|
| |
Biograf-Teatret Nykøbing Falster (1906) / Biografen (1909) |
Tilbage til
forsiden
|
| Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
30.11.2022 |
Biograf-Teatret
i Nykøbing Falster som Biografen omkring 1909. Fotograf ukendt, public
domain.
Biograf-Teatret (Nykøbing Falster) (1906) / Biografen (1909)
Torvet 2
06.10.1906 - 16.08.1915
Biograf-Theatret, som annoncerne i begyndelsen skrev, åbnede lørdag den
6. oktober 1906 i en forhenværende manufakturhandel fra 1887 på
Storetorv. Biografen blev etableret af
Constantin Philipsen, som i disse
måneder åbner utallige biografteatre rundt om i landet, sommetider med
navnet Kosmorama som i København, andre – som her – under navnet
Biograf-Teatret. ’Nykøbingenserne vil fra nu af ofte kunne slaa en ledig
stund ihjæl paa en belærende og underholdende maade’, skrev en notits i
forbindelse med åbningsprogrammet, der bød på scener fra det spanske
kongepars bryllup med nogle dramatiske billeder af det efterfølgende
bombeattentat samt mindre farlige men lige så spændende
forfølgelsesscener i måneskin under eftersætningen af en tyv. Herudover
bød de korte strimler på lidt romance og slutteligt en pudsig historie
om, hvad kufferten gemte.
Teatret blev beskrevet som vældig hyggeligt, måske ikke verdens største
men dog med plads til omkring 125 gæster på bænkerækker. Biografens
forevisningsudstyr drives elektrisk ved hjælp af motor og det går rigtig
godt for biografen, hvor man ofte kan melde udsolgt. Foyeren er endnu
ganske beskedent indrettet i højre side af forhuset, mens en barbersalon
ligger til venstre herfor. Otte trappetrin fører fra gaden op til
indgangsdørene. Ikke længe efter erhverver man også barberens lokale til
en større foyer og har nu to enorme reklamevinduer let hævet i gadeplan
ud mod Torvet.
I januar 1908 slår en gruppe borgere sig sammen om tilladelse til
oprettelsen af endnu en biograf, der kommer til at ligge i Jernbanegade,
dengang Jærnbanegade. Da den åbner i september 1908, reklamerer man nu
på Torvet med ’førsteklasses maskiner’ og ’det bedste billede’, ligesom
man har forbedret lokalets ventilation. Det var noget, der var vældig
stor fokus på dengang. I 1909 kalder man sig en tid oftest blot
’Biografen’ og husker fortsat at reklamere med, at man er ’byens ældste
og fineste teater for levende billeder og altid har et eller andet
særegent på programmet, specielt i naturbilleder’. Nykøbing F.
Billedteater forkorter sig kort efter blot til Billedteatret.
I januar 1910 er de to biografer så tynget af hinandens eksistens, at de
beslutter sig for en tid kun at vise film fredag til søndag og i august
samme år er der decideret krig på kniven, da begge viser ”Den hvide
slavehandel” – samme titel og handling, forskellig film. Biografen viser
Fotoramas århusianske originalversion, mens Billedteatret viser Nordisk
Films plagiat.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Biograf-Theatret
Nykøbing Falster 1906
Realskolelærer Mouritz Edvard Andreas Hansen havde allerede i februar
1907 ansøgt om tilladelse til at indrette biografteater her i Nykøbing
Falster med blot to ugentlige forestillinger, hvilket selvfølgelig var
omsonst i forhold til netop Biograf-Teatret, der spillede adskillige
gange dagligt. Kapitalen rakte desværre ikke til mere i forhold til det
daværende afgiftssystem, der beroede på antallet af planlagte visninger
og Hansen kastede sig i stedet over de mindre byer på Falster, hvor han
delvist ved hjælp af rejsebiografvirksomhed foreviser film på separat
bevilling i hver enkelt by. Han havde forud bestyret Biograf-Teatret her
på Torvet for Philipsen, som han i begyndelsen af 1913 overtager ved
hjælp af den økonomiske ballast, han har erhvervet ved at rejse rundt i
aftentimerne. I en periode fra december 1906 havde han tilmed haft
ansvaret for samtlige af Philipsens biografer, hvor da i stedet lærer
Kildegaard blev antaget til at lede nærværende afdeling. Lærergerningen
lagde Hansen fra sig for sideløbende at afsøge flere områder indenfor
filmens verden bl.a. som manuskriptforfatter på Robert Dinesens
”Djævelens datter”, hvor han blev krediteret som filmdigter. De
langsigtede drømme handlede om verdensomspændende filmeksport, men
allerede få måneder senere var han vendt tilbage til sine
rejsebiografaktiviteter.
Fremme i august 1913 har Biograf-Teatret dermed atter skiftet hænder og
er nu endt hos købmand Alfred Herskind fra Jernbanegade, der to år
senere intensiverer kampen med biografen på sin tidligere handelsgade
ved at lukke den gamle på Torvet og åbne en ny i Østergade. Sidste
forestilling af ”Galejslaven Chéri-Bibi” finder sted den 16. august 1915
og elleve dage senere åbner således
Central-Teatret.
Biografen på Torvet blev herefter atter omdannet til forretning; en bank
har taget ophold i lokalet, og har efterladt pengeskabet, på et
tidspunkt var der frisørsalon i biografsalen, her i 2025 er der
sushirestaurant i alle de gamle biograflokaler.
|
|
Biograf-Teatret
som det så ud den 14. april 2025. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
Biograf-Teatret
som det så ud den 14. april 2025. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Biograf-Teater på Czarens Hus
|
Nykøbing F. Billedteater / Billedteatret / Royal Kinograf
/ Jærnbanegades
Biografteater / Jernbanegades Biografteater / Biograf-Teatret Jernbanegade / Bio
|
Central-Teatret / Kino-Teatret / Kino
| Scala |
Scala Bio / Nordisk Film Biografer Nykøbing
Falster
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biograf-Teatret (Nykøbing Falster) (1906) / Biografen (1909) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 20 december 2025 09:34:06 |
|
|