| |
Rødby Biografteater / Biografen, Rødby (1907)
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato: 26.11.2022 |
Rødby
Bio på Rødby Hotel 1910. Fotograf ukendt, Public Domain
Rødby Biografteater / Biografen (Rødby) (1907)
Østergade 20
16.09.1907 - 28.12.1943
I foråret 1907 er det planen at oprette fast biografteater i Rødby, men
man opgiver at gå videre med projektet, da det ikke lykkedes at finde et
passende lokale. Lørdag den 16. april er der nu rejsebiografforestilling
på Hotel Rødby. Her applauderede publikum så livligt efter hvert nummer,
at man næsten ikke kunne vente til efteråret, hvor Mouritz Edvard
Andreas Hansen placerer sig permanent med biografteater på hotellet,
hvor Rødby Teater allerede holder til i salen fra 1889 omme bagved.
Allerede den 29. januar 1904 var der vist levende billeder i teatersalen
ved den omrejsende James Hansen, der efter at være startet længe
forinden i det sydfynske øhav, nu var nået over på den anden side af
Storebælt og her turnerede rundt på Lolland og Falster.
Første forestilling under permanente forhold finder sted onsdag den 16.
september 1907 og er et samleprogram om træning af væddeløbsheste samt
”Den opfindsomme gadedreng”, ”Samvittigheden”, ”Magiske roser” og
”Molboerne og automobilet”, hovedsageligt komiske numre. Biografen
kommer strålende fra start, men de første mange år spilles kun én dag om
ugen, hvor der da gives to forestillinger; dels grundet afgiftshensyn
men også fordi Hansen dermed kunne benytte samme forevisningsudstyr i
alle de biografer, han rejste rundt mellem og på skift både ejede og
havde bevilling til. Det var en temmelig indviklet historie og man vil
støde på den gode Mouritz Hansen rigtig mange steder rundt om på Lolland
og Falster. I 1908 sælger han til auktionsholder A. Jørgensen, som i
februar også har åbnet biografteater i
Holeby; denne sælger i februar
1909 begge biografer videre til kasserersken frk. Jensen, men pr. 1 maj
1909 kommer de tilbage på Mouritz Hansens hænder.
I december 1909 udvider hoteldirektør F. Godtfredsen teatersalen med en
tilbygning bagtil således, at scenen bliver både dybere og bredere med
nyt, højt sceneloft. Salen har herefter plads til 330 gæster og rummer
en lille balkon med plads til 40 og herunder 45 ståpladser bagerst i
lokalet, som herefter fremstår uforandret de næste mange årtier. Der er
indgang gennem en selvstændig foyer yderst til højre i forhuset.
Hansen sælger i januar 1913 til maler Henry Madsen, men overtager endnu
en gang biografdriften nogle måneder senere, hvor han tirsdag den 21.
oktober præsenterer ’verdens-sukces’en’ ”Djævelens datter” med Else Frölich (senere Sandberg) og Robert Dinesen, som også har instrueret
efter manuskript af… biografdirektøren selv, der en tid måske havde
slået lovlig stort brød op.
|
Læs
mere her:
• Biograf-Teatret, Rødbyhavn
(1919)
• Rødby Bio - Danmarks sydligste
70mm biograf
• Rødbyhavn Bio
• Lalandia Bio
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Rødby
Teater - 1909
Selv sidst i 1910’erne er der som regel fortsat blot én ugentlig
spilledag og kun ved særligt store begivenheder udvides henover to dage
som eksempelvis ved de danske ”Pax Æterna” i februar 1918 og ”Himmelskibet” i oktober 1919, eller når Hansen afholder særlige
gallaforestillinger, der dog ikke lod til at fungere som andet end et
reklamenummer. I sommerhalvåret er der gerne lukket ned for
biografvisningerne, særligt længe efter 1918, hvor der med succes dette
år og de efterfølgende vistes sommerrevy på de skrå brædder.
Mouritz Hansen mister bevillingen i 1921, hvorefter en større diskussion
finder sted om hvem, der skal stå for den videre biografdrift i byen.
Det bliver hotellets nye direktør siden 1917, Magnus Rønnebek, der
fremover også kan kalde sig biografdirektør, da salen genåbner opfrisket
den 18. september 1921 med orkestermusik til ”Den store kærlighed” med
Lillian Gish. Salen benyttes fortsat til levende teater og koncerter,
men der er herefter nu fremover biograf flere dage om ugen med både
klaver og violin til de stumme billeder. Rødby er dog stadig en lille
by, skal man huske på.
En mindre brand i november 1930 raserer forrummet, der blev kaldt ’den
lille sal’ mellem hotellet og teatersalen, uden resten af bygningen led
overlast. Omtrent samtidig installeres tonefilmsanlæg og det næste årti
strømmer flere og flere til, så i sommeren 1943 tager Rønnebek
personligt det første spadestik til en ny
biografbygning, som åbner på
Østergade den 15. januar 1944. Sidste forestilling på hotellet er Bodil
Ipsens ”En herre i kjole og hvidt”.
Teatersalen fungerer herefter fortsat som levende teater en rum tid
endnu og danner stadig rammen om øvrige festarrangementer frem til
hotellet lukkede den 17. april 1973. Hele stueetagen incl. salen blev
herefter bygget om til møbelforretning, mens hotelværelserne på første
sal blev til klubværelser. Siden blev der indrettet supermarked, først
Fakta – siden Netto. Alle lokaler fremstår i 2022 gennemrenoveret klar
til genudlejning.
Rødbyhavn og Rødby:
• Gå til mere om
Biograf-Teatret, Rødbyhavn (1919)
• Gå til mere om Rødby Bio -
Danmarks sydligste 70mm biograf
• Gå til mere om Rødbyhavn Bio
• Gå til mere om Lalandia Bio
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
• Gå til
Rødby Biografteater / Biografen (Rødby) (1907) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:15 |
|
|