| |
Ærøskøbing Biografteater / Kino |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
03.03.2023 |
Kino
Ærøskøbing før åbningen i 1914
Ærøskøbing Biografteater / Kino
Gyden 1
Åbnet 7. oktober 1915
Lukket 31. marts 1971
Biografteatret i Ærøskøbing blev åbnet torsdag den 7. oktober 1915, mere end syv
år efter fru Clara Ankarfeldt havde startet
biograf i Marstal. I de
mellemliggende år havde direktricen ved sin rejsebiograf vist film på hotel
Harmonien i Brogade, før der blev udstedt selvstændig biografbevilling til et
konsortium bl.a. bestående af købmand Ole Groth, som havde sin forretning i
Vestergade. Biografen blev opført af murermester Johansen i Gyden 1 med
trekantet træloft og plads til 160 gæster fordelt på bænkerækker, heraf fire
rækker placeret på en lille balkon med et endnu mindre operatørrum ved siden af.
Foyeren nedenunder består af et lille venteværelse og kontor med billethul.
Der spilles ved åbningen fire dage om ugen fra torsdag til søndag. Første
program bød på ”Farmeren og den sultne fugl”, ”Den danske marine”, ”Den ny
kontordame” og naturbilleder med elefanter. Da det samtidig var markedsdag blev
der spillet lige fra kl. 16 til 22. På Torvet var der som vanligt denne dag
opstillet karussel og kagebod, men her var der usædvanlig tomt. I stedet var der
fyldt næsten hele dagen i det nye, velkomne biografteater.
I efteråret 1917 lukker Biografteatret, men genåbnes søndag den 16. december
1917, hvor det nu er udlejet til H. Ankarfeldt junior, men pr. 1. februar 1921
drives biografteatret atter af Ole Groth selv, denne gang i spidsen for et
interessentskab med denne proklamation, at ’det skal være vor opgave at
imødekomme kravet hos publikum om gode og lødige films’. Biograflokalet pyntes
gevaldigt op og genåbner den 3. februar med den yderst populære første version
af ”Synnøve Solbakken” efter Bjørnstjerne Bjørnsons roman. Der vil nu kunne
bestilles billetter forud og de bedste, reserverede sæder har læderbetræk. På
genåbningsaftenen blev der solgt langt over 160 billetter, så en del publikum
måtte stå op til filmen, der med pauser immervæk varede omtrent 2½ time. Der var
musikalsk ledsagelse til forestillingerne, noget man tydeligvis ikke havde været
vant til forud.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Ærøskøbing
Kino. Billede: Lokalhistorisk Arkiv
I 1929 blev biografen overtaget af den tidligere søulk, marine- og kunstmaler
Johan Koch, der fra den 18. november 1931 bød på svenske ”Sig det med
toner”, hvilket indikerede overgangen til en ny æra. Koch havde
biografbevillingen frem til sin pludselige død i 1944, hvorefter enkefru
Koch drev den frem til efteråret 1945, hvor bevillingen overgik til
billedhugger Gunnar Hammerich, der nu satte sit helt usædvanlige og
unikke præg på den i forvejen særprægede sal.
Unge Hammerich havde første gang besøgt byen en sommerdag som 20-årig i
1913, endnu før her var biograf, men blev så betaget af byens skønhed,
de brobelagte gader med gaslygter, stokroserne der voksede op ad de
skæve husmure, senbarokhusene med de udskårne døre og vidste straks, at
her ville han bo. Tre år senere havde han købt sit første hus på hjørnet
af Brogade og Gyden. Fra 1942 var han fastboende på øen med sin hustru,
Ems og nu skulle aftentimerne tilbringes med en anden af kunstens
lyksalige frembringelser, filmen.
Hammerich lagde ud med at udsmykke salen med dekorationer af abstrakte
kompositioner i malet krydsfinér på væggene samt hver side af lærredet
udført af kunstneren Yan og for enden af midtergangen her nedenfor en
ung, nøgen kvinde siddende på hug skulptureret af ham selv. I venstre
side stod et mystisk skuffedarium, som optog ni stolepladser fordelt på
tre rækker. Der var på dette tidspunkt 123 pladser på gulvet. Hammerich
sås gerne selv i billetlugen med en stor cigar i den ene mundvig.
|
|
Ærøskøbing
Kino omkring 1960 med CinemaScope lærred. Billede: Lokalhistorisk Arkiv
I december 1946 rammes biografen af en brand i operatørrummet, hvorved
operatøren bliver stærkt forbrændt i ansigt og på hænder. Han reddes først i
sidste øjeblik, hvor der er gået ild i tøjet, men branden slukkes heldigvis
hurtigt. Operatøren har altid rigeligt at se til, for der er kun én
fremføringsmaskine og når noget synes galt i salen, stamper publikum så hårdt i
gulvet, at operatøren kan fornemme vibrationerne. Først rettes lyset og er det
lyden, den er gal med, stampes igen. Sådan fungerede dét!
Hammerich havde efter sin kones død i 1962 giftet sig på ny og installererede
CinemaScope
i 1960, men nøjedes fortsat med det enlige apparat i operatørrummet.
De oprindelige bænkerækker fra 1915 på balkonen var der aldrig pillet ved, men
blev nok heller ikke længere benyttet særlig ofte.
Sidst i årtiet var det ikke længere en rentabel forretning at drive biografen,
et forsøg på dialog med kommunen førte intet med sig. Hammerich, som døde i
1977, var blev byens første æresborger i 1970 og ridder af Dannebrog, men den
31. marts 1971 var det slut med biografdriften.
I efteråret 1971 sælges bygningen til et møntvaskeri, som ligger der endnu
etageadskilt med beboelse, hvor der er bygget to kviste i taget. Facaden er i
dag malet som oprindelig i gult med hvide lisener. Vægdekorationerne blev efter
lukningen opsat i aulaen på Gelsted Skole på Fyn, mens den unge kvinde fortsat
er bosiddende i Ærøskøbing på plejehjemmet Søkilden, men hun er jo også blevet
ældre med årene.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Bio Andelen, Ærøskøbing
|
|
|
|
|
|
• Gå til Ærøskøbing Biografteater
/ Kino |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
02-02-2025 |
|
|