| | Bregninge Biograf | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 03.03.2023 | Bregninge Kro set den 28. juli 2026. Foto: Thomas Hauerslev
Bregninge Biograf Landevejen 19 (i dag Sundbrovej 54)
Åbnet 15. november 1939
Ny sal: Åbnet 27. juni 1944 Lukket 3. januar 1966
Tåsinge fik i 1939 sine tidligste biografforestillinger i en gammel lade omme bag Bregninge Kro fra 1864. Oprindelig blot en lille landevejskro men med en lind strøm af gæster, som kun blev større, da der kom rejsebiograf til byen og blev et samlingssted, som med tiden krævede kroudvidelse. I 1944 rives den gamle ladebygning ned og der opføres en ny sal bagved som rigtig biograf med plads til knap 200 gæster. Bekvemmeligheder er der imidlertid ingen af, hvis man har brug for at træde af, må man satse på, der er åbent inde på hotellet og selv et venteværelse eksisterer heller ikke. Man træder stort set direkte ind i salen, hvor der her sælges billetter, hvilket om vinteren kan gøre et biografbesøg her til en ualmindelig kold fornøjelse.
Åbningsprogrammet er ”Wienerblod” med Willy Fritsch. Det er biografen, der de kommende år også er årsag til kroens vokseværk. I starten spiller sadelmager Preben Christensen kun et par dage om ugen, men flere forestillinger programsættes, hvis filmene er store nok. Det samme gælder i Bjerreby, hvor der i 1950 genindrettes biograf i forsamlingshuset, som her sædvanligvis spiller om torsdagen. Christensen har grundet størrelsen nu bevilling til begge Tåsinges biografer. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign
| Bregninge Biograf. Foto: DKF Samling
Direktøren døde i forsommeren 1955, hvorefter fru Meta Christensen drev biografen videre et par måneder før hun lukkede sidst i juli. Efter nogle måneder blev den nye bevilling tildelt Johannes Jørgensen, der ejede kroen, som han nu solgte for i stedet at koncentrere sig om biografen.
Efter en tids sonderinger og et dybt greb i lommen genåbnes den 23. marts 1956, hvor der allerede er installeret CinemaScope til lejligheden. Maskinerne er fra Dansk Kinematograffabrik. Udvendigt er der også sket forandringer med en lille baldakin over en ny indgang til et lille venteværelse til højre foran salen, hvor der både er blevet plads til billetkontor og en lille konfekturekiosk. Salen er restaureret og pyntet med velourgardiner i rustrød farve. Endevæggen ved lærredet er draperet med samme stof som gardinerne. I stedet for loftsbelysning er der opsat lampetter på væggene og installeret en stor, moderne oliekamin, som dog ikke viser sig helt tilstrækkelig. Desværre er de nye stole ikke blevet leveret i tide til indvielsen. Genåbningsfilmen er ikke helt så bred som lærredet, det er den danske ”Bruden fra Dragstrup” med Helle Virkner og Clara Pontoppidan. | | Bregninge Biograf på kroen efter udvidelsen og efter lukning ved omdannelsen af foyer til køkken
En tid endnu går det godt, men så løjer det hele af. Sidste forestilling vises den 3. januar 1966, hvor ”Rio Conchos” med Richard Boone er på programmet. Der var flere årsager til lukningen. For det første havde det længe været småt med publikum, lokalerne var trods forbedringerne alligevel for gammeldags; der var således fortsat ingen toiletter i direkte tilknytning til biografen og i vintermånederne havde det været bidende koldt, da kaminen alligevel ikke kunne opvarme salen tilstrækkeligt. Johannes Jørgensen valgte at se tiden an, men da Svendborgsundbroen indvies den 18. november 1966, bliver turen til Svendborg svimlende kort. Publikum drønede derind og glemte alt om savnet af deres gamle krobiograf.
I 1967 overtages både kro og biografsal af Vera Westhoff. Salen blev i 1968 bygget om til møbelopbevaring, mens det lille venteværelse og operatørrum blev til nyt køkken. Kroen fik siden en tilbygning til venstre for hovedbygningen ud mod Sundbrovej, hvor der før havde været veranda, men den gamle sal blev der ikke gjort alverden ved. Der kom en tilbygning på venstre side ind mod gården og salen blev siden benyttet som selskabslokale fra tid til anden, men stod oftest tom. Kroen blev solgt til Henrik Kahn i 2017 og den nye ejer var ikke ubekendt med stedets biografhistorie. Planen var at indrette salen som bøfrestaurant med navnet Biffen, biff betyder bøf på norsk.
I 2023 kan man nu i stedet komme til torsdagsturnering i ’Biografen’, kroens nye slyngelstue i den gamle sal med nedsænket loft, hvor der spilles billard og drikkes øl, hvor man engang så film. Der er filmplakater fra ASA rundt om på væggene med bl.a. ”Far til Fire”. Man kan sikkert også støde på ”De røde heste”. Kroen er fortsat kendt for sin gode, danske mad. | | Bregninge Kro med biograf i laden bagved, et tidligere billede fra omkring 1904. Billede: Lokalhistorisk Arkiv
| | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Bjerreby Biograf | | | | | | | |  • Gå til Bregninge Biograf | | Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 29 juli 2026 07:00:59 | | |