| |
Biograf-Teatret (1906) / Næstved Biografteater
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato: 04.11.2022 |
Biograf-Teatret (Næstved) (1906) / Næstved Biografteater
Jernbanegade
7
02.12.1906 - 31.03.1923
Søndag den 2. december 1906 åbner direktør Constantin Philipsen sin
nyeste biograf under overværelse af prinsesse Marie for at vinde
publikums bevågenhed. Modsat Philipsens
Kosmorama i
København er Biograf-Teatret indrettet i en nyopført bygning med lille
venteværelse og billetsalg i venstre side foran salen med plads til 100
tilskuere på bænkerækker med klapsæder. Der var således ikke tale om et
forandret butikslokale, selvom indretningen i princippet var den samme.
Biografens indgangsparti fylder hele facaden med adgang ved siden af
porten i husets venstre side. Efter nogle år udvides biografen med en
lille tilbygning bagud i husets højre side, hvorved der herefter er
plads til 150 gæster i salen, der fortsat kun er udstyret med
bænkerækker. Direktionen lover ved åbningen det finest tænkelige program
på højde med standarden i København.
Idet Næstved først fik elektricitetsværk tre år senere, blev strømmen
til både fremføringsmaskinen og salsbelysningen de første år produceret
af en larmende gasmotor placeret i biografens kælder. Under
premiereforestillingerne var publikum nervøse for, om biografteatret
kunne sprænge i luften hvert øjeblik, det skulle være, men blev
beroliget af de to kontrollører. Foran det lille billedfelt er en ung
dame ansat til at spille piano. Med en så stor medarbejderstab
tilknyttet, mente lokalpressen i øvrigt ikke, at biografteatret med al
rimelighed kunne løbe rundt, men afsluttede sætningen med den
selverkendelse, at man nok tog fejl. Efter åbningsprogrammet, der bestod
af landskabsscener fra Italien, japansk sport på Ozu-floden, tidens
udenlandske mode udi hovedbeklædninger, kærlighedsdrama og en tyvefarce,
strømmede publikum da også til i en grad, at der den første tid ofte
måtte gives endnu flere forestillinger end programlagt. Så overlevede
man nok den tort, at gasmotoren allerede brød sammen efter et par dage,
hvorved biografen ufrivilligt måtte tage et par lukkedage og det samme
hændte i februar 1907, hvor motoren ved adskillige lejligheder satte ud
til publikums store frustration. Andet, som irriterede, var en stribe
film, der blev vist med tyske mellemtekster fremfor danske.
Philipsen, rastløs som altid, sælger efter blot fem måneders virke
Biografteatret til den hidtidige bestyrer, Carl Hinding, som de
foregående tyve år havde drevet boghandel i byen, mens bevillingen
overgår til bankdirektør og bogtrykker Carl H. Christensen, der ligesom
urmager August Joost også putter penge i biografen. To år senere køber
Hinding tillige Philipsens
Kosmorama i Skælskør, mens Christensen i 1912
formentlig mod en god sum penge under bordet ’udlåner’ sin bevillingen
til borgmester Hänschell, hvilket var strengt forbudt. Da han efter
borgmesterens pludselige død i marts året derpå henvender sig for at få
sin bevilling tilbage, er den pist forsvundet fra borgmesterkontoret.
Christensen fortsatte biografdriften, som om intet var hændt og
politimesteren blandede sig ikke, idet han nu til enhver tid havde noget
på biografdirektøren, hvis noget skulle indtræffe. Det kunne såmænd blot
være sig forevisning af ’upassende billeder’, som på dette tidspunkt var
langt værre at forestille sig end øvrige kriminelle forhold, en
biografdirektør kunne rode sig ud i. Året derpå kunne Biografteatret nu
ikke stille noget op, da fhv. provinsskuespiller, nuværende
teaterdirektør Wilhelm Reckendorff sammen med en kollega får bevilling
til at åbne biograf i Industribygningen på hjørnet af Jernbanegade og
Teatergade, som slår dørene op den 18. februar 1913.
I 1923 flytter Biograf-Teatret få meter væk til Jernbanegade 11, hvor
Christensen i forvejen havde sin bolig og bogtrykkeri. Sidstnævnte var
imidlertid blevet solgt til lokalavisen, som flyttede, hvorved det tomme
lokale blev omdannet til ny biograf, der herefter blot kaldtes
Bio. Det
gamle biografteater bliver i stedet omdannet til to mindre forretninger,
begge i øvrigt drevet af enlige kvinder, der tilmed får beboelse i
baglokalerne. Siden blev forretningerne slået sammen til fotoforretning
og atelier, herefter herrekonfektion og computerudstyr. I dag er der
slikbutik på adressen. Huset har ikke forandret sig meget udvendigt
bortset fra nyt indgangsparti i midten.
• Gå til mere om Industri-Biografen /
Industri-Kinografen / Kinografen
• Gå til mere om
Kinografen / Kino
• Gå til mere om
Biograf-Teatret / Bio
• Gå til mere om Fønix-Teatret
• Gå til mere om
Bio / Bio 1-5
• Gå til mere om
Scala Teatret
• Gå til mere om BioCity
|
Læs
mere her:
• Industri-Biografen /
Industri-Kinografen / Kinografen
•
Kinografen / Kino
•
Biograf-Teatret / Bio
• Fønix-Teatret
•
Bio / Bio 1-5
•
Scala Teatret
• BioCity
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
|
|
Tidligere Historie
Af: Tim
Østerlund Toftegaard,
22.11.2009
|
|
Næstveds første biograf, Biograf
Theatret (senere Bio Næstved), åbnede søndag den 2. december 1906 på
adressen Jernbanegade 7.
Biograf Theatret åbnede to år efter Danmarks første permanente biograf,
Kosmorama, havde slået dørene op på Strøget i København. Det var netop
folkene bag den københavnske biograf, der stod for etableringen af
biografen i Jernbanegade.
Et år efter åbningen overtog et lokalt konsortium bestående af
boghandler Carl Hinding, Haandværkerbankens direktør Carl Christensen
og urmager August Joost driften af Biograf Theatret.
Næstved fik først elværk i oktober 1909, og derfor måtte biografen
producere sin egen strøm via en larmende gasmotor, der var placeret i
kælderen under biografsalen. Denne var dog ikke helt pålidelig. Allerede
et par dage efter åbningen måtte Biograf Theatret lukke i to dage, på
grund af et brud på motoren.
"Der var - især hos ældre - lidt Ængstelse i Begyndelsen over dette
nymodens Halløj, hvilket vistnok mest skyldtes, at en Gasmotor i
Kælderen lavede et saa infernalsk Spektakel, at man hvert øjeblik
ventede en Eksplosion," blev der blandt andet blevet skrevet om åbningen
af byens første biograf.
I 1923 flyttede Bio længere ned af Jernbanegade, fra nr. 7 til nr. 11,
og der lå biografen, indtil den flyttede til den
nuværende adresse på
Kattebjerg 5 (dengang Ny Østergade).
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:05 |
|
|