 28. april 1924. Postkort fra Næstvedegnens Arkiv.

Næstveds tre andre biografer kørte på dette tidspunkt, hvor Scala også var kommet til i 1954, næsten kun danske og øvrige europæiske film samt de engelske og amerikanske titler, der kom til landet via danske distributionsselskaber. Selvom biografen havde succes, blev ikke meget af overskuddet brugt til vedligeholdelse og salen såvel som teknikken var efterhånden i temmelig dårlig stand. Sæderne blev aldrig udskiftet og selvom lærredet med tiden kunne vise widescreen, blev det ikke større ved CinemaScope. Her gik kontrolløren ned og vippede en sort klap op, som var hængslet på bundrammen. Denne klap reducerede højden på lærredet, så det nu blev CinemaScope men alligevel ikke helt. Operatøren har beholdt 25% af billedet oppe i maskinen gennem alle årene. Lyden var samtidig meget lav, da højttaleren var placeret ved billetkontoret, som lå bag væggen, hvor lærredet sad og kulbuelamperne var manuelle, så når lyset nogle gange blev meget svagt, rejste kontrolløren sig og trykkede på en knap, så man kunne høre, det ringede oppe i operatørrummet. Trods den primitive teknik var der altid kanon-stemning!
 
 
Fønix Teatret, Slagelsevej 2. Postkort fra Næstvedegnens Arkiv.

Sidste film den 1. juli 1971 blev ”Kellys Helte” med Clint Eastwood, Telly Savalas og Donald Sutherland; en film helt i biografens ånd. Biografen skulle rives ned på grund af en stor udvidelse af gadekrydset, som i dag er kendt som Fønix-krydset. Også en restaurant på den modsatte side af vejen var i mange år opkaldt efter den gamle flodbiograf. Efter lukningen blev Fønix-Teatrets titler nu delt mellem Kino og Scala, som herefter eksempelvis viste James Bond-film hver anden gang på skift. Besøger man i dag Næstved Automobilmuseum, kan man falde over seks knap 100 år gamle og meget slidte Fønix-stole sat op i en miniaturebiograf med smalfilm.

• Gå til mere om Biograf-Teatret / Næstved Biografteater
• Gå til mere om Industri-Biografen / Industri-Kinografen / Kinografen
• Gå til mere om Kinografen / Kino
• Gå til mere om Biograf-Teatret / Bio
• Gå til mere om
Bio / Bio 1-5
• Gå til mere om Scala Teatret
• Gå til mere om BioCity
 
 
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
   
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 02 februar 2025 11:51:50